Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Lauris Hansen (1849-05-21)

Lauris Hansen Kousted til sine Forældre.
5de Dragon-Regiment. Ranbers-Egnen.
Hjllerup21 Mai 1849.

Kjære Forældre!

Da jeg nu haver Tid og Leilighed, vil jeg skrive Eder til og lade Eder vide, at jeg lever vel og er ved god Helsen og Sundhed, og det ønsker jeg gjerne at høre fra Eder igjen. Vi er indqvarteret i en By, som hedder Jllerup, 3/4 Miil Vesten s. 122 for Skanderborg, og Fjenden staaer 1½ Miil Syd for Skanderborg. I bisse Dage haver vi det nogenledes godt, efter som vi er vant til. Den 19de var vi paa Feltvagt og det var nogen vanskelige Posder vi bestreb, paa Grund af at vi stod saa nær Fjenden, og den samme Nat og Morgen var der saadan en Tykke og Taage, at vi ikke kunde see hverandre, førend vi var tæt paa hverandre. Vi var 12 Mand, som reed ud Klokken 3 om Morgenen og skulde besætte en Feltvagt, som blev indtrukken om Aftenen. Feltvagten skulde staae i en By, som hedder Eier; Tyskeren var tidlig ud denne Morgen. Uden at see hinanden rykkede vi ind af den ene Ende som Tysteren rykkede ud af den anden Ende af Byen; havde de seet vs, havde de maaskee fonget os, de var en heel Eskadron. Da de nu vare marserede tilbage igjennem Byen, rykkede den halve Eskabron tilhøire til en By, som hedder Ydum, hvor vores Patrollie støder imod dem uden at see dem førend de var tæt paa hinanden. Vores tog naturligviis Flugten, Tyskerne forfulgte dem en heel Fjerdingvei i strakt Kariere. Vagtmester Wisborg, som var ude med Patrollien, blev angreden og taget tilfange, paa Grund af at Hesten blev træt og han maatte overgive sig strax. Patrvllien bestod af fent Mand, og en af de bedst beredne kom ham til Hjælp, men han fik nok of at bestille med at hjælpe sig selv, og han tog Flugten tilligemed de andre 3, som var foran; men han fik dog nogle adstillige Sadelhug. Det var nogle daarlige Karle til at hugge; de havde kuns givet ham to Hug, som der kunde ligne Hug, det ene havde han faaet paa Hjelmen, og det andet havde han pareret af, 2 Hug havde han faaet paa den ene Arm, men som næsten ikke er at see i Kappen, langt mindre gjort ham nogen Skade. Hug kunde han ikke anbringe dem, han havde nok at bestille med at parere, der var en paa hver Side af ham. Den anden halve Eskadron af Tyskerne rykkede til den anden Side til en Herregaard, som hed Tammestrup, hvor vores Patrollie ogsaa stulde gaae til; de stødte ligeledes paa hinanden, de to Mand tog Flugten, men den tredie blev taget tilfange. Samme Dag blev der af 6de Dragonregiment taget 15 Mand og Dagen efter blev der af 3die dito taget 3 Mand s. 123 og saarede 2 og død 1 Mand, som de medbragde tilbage; den ene af 3die Reg. havde hogget Hovedet af en Tysker, saa det hængde ned paa Skulderen. Jeg kan hilse Eder fra Jens Hansen, de haver havt det ganske roligt en lang Tid, fra I. Madsen, han haver det ret godt. Nu afbryder jeg min Skrivelse med mangen slittig Hilsen vi Eder, kjære Forældre, hits dem mangen Gang i Forup, hits alle mine Bekjendtere som I veed.

Lev vet, det ønskes af mtg
Lanris Hansen Konsted.