Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: I.F. Jensen (1848-04-26)

I. F. Jensen Kundby til sine Forældre *) .
2det Jægercorps. Holbæk-Egnen.
Hørup paa Als26 April 1848.

Kjære Forældre!

Bor kjære Gud har endnn styrket og bevaret mig Liv og Helbred og fviet mig ud af stor Fare. — Jeg haader, at I har bekommet mit sidste Brev fra Slesvig, og hvori jeg ønskede s. 24 snart at komme i Batallie med Fjenden og nu kan jeg da sige, at jeg har været lidt ordentlig med i bisse gode Paaskedage. I Slesvig har jeg været inbqvarteret i den senere Tid og tænkte mindst pan at blive angreben, og i Søndags Kl. 9 rykkede vi en Miil ud as Byen imod Renbsborg for at gjøre Feltvagt, men strax efter Afløsningen dorg Preusserne frem for at angribe os og vi maatte retirere, og ved hvilken Leilighed de beskjød os med Kardætsker saa det susede efter, men lykkeligviis ikke tras uden en Dragons Hest; da vi kom til Volden Dannevirke ikke langt fra Byen satte vi os fast, og flere danske Tropper kom os til Hjælp, saa jeg troede bestemt, at Fjenden havbe bleven tildage slaaet, naar vi havde bleven tilbørlig unberstøttet af Artillevi paa Veien, men imod Forventning blev der commonderet til Retirade og Gud veed om ikke det var skadeligt for de Danske, da jeg efter min Skjønsomhed ikke fandt nogen Grund dertil; siden vedblev vi fægtende at retirere igjennem Byen og ad Flensborg, først langt ud paa Natten turde vi bivouakere i en Skov. Ved Dagens Frembrub fortsatte vi vores Morse, og 2det Iægercorps lagdeg i Feltvagter en Miil forud for Flensborg ligesom ved Slesvig. Frem ad Dagen rykkede igjen Fjenden srem imod os og vi maatte paanye retirere, og inden vi vidste af det, vare vi omvinget as Prensisk Kavallevi og vi formerede Karee i en blød Eng og deres Heste gik omkuld og de opfordrede os til at vedlægge Vaaden, men vi svarede dem med en frygtelig Salve og de maatte vende tilbage; da de nu saae at de med Kavallevi intet udrettede, kom deres Inkanteri imod os og blev ved at brive os til Flensborg; ved denne Retirade i Mandags har vi mistet mange Folk og devibtandt flere Officerer; saaledes er vor Oberstlentenant borte og alle Officererne af 2det Compagni, og Kapitain Hvederg faldt strax ved Slesvig gjennemboret i Hovedet af en Kugle. Vi har to brave Lentenouter tilbage ved Compagniet, og vi har den bjærve Leutenant v. Volle at takke næst Guds vidunderlige Styrelse, at vi ikke bleve tagne as Fjenden, men lykkelig naaede og kom igjennem Flensborg; efter at have passeret om Natten næsten ufremkommelige Steder, blev vi inbqvarteret et Sted langt paa denne s. 25 Side Flensborg Kl. 1 og fik lidt Spise og Hvile til Kl. 3. Derpaa fortsatte vi igjen Marsen og kom her til Als til vore gjæstfrie danske Brødre igaar Eftermiddag saa udmattede og tilsnavsede, at vi maatte slæbe os frem og lignede ikke Soldater. Nu opkastes der Battevier paa den anden Side Sundet og der bliver sat stor Modæerge for Fjendens videre Fremrykken, og jeg haaber til Gud, at Fjenden ikke naaer fit Maal her. Der formenes ogsaa snarlig Hjælp af dem, som har tilbudet famme. I Øiedlikket blev det mig sagt, at en Parlamentær var anksommen for at tilbyde Forlig, men han maa bie, da Kongen selv skal besvare Forslaget. Guds Fred og Velsignelse føtge Eder kjære Forældre til Gud give at jeg gjensees med Eder. Eders hengivne Søn og Fæbrenelands Forsvarere

I. F. Jensen Kunbby.