Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Ellen Nielsen (1848-05-06)

Pigen Ellen Nielsen paa Als for Jens Andresen Damgaard til hans Moder.
Ribe-Egnen.
Mjang6 Mai 1848.

Kjæreste Moder!

Saaledes kather jeg Eber, da jeg skriver for Eders Søn, som har bedet mig derom, da Han selv ikke kan. Han er syg og s. 30 ligger atter paa Sygestuen (Augustenborg Palæ), hvor han før har lagt 3 Dage. Efter disse 3 Doges Sygeleie var han lidt til Bedving og forlod altsaa Hospitalet og blev indqvarteret hos os (som han selv har skrevet til Eder strax da han var ankommen til os). Han var hos min Broder Gaardmand Niels Chvistesen Nielsen i Byen Mjang ikke langt fra Augustenborg og opholdt sig i 18 Dage, og var modtaget med Deeltagelse af os Alle. Jæer jeg tog hjertelig Deel i hans Skjæbne og gjorde i denne Tid for ham alt hvad der stod i min Magt for at lindre ham. Han var i denne Tid meget forkjølet, havde ondt for Brystet og var svært plaget med Hoste eller Knyste, som han kaldte det. Paaskedag fik alle Indqvarterede, som havde været paa Hospitalet Ordre til at afhente deres Tøi der, og da blev han mere svag as at bære at den Oppakning til Mjang. Da han nu var for svag til at gjøre Vagter, kom der Bud efter ham, at han skulde paa Sygestuen igjen. Min Broder gik da hen og talte med en af Hospitalets Læger derom og fik of ham Tilladelse til at beholde ham hos os, naar vi henvendte os til Batalions Lægen, som var indqvarteret i vor Bye, hvilket vi strax gjorde og som Han da fik Medicin fra. Men den følgende Dag Søndag den 30 April kom der atter Bud, at han skulde paa Sygestuen, vi kjørte ham derhen og ikke uden med rørt Hjerte saae jeg ham forlade vor Bolig, da han saa nødig vilde fra os. Da han forlod os, sagde han til mig: dersom jeg lever den Dag og igjen kommer hjem til min Moder og Søster, skal jeg nok forstylde Dig hvad Du har gjort for mig, thi Du har været mod mig som jeg var din Broder, hvilket jeg sagde han ei skulde, thi hvad jeg har gjort mod ham, har jeg gjort as Medlidenhed, men uden Hensyn til Belønning. Jeg skriver det langt fra ikke for selv at roses, thi deraf havde jeg mere Skam end Ære; men blot til Trøst for Eders ømme Moderhjerte, at I skal vide, at han ogsaa blandt Fremmede har funden Deeltagelse, thi han har sortalt mig Eders Sorg ved hans Assked. Den 4 Mai besøgte min Broder ham paa Hospitalet og den 5 var jeg hos ham, og har atter lovet at see hen til ham. Medens jeg var hos ham blev han hæftig s. 31 rystet af Feberen eller som vi kalde det Kolden, som han hver Dag havde havt, fiden han der var kommen, men han syntes dog at Hasten var ei nær saa stræng som før og for Brystet havde det og lettet noget, naar blot han kunde blive af med Feberen, meente Han nok at komme sig igjen. Vi har atter tilbudet ham, hvis Gud under, at han bedrer sig saa meget, at han kan kaae Forlov til at fortade Hospitalet, at modtage ham i vor Bolig hos mine gamle Forældre, som er paa Gaardens Aftægtshuus; thi paa Gaarden har vi 27 Mand Indqvartering, og vor hele Øe Als er meget fuld af danske Kvigsfolk, og paa den anden Side af Havet ligger Fjenden. Jeg beder Eder strax at skrive til Eders Søn igjen, da han hjertelig længes efter Underretning fra Eder. I Krigen har han formedelst sin Sygelighed ei næret med. Gud den Algode hjælpe ham og enhver Lidende, hvoraf vi t vor nlykkelige Tid have Mange, han sende den Syge Lægedom, og den Bebrøvede Trøst og Husvalelfe, han værne om os Me og senbe os Fredens Engel til vort oprørte Land og Rige, berom ville vi med forenede Kræfter bede, og han Barmhjertighedens Fader vil i Naade bønhøre os. I være kjærtig hilset fra Eders Søn Jens Anbresen Damgaard, og fra mig fom en fremmed ubekjendt Pige.