Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Carl Johan Frederiksen (1849-06-11)

Johan Peter Johansen til sin Familie.
1ste Reserve-Jægercorps. Als.
Rerslev11 Juni 1849.

Kjære Moder og Søster!

. . . . Tilstanden i Fredericia vil jeg fortælle Eder rigtig, da jeg selv med egne Øine og Øren har seet og hørt det Hele. s. 139 For det Første er Indbyggerne rømmede til Fyen paa faae Familier nær, og det kan jeg sige med Sandhed, at det er en bedrøvelig Tilstand baade for dem og for os; thi vi staae ikke et eneste Øieblik sikkert for Fjendens Kugler og Bomber; thi de ere saa nær paa os, at de kan skyde over hele Byen lige ned til Skibsbroen, hvor de sende os et Par for hver Baadsuld, som der kommer eller gaaer til Fyen, saa at de springe os lige over Hovedet, at Stumperne gaae rundt om til alle Sider. Jeg seilede derfra imorges Kl. 2. Da fik de dog ikke Farvel sagt til os, for Kanonaden blev den Dag for stærk fra Volden, thi de sendte dem bestandig tre imod eet, saa maatte de give sig til Ro; og dette Vanheld har Tydskerne havt tre Gange i de sidste Dage, da Fasningen er saa hart besat med Kanoner og Bombekjedler, og dette er as de store; thi nu er der kommen sem til 220, med dem er Tydskerne just ikke saa glade. Tillige ligger der nu over 30 paa 85, sornden hvad der er as 36, 24, 12, og 6; men hvor mange der er as dem, veed jeg ikke. Del Bedste as Byen er jo afbrændt; det, som ikke er afbrændt, er dog heelt spoleret, saa det er en ynk at see paa. Der er afbrændt 40 Huse; mange as Jndbyggerne ere deels saarede, deels bræbte tilligemed Soldaterne. Heste og Køer gaae over det Hele der i Byen, og as og til bliver der en skudt as dem. Men det kan jo ikke være andet; thi nu har Fjenden sendt over 1800 Bomber sornden Kugler her ind i Byen, saa kan I nok selv gjøre Eders deregning, hvorledes det er at være der, thi at komme i Huus det er jo ikke at tænke sig. De syv Nætter i Træk skal vi ligge under aaben Himmel og meest paa den bare Jord, saa kan vi komme til Fyen i fire Nætter og saa afsted igjen. I den Tid, som vi ligge paa Forpost, faae vi ikke andet end Brød og Vand, da der ikke maa komme Nogen ud til os, fordi at vi ligge saa nær paa Fjenden. Thi vi ere dem om Natten saa nær, at der er ingen halv hundrede Alen imellem os; men om Dagen trække begge Partier dem lidt tilbage, saaledes at vi ere dem paa et lille Bøsseskud nær; og der kan vi staae og tale med hinanden. En Dag sendte de en lille Kasse over et lidet Band, s. 140 som var paa den ene Flanke imellem Kjæderne, over til os, og da Vinden var med til os, satte de en lille Mast i Kassen, og derpaa et graat Papir til Seil; og Kassen seilede rask over til os, og i den Kasse var der en Tallerken, hovrpaa der laae en Klump Franskbrød, et Stykke Skesk og ¼ Tobak og en Pægel Rom, og dermed sulgte en lille Seddel, hvorpaa der stod skreven: „God Morgen Kammerater og Brødre, vi sender Eder Noget til Frokost, fordi vi troer, at I har det bedre behov end vi, da I ligger saa indesluttede i Fæstningen, men vi ligger hos Bønderne," og der var meget mere. Jeg beder Eder at læse Brevet med Estertanke, saa kan I deras erfare vor Tilstand. Men lad os nu alle bede Gud, at han vil bevare os med hele Lemmer og mage det saaledes, at vi igjen maae samles, naar Freden er sluttet, sunde og raske med vor gamle Moder og Søster; thi det er ham, som kan ende den farlige Sag, naar det er hans Villie. Glem ikke at bede til ham, for det er det eneste Middel, som kan frelse os: Giv os snart Fred, Amen! Hilsen fra Eders Søn og Broder

Johan Peter Johansen.