Danmarks Breve

BREV TIL: Thomas FRA: P. E. Lorentsen (1849-07-09)

P. E. Lorensen til en Ven
3die Jægereorps.
Svendstrup9 Juli 1849.

Kjære Ven Thomas!

Denne Gang vil jeg holde mit Løste og skrive Dig udførlig til om den store uforglemmelige Dag ved Frederits. Det er da egentlig den første Affaire, som jeg har været med i, der nogenledes kunde kaldes et Slag, thi alle fotegaaende har dog s. 162 kun indskrænket sig til Tirailleurfægtninger. Allerede i mit sidste Brev, som jeg skrev Dig til fra samme Sted, hvor jeg nu ligger, talte jeg jo om, at der skulde skee Noget, men dengang vidste Ingen i Armeen hvad eller hvorledes, og man tabte sig i Gisninger og Formodninger af mange Slags. Den 4de Juli om Aftenen Klok. 10 blev 3die Jægercorps overført til Frederits, og samme Nat lige indtil Morgenstunden bleve Tropper overførte, og Fjenden forholdt sig rolig ved denne Leilighed, imod Forventning. Næste Dag blev Fæstningen temmelig levende beskudt, og Ilden igjen besvaret fra samme. Om Aftenen den 5te blev hver Troppeafdeling anviist Qvarterer omtrent i den Orden, som de vare bestemte til at rykke ud efter, altsaa hver Brigade for sig nogenlunde samlet i forskjellige Nabogader. Det heed sig nu henad Aftenen, at et Udfald skulde skee med hele vor Styrke henved 20,000 Mand og tage sin Begyndelse Klokken 1 om Natten. Timerne gaae langsomme ved at vente og den Spænding, som man er i førend en Affaire, der efter hvad Enhver kunde indsee vilde være af stor Betydning, da Resultatet paa Grund af Fjendens stærke Forskandsninger vilde være tvivlsomt, og Enhver maatte opbyde al sin Kraft og sit Mod for at kaste Fjenden i første Øieblik. Denne Spænding er af en ganske eiendommelig Natur. Klokken omtrent 12 stod Corpset opstillet og Chefen tiltalede sit Mandskab saalunde: „Jægere! Om en Time føres I i Kampen, hvis Udfald vil være af stor Vigtighed for Fædrelandet saavelsom for dets Fjender. Dersom I ville opføre Eder som Brave, maa Udfaldet blive heldigt. Derfor rask ind paa Livet af Fjenden, kast ham ud af hans Forskandsninger, og først derudaf, have vi ingen Møie med at slaae ham aldeles, thi vi ere ham denne Gang overlegen i Mandsstyrke. Det er lutter Schlesvigholsteinere, som vi skal have med at bestille, viis Eder brave, naar det gjælder, idag maa ikke tænkes paa at retirere." Veiret, som lige indtil dette Øieblik havde været stormende og koldt og fugtigt, forandrede sig pludselig og det var mildt og roligt, og Himlen smilede over hele Ansigtet, Maanen skinnede med sin fulde Skive, som gjorde det tilbørligt lyst. Klokken 1½ hørte s. 163 vi allerede Geværilden ved den nordlige Side, hvorfra Udfaldet tog sin Begyndelse. Vi hørte at Tydskerne vare vaagne, thi strax begyndte de med at kaste deres Bomber ind i Staden. 3die Jægercorps blev nu beordret at rykke frem, og nu var Geværilden først ret levende. Det var en ganske uhyre Knalden i den ellers tause Nat. Af og til faldt nu enkelte Kanonskud fra Feltbatterierne, som ved den frembrydende Dag ogsaa kunde see at styde. Endelig gik det løs med stort og smaat Skyts. Det var en Tummel uden Lige. Man hørte ingen Lærker den Morgen. Strax ved vor Udrykning var et noget kritisk Punkt i Affairen. Et Jægereorps, som ved at storme en Skandse var bleven afslaaet, var ved Retraite, og de Fjendtlige rykkede nu frem med megen Raskhed. Det bragte vort Jægercorps et Øieblik til at standse, men det var kun ogsaa et Øieblik, men vel under den heftigste Ild fra baade Kanoner og Infanteri, thi de skulde jo have paa Hovedet, og derfor fremad Jægere, og fremad gik det ogsaa, med Hurra og Kualden med Mord-und Todtslag. Ved Skandsen saae vi laae mange af vore Egne, men flere as Fjendens Liig. Tæt ved denne Skandse havde Fjenden opkjørt et Feltbatteri, som havde brugt Mund i en Satans Tid; da vi nærmede os saa hurtigt, sandt han det raadeligt at protse paa og kjøre; imidlertid maa der have været noget iveien ved den ene Kanon, thi kun de 3 kunde bevæges; dette fik jeg i Kikkerten og kaldte saa mange Folk sam-men som var muligt. Selv havde jeg taget et tybsk Gevær, som jeg ladede med vore egne Patroner og skjød det bedste jeg havde lært, holdende bestandig paa Hestene for at forbyde at søre Kanonen bort. Det gik i muntert Løb fremad, men med al vor Anstrengelse kunde vi ikke naae Høiden saa hurtigt, som vi skulde; thi ester at være kommen Stedet paa et Par hundrede Alen nær, fik man et frisk Forspand for og bort kjørte Kanonen for vor Næse, til min store Ærgrelse. Det gik imidlertid bestandigt fremad, og det var en sand Lyst at see paa, hvorledes Folkene, vore Jægere, den Dag gik paa med en Jver og Lyst, som om det var til Gilde. Til Slutning toges hele deres Artilleri og Ammunitionspark, som omtrent vurderes til s. 164 200,000 Rbdlr., og for dette Coup nyder fornemlig kun det Compagni, som jeg er ved, Æren — hem! — Saaledes min kjære Thomas! kan Du vel indsee, hvor lykkelig jeg var ester endt Dagværk at kunne tænke mig, hvad der var passeret og siden passiare derom. En saa fuldstændig Seier havde man ikke ventet sig, et saa brilliant Resultat! kun maa enhver Krigers Gtæde endeel forbittres ved Tanken paa de mange faldne Brødre, og saaledes hørte jeg med inderlig Sorg, at den brave Gen. Rye var gaaet tabt blandt vore Kæmpende. Adieu, min gode Thom. Fætter Hein kunde ikke faae Fingre i

11

11*

din tro hengivne Peter.