Rasmussen, Jens BREV FRA: Rasmussen, Jens (1849-05-06)

Jens Rasmussen Balle til sin Kone.
1ste Reserve-Jægercorps. Grenaa-Egnen.
6 Mai 1849.

Kjære Kone!

Jeg vil tilmelde Dig et Par Ord og lade Dig vide, at jeg lever efter Omstændighederne meget godt, og det Samme hører jeg ogsaa fra Dig, at Du og min lille Datter er frisk, og det er mig en stor Glæde at jeg hører Du vil tjene for bit Brød, og jeg veed ogsaa at vores Barn nok bliver forsørget, til Gud under os den Glæde at vi samles igjen med hverandre. Den 4de om Aftenen modtog jeg din Kjære Skrivelse, som var mig en stor Glæde efter Dagens haarde Kamp. Klokken 6 om Morgenen rykkede vi fra Stoustrup ud mod Fjenden, som gik os temmelig nær. De vare ved en Kro, som hedder Kryd i Ly i Nærheden af Snoghøi, de vilde formodentlig til Frederits, men deres Fremgang blev efter en anden Side. Vi begynbte en varm Kamp med dem, førend vi nogen Tid vidste deraf. Vi maatte en eneste Gang trække os tilbage, men da Honet blæste en anden Vei, maatte vi omkring. Vi gik liges. 119ind paa Fjenden, saa han maatte enten flygde eller falde. Geværkuglerne haglede om os, men Herren vor Gud fulgte os i Striden, og der var ganske faae der ramde os. Det var som det strengeste Hagelveir, Gevcerkuglerne peb om Ørene, Kanonkuglerne og Granader svorrede over Hovedet, men vi agtede dem ikke, thi vi stolede paa Herren den atmægtige Gud, og det var heller ikke mere end vores Pligt som Soldader at vise os for vort Kjære Land, og falder vi saa falder vi med Ære, skjøndt de flesde as de store Bønder agter os kuns ringe; men jeg vil unbskylde dem, de have ikke Indsigter deri, og Forskjellen kan ogsaa være stor. Dengang vi gik mod Fjendens Ild, vare Folk saa flittige mod os, de gave os den sidste Draabe at drikke de havde i deres Huus, de vare glade ved at see vores Fremgang mod Fjenden. De havde truet dem, at de vilde røve og plyndre dem ud, men vi Danske kom dem saa hurtig paa, at de fik ingen Tid dertil. Der vare mange Bønder, som forlode deres Huus og Hjem med grædende Taarer formedelst den svære Torden, som hørtes paa begge Sider af Byen fra vores og de fjendtlige Kanoner. Men da det havde varet i 5 Timer, rykkede Fjenden bort fra os, formodentlig til Kolding, hvor deres Hovedstyrke var, og nu i to Dage har vi været fri for ham. Andet Nyt kan jeg ikke fortælle Dig; jeg hører, at Du veed Rasmus Peder fra Folsrode er skudt; det var paa Langfredag, da jeg selv var med; men det faldt mig ikke ind at skrive det hjem, da det var kuns til Bedrøvelse for hans Familie .... Da Tiden falder mig kort, maa jeg afbryde min ringe Skrivelse til Dig. Nu beder jeg Dig at hilse alle Venner og Bekjendtere fra mig, at jeg er frisk og befinder mig i min Tilstand meget godt, og vær Du, min kjære Kone, hilset as din oprigtige Mand

Jens Rasmussen Balle.