Danmarks Breve

BREV TIL: Rasmus Andersen FRA: Ellen Johanne Pedersdatter (1849-06?)

Ellen Johanne Pedersdatter af Ammitsbøl til Rasmus Andersen Skjærbæk.
3die Dragon-Regiment.
Ester 31 Mai 1849 *) .)

Gode Ven!

Da nu saa lang Tid er forløben, siden jeg hørte fra Eder, kan jeg ikke tøve længere, førend jeg skriver Dig et Par Orb s. 129 til for at høre, hvorledes Du har havt det i denne haarde Tid og om I har været i Slag med de fjendtlige Dragoner. Da Ordet lyder saadan hos os, at det har været saa haarbt i Aarhuus med Dragonerne, længes min Svoger Niels og hans Kone meget ester at høre, om Herren hidtil har bevaret Dig. Thi saa mangen brav Soldat maa opoffre Livet, og saa kunde det let salde i din Lod; thi mange haarde Farer har truet os og nogle har ogsaa ramt os, dog vil vi være sornøiet med Gubs be-hagelige Viisbom, thi Modgang er os undertiden mere tjenlig end Medgang, thi derved vender man undertiden om fra de verdslige Lyster og kommer nærmere til Gud.

Den Dag var vi ordret til at modtage 10 Dragoner as den samme Eskadron, som Du staaer veb, da var vi saa glode og fornøiet, vi tænkte, at vi nok skulde saae Dig igjen; for min Svoger var ved Vagtmesteren og han lovebe, at vi skulde faae Dig, men Glæden blev forandret til Sorg. Da I var retireret, da omstormede Fjenden os, vi vare saa sorrigfulde at see vores kjære Folk skygte, saa blev Fjenden hos os om Natten og ub-plyndrede os for Alt hvad vi havde til Føde. Niels var i Ægt med Danskerne og vi var allene imellem dem; Forpostkjæden stod hos os og sigtede ester Eder.

Niels har sagt tidt og ofte, naar jeg kunde høre, hvor Skjærbæk var, vilde jeg gaae til ham, om det nok var saa langt, for den Plaseer vi i den Tid havde, er ikke at glemme i denne lille Tid; Du var saa blid og venlig imod vores Børn, om det endog var imod det mindste. Ak gid vi kunde faae Dig igjen i Indqvartering, da kunde at Sorgens Klager glem-mes, og Du veed selv at ester Regn kommer Solskin, og ester Sorg kommer Glæde, at Gud i Hast kan forandre det, og vi skal jo sige lige som Job: skulle vi allene tage imod det Gode as Gud og ikke imod det Onde. Vi har Helsen og Sundhed allesammen, og ønsker at spørge det Samme igjen fra Dig. Nu ikke mere denne Gang, men nu vil jeg ønske, at Guds Fred maa ledsage Dig paa din Vandring; Herrens Engel være et Hegn om Dig i denne fæle Krig, o da kan Intet skade . . . .

9

s. 130 Hits Knudsen og tak ham mange Gange for de gode Formaninger, som han gav mig, hidtil har jeg fulgt dem, og hvis det staaer i min Magt, skal jeg efterleve dem og falder bedre Loddet for mig i denne Verden end Kundsen dømte, saa takker jeg den almægtigste Gud.

En skittig Hilsen til Dig fra Niels og Maren og alle Børn. Især være Du hilset paa det kjærligste af mig

Ellen Johanne Pedersdatter.
Abjø, level til vi sees igjen.