Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Peter Thielsen Møller (1849-06-20)

Peter Thielsen Moller til en Ven.
3die Dragon-Regiment. Uge i Nordslesvig.
Vindum20 Juui 1849.

Høitelstede Ven!

. . . . Du vil vel maaskee spørge, om jeg var med ved Aarhuus den 31te Mai eller om jeg haver været i nogen Fare, siden jeg skrev sidste Gang til Dig, og derpaa vil jeg besvare Dig, min kjære Ven, saa godt jeg kan. Ved Aarhuus var jeg ikke med, thi vores Eskadron skulde just paa Feltvagt denne s. 149 Aften, men vores anden Eskadron var med og viste sig ret tapper, thi vores var kun faae imod de Fjendtlige, og dog fik de mange flere Døde og Saarede som vi, og tillage toge vores 17 Husarer noget Infanteri, en Prins og to Officerer til Fange. Den Aften ester Slaget kom vi siden ind til Aarhuus paa Feltvagt, og da kan Du troe at det var godt at komme til Aarhuus, da blev vi hilset paa det Venligste as alle, saa vel Herrer som Damer, og Ingen holdt sig for god, ja alle bleve trakterede paa det Bedste. Og siden den Tid har de prøissiske Husarer sket ikke havt Lyst til at komme i Fægtning med de danske Dragoner. En Korporal ved vores Eskadron var den næste Dag med en Parlementær hos den tydske Vebetkjæde, og da talede han med nogle Husarer, som havde været med. De klagede meget over, at de Danske vare altfor ivrige og stærke, ja de sagde selv, at een Dansk kunde let slaae 3 as deres, og især beklagede de sig meget, at de danske Klinger vare saa spidse. Men den 9de Juni var jeg med at tage 60 Husarer, en Ritmester, 2 Løitenanter, 1 Doctor og 67 Heste til Fange. Vi laae i den Tid paa Gaarden Frysenborg, tre Miil Vesten for Aarhuus, her rykkede vi ud fra den 8de om Morgenen Klokken 2½ og reiste Sydvest paa ester Silkeborg til Nørre Snede, som ligger 4 Mile Vesten for Horsens. Her rykkede vi ind, vores Eskadron og 50 Jægere om Natten Klokken 12½, og vi sandt de Fjendtlige i den tryggeste Søvn og de havde et en-gang en eeneste Post udsat, saa det var en let Sag at tage dem. Nu borttoge vi først deres Vaaben, forinden vi vaagnede dem, for at der ingen Skud skulde falde, thi da kunde vi let have bleven afskaaren, thi vi vare næsten 4 Mile indenfor deres Vedetkjæde. Siden vækkede vi dem, og de bleve ikke lidel for-undret ved at see sig her saaledes afskaaren. Vi havde ogsaa en stor Lykke, thi der undløb ikke en eeneste. Nu reiste vi Nord paa med vort Bytte og ankom om Aftenen den 9de til Ulstrup Gaard, to Mile Vesten for Randers, og Fangerne bleve strax bragte til Randers, hvorfra de siden kom til Kjøbenhavn. Her fik vi mange smukke Heste, Vaaben og Sadeltøi, hvoras de 20 s. 150 bleve ved vores Eskadron. Jeg har forglemt at fortælle Dig, at det var curhessiske Husarer, som vi toge til Fange.

Eders
oprigtige Ven
P. T. Møller.