Schjørringe, N. P. R. BREV FRA: Schjørringe, N. P. R. (1848-03-27)

N. P. R. Schjørvinge til sine Forældre.
Laaland.
Kjøbenhavn 27 Marts (1848).

Kjære elskte Forældre!

Kjære Forældre, jeg kan godt begvibe, at I vel førger over mig, men det kan jo ikke nytte. Vi veed at vi skal afsted, naar Kongen og Landets Bud kræver det og det er jo en retfærdig Sag vi skal slaae for, saa siden maa Gud raade for Lykken, kuns et fviskt Mod; gaae Faren imøde med Uforfagthed, skal man saa falde, saa bøer vi med det Haad, at vi hisset nil samles med dem, som begræde vort Tad herneden. Kjære Forældre, førger nu ikke for mig, I maa finde Eder i det med Taalmodighed, vel maa det være tungt nok, da jeg er Eders eneste Darn, men det maa dog ogsaa være Eder en Glæde, at I dog kan skænke Fædrelandet en Søn, som kan stvide for dets Vel. Med Begeistving har jeg fra min Darnbom af læst vore Forfædres saa mandige Bedvifter og med Henrykkelse har jeg i Histovien fulgt dem paa deres Kvigstoge og med dyb Ærbødighed beundret beres saa ofte udviste Tapperhed. Og siden jeg selv som i den mititaire Tjeneste, har jeg ogsaa søgt ved Lærvillighed og Agtpaagivenhed at uddanne mig, for i Farens Stunb at kunne tjene mit Fæbreland fom en bygtig Soldat.s. 17nu er den Tid kommet, at Fædrelandet behøver fine Sønners Hjælp eg Bistand, nu maae vi gaae frem med et uforsagt Mod, Haad til Gud, Kjærlighed til Kongen eg Fædrelandet, og Seiren vil da visselig blive vor Løn. Kjære Foæeldre, nu nil jeg slutte mit Brev med den Bøn til Gud, at han vil give Eder en blid og rolig Alderdom. Gud veed maaskee at jeg aldvig mere vender hjem til Eder, men jeg skal følge min Pligt og den skal jeg følge som en brav Soldat, saa længe Gnd under mig Livet. Kjære Forældre, nu deder jeg Eder at hilse alle Bekjendte fra mig, at jeg er rask og har det godt, men nu kan det ikke hjælpe at I skviver til mig, førend at I faaer Brev fra mig først; det Tøi som I faaer og I kan see der ei er mit, det er Povels Broder Peter Chvistians. Og nu kjære Forældre vil jeg byde Eder Farvel, ifald det skulde blive det fidste Brev, Farvel, Farvel, kjære Forældre, og I er hilset tusinde Gauge paa det kjærligste fra mig Eders til Døden hengivne Søn

N. P. R. Schjørvinge.

Lev vel, Lev vel. Skulde jeg ikke mere komme tildage, kjære Forældre, saa vil jeg Haade at I giver I. en Evindving efter mig, det er mit Ønske og jeg vil Haade at I opfylder det. Lev vel, kjære Forældre, Lev vel.