BREV (1848-08-18)

Jørgen Christensen til en Ven.
1ste Iægercorps. Grenaa-Egnen.
Greis 18 August 1848.

Kjære Ven!

Jeg havde forteden den Fornøielse at modtage Brev fra Dig, det vil da sige i min Moders Navn, og glæder det mig jos. 73altid at høre fra Eder, men jeg vilde gjerne have, at Du skulde skrive mig nogle Historier fra Egnen, noget om Gistermaal, Forlovelser og saadanne Historier og især om Du kunde skrive mig om en kjøn lille Pige med nogle kjønne blanke Specier, som forskrækkeligt gjerne vilde have mig. Finder Du saadan en, maa Du endelig sige hende, at jeg er særdig til at giste mig, saasnart dette Pilleri er forbi, og saa maa Du lade mig del vide, men uden Specier nytter det ikke uogen melder sig, for jeg er kjed af at boe uden Seng, og af tørt Brød og Band har jeg aldrig godt kunnet leve. Forøvrig ligge vi her og kjede os, nei saa var det bedre dengang vi holdt Gudstjeneste sammen med Preusserne og Bøsserne de prækede og Kanonerne sang Psalmer og sagde Amen, end nu da de driver os sammen som en Flok Faar paa en Mark og præker for os. Jeg vilde ønske vi snart igjen kunde komme til at høre de gudelige Ord som Kanoner og Risler tale og som er det sidste Amen for mangen brav Karl, mens de bringe mangen Stymper til at pisfe i Buxerne af Forskrækkelse; men værst er det for dem der døe af Angst; thi om dem siger et gammelt Ordsprog, at de skal begraves i Nendestenen, godt nok til de Halunker, skjøndt det er det Samme, hvor de putter En hen, naar man har blæst den Smule Liv fra sig. Men nu nok af den Suurdeig, og nu til det, som var den egentlige Grund til, at denne Epistel blev til i Dag. Jeg mødte nemlig i Dag 2 Mand fra vor By, Mikkel Mogensen og Hans Væver, som havde været dimitterede; de bragte mig Hilsener fra Dig og bade og at hilse, dersom jeg skrev. Og nu Farvel! min gamle Ven, og gid vi snart kunne drikke en Sopken sammen hjemme i god Ro og Mag. Hils Din Kone mange Gange og naturlig min Fader og Moder og hele Familie, selv hilses Du mange Gange af din stedse hengivne Ven

Jørgen Christensen.