Larsen, Johannes BREV FRA: Larsen, Johannes (1849-06-07)

Johannes Larsen til sin Kone.
Sønderborg 7 Juni 1849.

Kjære Kone!

Jeg længes meget efter at høre, hvorledes Du har det til-ligemed Børnene og mine gamle Forældre, om at I er ved Helsen; jeg er Gud skee Lov ved en god Helsen endnu, endskjøndt jeg har havt en haard Dyst den 6te Juni med Tydskerne, og det var i Forpostkjæden. Vi begyndte at skyde paa Tydskerne Kl. 8 om Morgenen og saa maatte vi holde ud til om Eftermiddagen til Kl. 5 undtagen at gjøre Holdt, og i den Tid smagte jeg hverken Mad eller Drikke. En ½ Time inden vi begyndte at slaaes med dem, saa maatte Di i Gevær, og saa kom der en Marketender kjørendes med Øl og Brændeviin, og da bad jeg Løitenanten om at gaae hen og faae en Pæl Brændeviin paa min Skaske inden vi skulde til at slaaes, for jeg havbe 6 Skilling dansk, og dem fyntes jeg ei, at Tydskerne skulde have, hvis Skjæbnen skulde treeffe mig at jeg skulde blive skudt. Men Løitenanten svarede og sagde, nu var det ei værdt at kjøbe Brændeviin, naar vi skulde ud at slaaes, og saa sparede jeg mine Penge dengang til om Aftenen jeg kom hjem. — Den første Gang jeg skulde ud at forstærke Kjæden, saa var vi to Mand, som lød ud over en Vei; der faldt en 5 a 6 Kugler omkring Fødderne paa os og der var en Kugle og ramte mig lige paas. 134mit Bryst, men den gjorbe mig ingen Skade, for den ramte paa min Fængehættetaske og Kuglen den var saa mat, at den faldt lige ned paa Jorden. Min Captain han blev saaret den Dag og det var Captain Baudissen, min Sibemand blev saaret tillige med stere af mine Kammerater, og der var nogle som blev skudt reent død strax. Du kan troe det var en haard Dag den Dag som jeg ei havde oplevet før; jeg var saa øm om Morgenen i mine Lemmer, saa jeg kunde knapt reise mig af min deilige Seng som var Halm. Da vi var allerstærkest i Varmen med Tybskerne, da begyndte de at skyde lidt fra vores Batterier, saa de tydske Hunde maatte retirere. Vi maatte retirere 2 Gange den Dag for dem, men vi avanserede begge Gangene igjen og tog den samme Stilling igjen, som vi havde før.... Men nu har jeg hørt, at vi skal i Færd med de tydste Gabtyde igjen med det Første, men hvornaar, det veed jeg ei, og det er nok det bedste at tude Gud raade for Lykken…….

Din
hengivne og troe Mand
Johannes Larsen, Sadelmagersvend.