Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Rasmus Hansen (1849-07-09)

Rasmus Hansen Veilebye til en Ven.
1ste Referve-Jægercorps. Laaland.
Asperup paa Fyen9 Juli 1819.

Kjære Ven!

Da Tiden tillader mig del, vil jeg herved meddele Dig nogle faae Ord, kom vil glæde Dig. Den 30te Juni gjorde vi et Udfald fra Frederits for at tilintetgjøre et fjendtligt Batteri, kom var anlagt i den Hensigt at forbyde os Overfarten. Du kan troe, kjære Ven, at det var en rask lille Tur. Vi løb med fældet Bajonet og uden at løsne et eeneste Skud, førend at vi havde drevet dem omtrent i Skuddistance fra Batteriet, og da Alt var sløifet, trak vi os tilbage. Vi mistede ved vort Comp. 14 Mand med Døde og Saarede foruden vor tappre og saa høit elskede Capitain. Den 6te dennes havde vi et Slag, som i Aorhundreder vil læses i Danneinarks Historie til vor Roes. Vi rykkede ud om Morgenen Klokken 2 med en Styrke af om-trent 20,000 Mand; men det var haardt at drive dem bort fra deres mange Forskandsninger. Vores brave Tropper kæmpede alle med et rasende Mod, man faae ikke en eeneste Kujon, alle vilde frem for enten at seire eller døe; vel faldt mangen en brav Soldat saavelsom Officeer, men det skrækkede ingen. Vort Tab var stort, vort Corps mistede omtrent 200 Mand og deriblandt 7 Officerer, ellers veed jeg ei, hvormange Saarede vi har i det Hele, men det veed jeg, at igaar blev der begravet 300 Danske og 211 Tyskere i Frederits. Vi tog 1800 Mand til Fange og deriblandt 34 Officerer, 34 Kanoner, flere hundrede Geværer og en betydelig Mængde Krigsforraad, som ialt anstaaes til en Værdi af 4 Millioner. Vi haaber at Slesvig-Holstenerne vil tage dem lidt iagt ved Frederits i Fremtiden, og de vover vist heller ikke paa at komme saa nær meer. Ja kjære Ven, Du kan troe, at det var en varm Dag for os alle, s. 161 som deeltog i Kampen. Jeg veed ikke, hvorledes et Menneske kan blive tilmode, Intel skrækker, man gaaer som ved sin vante Gjerning igjennem den sværeste Ild. Man maa prise Skaberen, som holdt sin beskjærmende Haand over os i Farens Stund, ellers havde vi alle været forbi. Vores tappre General v. Rye sagde, at dersom han havde vidst, at de havde havt saa mange store Forskandsninger, skulde vi aldrig have prøvet paa Udfaldet, da han senere antog deres Stilling for uindtagelig. Vi seirede, men han faldt, det var et stort Tab for vort elskede Fædreneland, da han stod tillige i en venskabelig Forbindelse med alle sine underlagte Tropper, som nu begræder hans Tab. Jeg kan hilse Dig fra min Broder; jeg fik Brev fra ham igaar, han et rask og har det som fædvanlig. Det Samme kan jeg jo ogsaa sige om mig selv, jeg er sluppen godt fra Faren endnu, skjøndt det var mig nær, da jeg fik en Kugle i Buxerne tæt ved mit ene Knæ uden at berøre Skindet. Jeg endet nu disse Linier med en venlig Hilsen til Dig, din kjære Familie og alle gode Venner, og jeg ønsker at I alle maae leve vel; hils din kjæte Moder. Lev vel, det ønsker din forbundne

Rasmus Hansen Beilebye.