Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Christen Hansen (1848-06-28)

Christen Hansen Herfølge til sine Venner.
3die Bataillon. Kjøge-Egnen.
Øen Als Sønderborg28 Juni 1848.

Kjære Venner!

Jeg saa lade Eder vide, at jeg er sund og frisk endun og har gaaet Alting godt igjennem i den Tid jeg har været borte. Vi har maat døier meget i den Tid, mens det er jo ikke Tider til, at man saa have det godt. Mens hvad vi døier her, det er med Ære; mens skulde Tilfældet være at falde her, saa veed man dog saa meget, at her falder vi med Ære, og hvem der bliver ester os, vil jo blive forsørget. Mens jeg vil vede den atmægtige Gud, at han sører mig tilbage igjen, saa godt som han førte mig bort, at jeg saa leve den Dag og see min elskelige Familie og alle gode Venner igjen. Mens Tiden er tilskikket os at stride for Dannemark, og Sibilles Spaadom vil ogsaa gaae for sig: naar vi naaede det Aarskal 1848, saa skulde vi have Kong Frederik den Syvende, og der skulde voxe to Træer op i Iylland; naar de blev saa store, saa han kunde binde sin Hest derved, og han skulde s. 51 komme til at staae i Blod til sine Knæ, saa stulde Dannemark vinde Seier. Mens der som Kjærnen den vender sig i Æblet inden den Tid, saa skulde kuns den halve Spaadom gaae for sig. Mens nu saa man see, at Spaadomme saa ogsaa gaae for sig. Mens nu haver vi længe søgt ester hvems Skylden har været, mens ikke haver kundet den, mens nu maae vi finde den hos os selv, at Dannemark haver sovet, saa det vil svide til Dannemark i mange Tider, det skal I faae at see. Mens hvad Krigen angaaer saa jeg ikke sige Eder noget om, det er endnu som det har været hele Tiden, det seer ikke ud til nogen Ende for det Første.... Nu er hele Armeen i Iylland, og der slaaes de nok hver Dag, og hvordan det gaaer der, det veed jeg ikke, for vi er tre Batallioner, som ligger i Sønderborg paa Als til at forsvare det, og vi ved vores Batallion har ikke været med endnu; for sorrige Gang der var Krig, der vandt Kronens Regimente to Faner, som nu er tredie Batallion, og da leed de nok saamegen Skade dengang, og de vil sige, at dersor skal vi fries saameget som mulig og det har jo været en stor Trøst for os og har været endnu. Og nu vil jeg takke Eder mange Gange for den Godhed, I haver beviist mod os, og jeg vil vede Eder meget flittig, at I vil forsørge min lille Pige, saa længe jeg er borte, og trøste min kjære Kone paa det Vedste; det er jo meget besværlige Tider for hende saa vel som for mig, mens Meningen er ikke for Intet..... Og saa Intet videre denne Gang, mens en flittig Hilsen fra mig til Eder Alle og min lille Pige, at jeg er sund og frisk endnu og øusker at spørge det Samme fra Eder. igjen og min lille Pige. Vær hilset af mig

Christen Hansen Herfølge.