Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Lars Hansen (1848-07-18)

Lars Hansen Ammindrup til sin Kone og sine Forældre.
Nordsjælland.
Sønder-Jylland18 Juli 1848.

Kjære elskede Kone og Forældre!

. . . . Vi er færdig at troe, at Krigen er sorbi, for der er ingen Feltvagt nu, altsaa kan vi deras slutte os til, der er Vaabenstilstand; men jeg veed det ikke for sikkert. Men vi haaber med Guds Hjælp, at det skal faae en god Ende, og at jeg og enhver af os kan komme til Sine. Der vilde ikke være større Glæde for mig her paa Jorden, end at jeg kunde see mine gamle Forældres Bolig, og I kunde see mig med raske sunde Lemmer; vel er jeg en sattig Karl, men har jeg kun mine Lemmer hele, saa vil jeg med Guds Hjælp nok finde Føden for mig og Mine. Du min kjære Kone, du hilses mange Gange fra din Broder, at han er ved Helsen, men han er saa utaalmodig, for han veed ikke hvor Stine er; han har skrevet skere Breve og ikke faaet Svar paa. — Kjæreste Kone, Du skriver, at Du har ingen anden Trøst end Gud i Himmelen; Du kan troe, at det er en stor Glæde at høre for mig, for det veed jeg, at hvem der har hans Trøst, de vil finde Trøst i deres Sorg, for havde jeg ikke havt hans Trøst mange Gange, saa havde det været galt for mig. Jeg haaber ogsaa med Guds Hjælp, at jeg kommer hjem og omsavner Dig og min lille Datter; da vil det blive for os, som vi var sødt paa ny, og som vi var lukket ind i Himlen i Guds Herlighed.

Det værste er, at vi kommer aldrig as Klæderne, nu er det 9 Uger siden vi var af Klæderne. Nu vil jeg ende min Skrivelse med en flittig Hilsning til Eder alle.

Lars Hansen Ammindrnp.