Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Peter Thielsen Møller (1848-11-28)

Peter Thielsen Møller til sin Svoger.
3die Dragonregiment. Age i Nordslesvig.
Aarhuus28 Novemder 1848.

Gode Svoger og Ven!

Esterat jeg nu otter har forandret mit Opholdssted, saa holder jeg det nu for min Pligt at lade Dig, min dyrebare og uforglemmelige Ven, det vide, og tillige ligger der mig en anden Ting paa Hjertet, som jeg beder Dig om med det Første at besvare mig.

Jeg har nemlig i de sidste Dage slere Gange hist og her læst i Avi-serne, hvorledes Bønderne i Notmark haver bortviist og forjaget vor kjære Præst Petersen fra Eders Ø. Jeg for min Person kan ikke andet end sige, at det gaaer mig meget til Hjertet; thi naar jeg tænker tilbage paa de henrundne Dage, da kommer mig mangt et christeligt Sprog og et venligt og lærerigt Ord mig i Tanker, ja mangen en god og christelig Prædiken samt kjærlig Formaning af ham staaer der endnu tilbage i mit Sind, og Gud gid de aldrig maatte forglemmes. Nu seer jeg, at det Ord snart er gaaet i Opfyldelse, som han sagde den Dag han gjorde sin Afskedsprædiken i Ack, da han med vaade Øine sagde Menigheden Tak for de mange glade og lykkelige Aar og Dage, som han havde tilbragt i deres Kreds; ja, tilføiede han, maaskee de haver været de lykkeligste, jeg nogensinde i mit Liv skal nyde; og det seer nu ogsaa snart ud ester, s. 76 at det Gode er forbi for ham, især naar vi Danske, som vi haabe, skulde vinde Seier. Og derfor er det det, som ligger mig saa meget paa Hjertet, at jeg gjerne vilde vide, om han og virkelig har sorseet sig saa meget, at han havde fortjent saa skammelig at blive bortviist og kaldet frit ud en Landsforræder. Skriv mig derfor snart til, hvad han har gjort, og om de har handlet med ham ester Ret og Fortjeneste, og skriv tillige, om Du veed hvor han er bleven as. Er han skyldig, da Gud vær den arme Synder naadig.

. . . . Siden vil jeg slutte Brevet med det Ønske, at det maa antræffe Dig med Sundhed og veltilfreds Sind. Det bliver vist ikke anderledes end at vi til Fo-raar skal op og slaaes, og da vil vi ønske at Tyskerne rigtig faae deres Knæk, saa kommer den gode Tid. Nu en flittig Hilsen fra mig, jeg er og forbliver indtil Døden

Din oprigtige Ven
Peter Thielsen Møller.

Lev vel, forglem mig ei.

s. 77 1849

s. 78