Hansen, Rasmus BREV FRA: Hansen, Rasmus (1849-06-24)

Rasmus Hansen Veilebye til sin Moster.
1ste Reserbe-Jægercorps. Laaland.
Aaby paa Fyen 24 Juni 1849.

Kjære Moster!

. ... Jeg vil nu fortælle lidt om Fredericia. Hvad Byen angaaer, da er det dog ikke saa galt som Rygtet er gaaet; det er nok sandt, at der er afbrændt endeel ved Bombardementet, men den største Deel staaer heel ubeskadiget, og en Deel har Bygningerne lidt meer eller mindre; men det er jo et sørgeligt Syn, alle Indbyggerne er jo skygtet, Husene tomme, Bohave ligger hist og her ituslaaet. Naar vi om Aftenen skal oversættes og naaer Skibsbroen, bliver vi modtaget as Tyskerne med et Par Bomber, som endnu hidindtil ingen Skade har gjort. Naar vi endelig saa naaer Byen, har hver Mand eller 2, 3, ligesom vi enes til, fit Hul i Bolden at krybe ind i den første Nat, saa I kan nok tænke, at det er et smukt Qvarteer, det ligner rigtig en Svinestie. De andre Dage og Nætter er vi altid paa Vagt uden for Byen tæt has Tyskerne, og mange Gange staaer vi og taler med hverandre paa en Afstand af 50 Skridt. Naar vi er fredelig, er Tyskerne ogsaa, men for det meste skyder vi jo paa dem som er vor Pligt, og saa har vi og en Kamp med dem strax, som vedbliver undertiden hele Dagen, saa længe vi kan see. Jeg laae saaledes forteden Dag ved det salige Blokhusess. 151Ruiner og havde Batallie med dem uasladelig. Og naar vi om Aftenen trækker vore Poster nærmere Fæstningen, saa kommer Tyskerne, saa staaer de hvor vi stod. Om Morgenen, naar vi saa kommer og vil have vor gamle Stilling, saa gaaer Tyskerne tilbage til deres Forskandsninger, som paa sine Steder er kum 1000 Alen fra Volden. Vi stakkels Jægere maae altid paa Forpost, for de blaae Nielser stoler Commandanten ikke paa, de kommer aldrig længere end paa Volden. Naar vi er paa Fyen, har vi det rigtignok godt enkelte Dage, for hver Dag kan jeg ikke sige, da vi tillige maae gjøre Vagt i Middelsart og paa Fenø, hvortil vi saa har en Mars as 5 Miil; men ellers er Fynboerne jo slinke Folk, de giver os for det meste endeel Mad. Men naar vi kommer tilbage fra Fredericia, er dog Madposen saavelsom Pengepungen reent tysksindet, for der er ikke meget at faae i der ovre, og der er Folk, som tager der over, som benytter sig af Leiligheden. Jeg ender nu bisse Orb med en slittig Hilsen fra mig og ønsker Eder en god Helbred og levvel til vi sees igjen. Hils alle gode Venner. Jeg vilde rigtignok ønske, at den Tid var nær at vi kunde synge

Nu er den Tid jo kommen,
Vi Glæden nyde kan,
Vi Seiren haver vunden
For Drot og Fødelaud.
Da kan Enhver sig Glæde,
Som haver stridt derfor,
Og er endnu tilbage
Og ei fik Banesaar.

Lev vel, det ønsker Eders hengivne

Rasmus Hansen Veilebye.