Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Peder Andersen (1849-04-27)

Peder Andersen til sine Forældre.
1ste Husar-Eskadron. Nordsjælland. ’
Skadstrop27 April 1849.

Kjære Forældre!

…… Dersom Jørgen, som var hos Kold og som boer ved Møllen, har en Broder, som heed Nyrup til Bynavn og var Husar, da er han skudt. Om I vil give ham den Underretning paa den bedste Maade og sige han hviler godt paa en af Iyllands Kirkegaarde. Vi maae nu gjøre Tjeneste ved anden Eskadron 30 Mand og to Underofficerer; vi staaer ved General Schleppegrells Brigade, som staaer ved Frederits og snart ingen andre Steder kan komme, da Tyskerne nok er nær ved Veile. Vi har det ogsaa noget strengt, da vi maae gjøre al Cavalleri- Tjeneste ved den Brigade; naar vi kommer hjem den ene Dag ved Middag, saa maae vi afsted den anden Morgen paa Vagt, og hvad Levnetsmidler angaaer, da er det ogsaa knapt. I skriver, Kjære Forældre, om jeg trænger til Penge; nei det gjør jeg ikke, for de sleste Folk giver os hvad de har as et godt Hjerte, og er det en Dag vi ødelægger en 3—4 Mark, saa er det flere Dage vi ikke kan faae noget Andet end som vores Naturalforpleining, og man kan ogsaa leve ved et Stykke raat Flesk og et Stykke tørt Brød og drikke Band til. Men, elskelige Forældre, det maa ikke skrække Eder, et heller maa det mistrøste Eder, for glæd kun Eder, saa længe I høre jeg er rast og ilive, da det maa være Eders Trøst. Jeg har Gud skee Lov en god stor Hest, og det kan I troe er en god Ting, og for Rumpen as den ligger jeg og skriver dette Brev paa min Fodersæk, saa I maae undskylte Skriften er ikke saa god. Der var meget jeg skulde skrive, men da jeg nylig er kommen hjem og skal afsted imorgen tidlig, saa tillader Lysten og Tiden ikke mere. Jeg har talt med Peder Hegnsmands Niels i de sidste Dage, og dersom I skulde komme til at tale med hans s. 113 Moder, inden hun faaer Brev, saa hils, han er rask. Vær saa god at hilse alle Venner og Bekjendtere og dem i Nøddebo pan det Bedste og vær selv kjærligst hilset, gode Forældre, fra Eders tro Son

Peder Andersen.