Danmarks Breve

BREV TIL: Catherine Bonnevie FRA: Johan Thomas Lundbye (1848-03-20/1848-03-21)

Maler Joh. T. Lundby til sin Moder.
Kjøbenhavn20—21 Marts 1848.

Velsignede Moder!

Endnu veed jeg saa lidt om, hvad jeg oil meddele Dig, og dog maa jeg skvive. Da jeg var ude i Middags, hørte jeg som Rygte, at Holstenerne havde sendt en Deputation her til Kongen med Detingelser, paa hvis Opfyldelse Freden vil bero. Man taler om Truster med, at de vil skille dem fra os, oprette en provisovisk Regjeving, beholde Rendsborg o. s. v. o. s. v. Hvad der er sandt, veed jeg endnu ikke, men kandt her en Billet, som Professor Schouw havde været saa god at sende mig, til et i Hast sammenkaldt Møde iaften i Casino. — (Tirsdag Morgen 21 Marts.) — Imidlertid havde Studenterne udstedt Indbydelfe til Kunstnerne og Polytechnikerne om at slutte sig til dem, for at et større Antal Borgere kunde samles i Casino. Kjørende Bud gik bestandig mellem begge Forsamlinger og bragte Underretning om Forhandlingernes Fremgang. Der var en smuk, alvorsfuld Stemning over vor ventende Forsamling, der endmere forhøiedes ved enkelte tusindstemmige fædrelandske Sange. Rector magnificus, Prof. Engelstoft, talte, og man valgte en Committee af 15, hvoviblandt 3 Kunstnere, Sonne, Constantin Hansen og Skovgaard, der stulde styre og lede vor Forenings Skvidt i disse Dage. I høi Grad gvidende skal Afstemningen i Casino angaaende den korte, prægtigt affattede Adresfe til Kongen have vaeret. Kun ved eet Punct, angaaende Ministerskiftet, skal et Par Arme have hævet sig benægtende s. 6 et Par Arme blandt Tusinder. Og det blev da Resultatet,……. at ett saa talvig Mængde som muligt skal idag samles ved Raadog Domhuset for berfra at ledsage Deputationen med Adressen til Chvistiansborg. Men Gud! glemmer jeg ikke at stvive, hvad det har givet Anledning til bisse Bevægelser? net, jeg seer dog, det et en Antydning først i Brevet. Nu et endelig Timen kommen, da det seer ud, som der engang skal handles, nu et Timen kommen, da de Ængstelige med al beres Møderation staae rebucerede til Nuller — da de Fornemme, altfor ophøiede til nogensinde at yttre dem over Folkets Længster og Trang, staae som Nuller, man spvinger over — da Avistoeraterne maaskee ville faae Grunb til at skjælve og kunne kun give dem selv Skylden. At Alt vil skee saa roligt, befindtgt og maabeholdent som muligt, troer jeg ikke det kan være nogen Frygt for, efter at jeg med egue Øren og Øine har overtydet mig om Stemningen igaar Aftes og ved flere Møder — men et Par Spørgsmaal reise sig hos mig: hvad vil skee, om Kongen svarer denægtende eller blot unbvigenbe — og, hvad vil det blive af de danske Officerer i Renbsborg? Denne Dag kan blive mækelig nok, og det et med nogen Uro at jeg skviver Dig bisse Linier, elskede Møder! thi, saalænge det dedatteredes, kunde jeg med Glæde høre paa de Erfarne, med Ro arbeide om Dagen, med Lethed renoncete paa alle Selskaber af de Yngre for at biseutere; det blandedes saa tidt Forfængelighed devi og var saa vinge Beskedenhed og Enighed, at det tidt blev Kanbestøbevi, men nu! nu maa jeg være med…………… De yngre Kuntstnere have i Følelsen af mange Tryk undet Academiet besluttet at andrage paa Reformer i Fundatsen, og af de 5, som ere ndvalgte til at opsætte Andragendet, blev jeg den ene. Vi skulde have begynbt igaar, da Alt naturligviis blev afbtudt ………. Jeg seer, ……. at min Møder vil gjerne have mig med til Fyen — men hvem kan tage Bestemmelser — maaskee gaaer jeg da og exercerer, det maa snart komme til Almeenvæbning. Langelinie og Trekrover besættes med Skyts, Kastelsvolden, Qvintns og Sextus ligesaa — Skandser bygges udenom Byen o. s. v. o. s. v. — ………… s. 7 Provst P... var her igaar og sagde: andre Ministre! Hils H... og T.... og Levvel! Din egen Johan.

Du maa snart have Brev igjen, thi nu er Dage Aar — Timer Maaneder — nu er det værdt at leve!