Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Christian Gustav Skram FRA: Lars Svendsen (1848-04-14)

Lars Sveudsen til Jerndanedirecteur G. Skram.
Slesvig14 April 1848.

Kjære Herre!

Efter Løfte vil jeg nu her skrive Dem til vg lade Dem vide, at jeg er lykkelig og vel kommen til Slesvig. Vi Jægere havde i Søndags den 9 dennes en Dag, som just ikke var as de behageligste. Vi reiste ud om Morgenen tidlig og omtrent Kl. 9 om Formiddagen stødte vi paa de fjendtlige Tropper og maatte i den største Hurtighed over Gjærder og Grøfter for at sorfølge de Fjendtlige, som under langsom Skydning maatte retirere trudage. Dog havde vi det Held at kuns meget faae blev truffen as os, endstjøndt Kuglerne sang om Ørerne paa os. As de Fjendtlige toge vi omtrent 8 Hundrede til Kange og 2 Hundrede overgave sig frivillig til os foruden mange as dem som blev nedskudte. Flensborg retirerede de forbi og vi kunde først see den mørke holstenste Flag vaie paa Husene, men i Hast blev de alle nedtaget og den danske opført i Stedet for, ikke allene paa Husene og Veirmøller, men den blev udstukket as Indbyggerne igjennem Vindner og Døre, og saavel de Gamle som Unge stode allevegne og vistede med Tørklæder og klappede i Hænderne og raabte Hurra! og ønskede vi danske Folk velkommen. Derfra reiste vi til Slesvig, som vi endnu ligger. Igaar den 13 var Kongen her i Byen og hele den Hær, som her ligger, var opstillet for Hans Maiestæt, han ønskede s. 21 os velkommen og lovede at førge for os som en Fader. Idag er her funden omtrent 200 Tybskere, er tagen til Kange og er ført tildage til Flensborg. Mange as Byens Indvaanere er rømt fra hele deres deilige Boliger, og deres smukke Sale med Lysekrover og store Speile afdenyttes nu til os, som vi synes temmelig godt om. Hvorlænge vi skal blive her, det veed vi ikke noget om. Hvad Reifen ellers angaaer, har vi maattet lide daade Sult og Tørst foruden Kulden, som om Natten har været det værste at døie for os, især naar vi har været paa Forposttjeneste. Det er ikke saa som at tjene i Kjødenhavn hos min kjære Hrr. Directeur G. Skram, men derfor beder jeg Dem paa det Ydmygeligste at hilse saavel Fruen som Børnene fra mig og Pigerne, og jeg Haader nok, at det ikke skulde vare saalænge inden vi skulde komme til at vende tildage, og da er min inderlige Ønske at jeg maatte komme i Deres Tjeneste igjen som forhen. Hermed afbryber jeg min ringe Skrivelse med mange venlige Hilsener til Dem fra Deres takskyldige Tjener

Lars Svenbsen.