Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: S. Lundby (1849-04-12)

Premierlieutenant S. Lundby til sin Moder.
Tandslet Præstegaard paa Als12 April 1849.

Kjære Moder!

Min Tanke søger Dig ved Dag og Nat, og det veed jeg jo, at Du bestandig er hos mig, at Du bestandig længes efter at vide noget om mig, om jeg er rask, hvor jeg færdes, med mere, og see Kjærmoder! jeg iler med at benytde denne usædvanlige rotige Eftermiddag, uagdet jeg ogsaa paa min Side længes saa inderligt, saa hjerteligt efter dine vetfignede Linier med Efterretninger fra Dig og Dine. De sidsde Dage i Marts forlod 4de Brigade, hvortil hører 5 Batailloner, Veide og Omegn, s. 90 gik over Middelsart, derfra til Assens, indskibedes her og landede efter meget anstrængde Marcher og en hundekold Overfart paa Als den 1sde eller 2den April. Min Forretning, bestandig at gaae iforveien og arrangere Qvarteer og Bespiisning, var en ikke saa ringe Sag. Den 3die gik alle paa Als værende Tropper over i det Sundevedske paa 4de Brigade nær, der udmattet, og uden Hesde og Train, som først ankom den 5te, blev posteret i Reserve i Sønderborg. Tropperne gik rask frem i Sundeved, de eventyrligsde Rygder om tydske Fanger vare i Omløb, da man med Et standsede i Egnen as Gravensteen — saalangt bleve de slesvigholsteenske Tropper kastede tilbage; de anførtes as Major Staffeldt, en danskfødt Mand og tidligere Officeer. Man kom nu — og som det lod — først nu til den Erkjendelse, at der i Fjendernes Rækker fandtes Tropper fra alle tydske Contingenter. Indtil den 8de holdt vore Tropper Stand. Daglig sendtes 5 6000 Mand friske Tropper frem og angreb vore Forposder saaledes, at vor Armee, nu kun lille i Sammenligning med de indstrømmende Masser, paa denne Maade blev daglig formindsket og svækket ved den bestandige Allarmering. Major Lorenens Bataillon alene havde paa 1 Dag 2 døde Officerer, Lieutenanterne Jahn og Kohl, desforuden 6 saarede, hvoraf 2 som Følge as deres Saar faldt i Fangenskab, og 46 Mand Saarede, hvoraf flere døde. Den 8de gik Alt tilbage, efter at have gjort den sørgelige Opdagelse, at den tydske Armee fra Flensborg og vordefter næppe overdrives ved at anslaaes til 80000 Mand. De 5 Dage gave 17 saarede og 2 døde Officerer og circa 200 Mand enten døde eller saarede. Det var et haardt Tab uden at vinde Noget; dog er det vitterligt, at det Mod og den Koldblodighed, som de Tropper, der vare i Ilden, lagde for Dagen, har aflokket Fjendens Beundring, der, stolende paa sine uhyre Masser, havde vendet at træffe Armeen i en forknyt Tilstand. Fra den 8de April om Astenen overdog 4de Brigade Besættelsen as Dyppelbjerg. Det var om Astenen silde, og Generalen bad mig see efter, hvorledes Feltvagterne bleve udstilte. Østenvinden trængde lige ind til Skindet, mørkt og koldt var det, det var en bæslig Tour, den varede for s. 91 mit Vedkommende til Kl. 2 om Natten — det var en stram Tour. — Den 9de flyttebes Armeens Hovedqvarteer til Middelfart, og 4de Brigade afløstes af Brigaderne Meza og Schleppegrell. — I en af Fægtningerne reed Meza frem med sin Stabschef, holdt og saae frem i Terrainet, da kom en fjendtlig Granat, som dog Hovedet af hans Stabschefs, Capt. Wørishøffers, Hest, sprang derpaa, et Stykke bortrev Skulderdistinetionerne af Captainen, og et andet Stykke bortrev Mezas ene Frakkestjød. Vi skal nu rimeligviis — maaskee alt imorgen, til Fyen og derfra til Fredericia; thi Fjenden er maaskee alt over KongeÅen. — Forfærdelig sørgelig er Begivenheden ved Eckernførde, Linieskibet ødelagt og sunket og Fregatten Gefion i tydsk Vold. En Mængde Mennesker ere sikkert omkomne, og Resten i Fangenskab. Vi have gjort circa 20 Fanger, deraf 2 Offieerer. Fjendens Tab i Sundeved har været betydeligt, en af deres Bataillons Commandeurer blev skudt. — I det Hele taget er vor Stilling i Øieblikket kun sørgelig, men med Guds Hjælp kan jo alt forandres; ifjor begyndde vi godt og endde snavs, og iaar kunde jo muligen det Omvendde blive Tilfældet. Jeg har stedse det Haab, at naar Tybskland virkelig vil erobre Holsteen, Slesvig og maaskee Iyllanb, saa var det bog forunderligt, om de menneskelige Svagheder, som Misundelse, Havesyge, Skinsyge m. m., ikke skulde gjøre sig gjældende hos andre Stormagder og saaledes Spørgsmaalet, frelsende for os, blive — en europæisk Krig. — Min Stilling iaar medfører fortræffelige Qvarterer og midt under alle Besværligheder den store Behagelighed at have med herlige Folk at gjøre. De stakkels Mennesker i Frederieia flygde nu over Hals og Hoved og faae næppe Tid at redde deres Eiendele. Breve til mig (Ordonnantsofficeer ved 4de Brigade) addresseres sikkert til „Armeens Hovedqvarteer" uden Angivelse af Sted. — Og nu, Gud i Himlen være med Dig! Kjærmoder, og Dine, snart et Par Ord!

Din i Liv og Død hengivne Søn
Sigvard.

Kjære Theodor! Efter Gjennemlæsningen, da send bisse s. 92 Linier videre. Er det Dig muligt, saa frels mine Stumper i Fredericia, hvis ikke, lad gaae! Lev vel, Gud være med Dig og Dine!

Din Broder Sigvard.