Mikkelsen, Christen BREV FRA: Mikkelsen, Christen (1849-07-12)

Christen Mikkelsen til sine Venner.
Kjøge-Egnen.
Fænø 12 Juli 1849.

Hjertekjære Venner!

Jeg ønsker Eder Gud vor Faders Naade, Sønnens Jesu Christi Kjærlighed, og den gode hellig Aands Samfund, Amen. Mine kjære Venner, jeg kan atter meddele Eder at jeg er paa Fyens Grund og er endnu ved en god Helsen; vi er 100 Mand her paa Øen og gjør Vagter ved Søen, der er ikke stort udens. 171et Getiærskud over til Slesvig; vi venter at blive her i 3 a 4 Dage, saa er det Bestemmelsen, at vi igjen skal til Frederits. hvad for en Forandring der foregik i Frederits i de sidste Dage vi var der, er næppe til at forestille sig. 4de og 5te Juli opvartede Tydskerne os med en stor Mængde Bomber og Kugler, as hvilke dog kuns faae gjorde Skade, en Karl fik bortslaget begge Armene og en sagdes der at have mistet begge Venene. Det rygtedes iblandt os, at vi Natten mellem 5te og 6te skulde storme de tydske Batterier, hvilket forekom os svært. Jeg bad om at komme til Herrens Bord og nød Herrens Legeme og Blod den 4de, det var en mærkelig Dag i flere Henseender. En meget hjertegribende Tale og Skriftemaal holdt den høitbegavede Herr Rørdam og Gudstjenesten blev sluttet af den hjertelige Boisen med en inderlig Bøn. Under det Hele synes det som Bomberne i deres mægtige Fart vilde sønber-skaae Kirken og begrave os alle, det var en mærkelig Dag. Den 5te blev vi løst af Vagt Klokken 8½ og hele Batallionen samlet paa en af Byens Gader, hvor vi skulde forblive til vi skulde i Slag. Vi som søger ester Hvilen heroventil, var snart samlet og søgte at opbygge, opmuntre og oplive hverandre; Tiden gik og Timen kom, at vi skulde afsted. Vi rakte hver-andre Haanden og tilønskede hinanden et Levvel og et Farvel i Herrens Fred. Kampen begyndte, inden vi rigtig kom ud as Byen, og 3 tydske Fanger mødte vi allerede i Porten. Da vi kom lidt ud fra Byen, hilstes vi bygtig af de tydske Kugler; der laae allerede Tornystre, Gevær og Pikkelhuer i Mængde, og vor Kjæde avancerede mægtig frem. Vi kom under Skud af et stort tydsk Batteri med Pallisader om, vi blev beordret at salde ved; vort 3die Feltbatteri kom frem og beskjød det tydske med saadan en Vælde, saa det ikke lader sig sige, og ester haard Kamp tvang vi de Tydske til at vige; der fik vi mange Saarede og endeel laae døde paa Pladsen. En Tydsker tildrog sig især min Opmærksomhed; han laae ved lidt Stubbekrat og var saaret i det ene Been, og forbandt sig med sit Lommetørklæde. Idet vi kom til ham, kastede han et veemodigt Blik paa os og faae til sit Been, ligesom han vilde sige, hav Medlidenheds. 172om ikke for andet saa for mine Saars Skyld. Jeg sagde, lig kuns rolig min Ven, vi gjør Dig intet Ondt, han smilede og lagde sig ned og ligesom frydede sig derved. Vi kom da til en By, som hedder Stoustrup. Folket kom ud paa Gaden til os, saa glade som de Mennesker var over Tydskernes Flugt, er det mig umuligt at fortælle. Vi marserede videre til en Kro, som hedder Snorom; der var Tydsterne flygtet fra 38 Krudtvogne og mange Kanonvogne og Kugler og Krudt, Kjød og Flesk og mange flere Dele, ja det vilde blive for seent at skrive Alt det jeg saae der tildrog sig. Da vi kom tilbage i det nu rolige Frederits, gik jeg om at see de Døde. I 2 Huse og en Kirke var de smidt i flere Lag. Det var et rædsomt Syn, saa-længe Felten varede og jeg saae dem ligge udstrakt paa Jorden, synes jeg ikke det var saa ynkeligt. Dagen ester kom vi ud at jævne de tydste Batterier. Aldrig havde jeg troet, at Oprørerne havde ligget saa fast, de havde foruden deres stærke Batterier, Løbegrave fra det ene Batteri til det andet, da maatte jeg ansee det for et Guds Mirakkel, at de Danske havde nunden Slag; hist og her laae endnu Levninger fra Tybskerne, og mange Steder stod det da stivnede og sorte Blod i Hullerne. Herom var meget at skrive; men jeg frygter jeg kjeder Eder, og jeg trættes og det forekommer mig, at jeg i Frederits skrev i et Brev til Eder at vi fik 3000 Fanger, men vi fik nok kuns lidt over 1800 og deriblandt nogle og 30 Officerer, nogle og 20 Stykker stort Skyts og flere hundrede Geværer.

Christen Mikkelsen.