Danmarks Breve

BREV TIL: Ole Olsen FRA: Jørgen Jensen (1849-07-24)

Jørgen Jensen Kyndby til en Bekjendt.
1ste Espingol-Batteri. Nordsjælland.
Fredericia24 Juli 1849.

Gode Ole Olsen!

En sørgelig Tildragelse bringer mig til at skrive Dig et Par Ord til. Din Søn Ole har den 6te Juli i Kampen for Fædrelandet i det store, hæderlige Slag her ned Fredericia faaet et meget farligt Saar; saa farligt, at kun den alvidende Gud kjender, om det vil føre til Liv eller Død.

Ole har strax efter bedet Niels Arveseri i et Brev til sine Forældre at underrette sine Forældre om hans sørgelige Skjæbne; men som det syntes as et Brev, Ole for et Par Dage siden har modtaget fra Dig, har hans Foæeldre kun erfaret, at han er saaret. Jeg talte med ham, den raske Gut, om Natten kort før vi drog ud as Fæstningens Port, og i den Tid vi drog ud, var vi endnu hnerandre saa nær, at han tilraabte mig et kjærligt Len vel. Kuglerne begyndte faae Øieblikke derefter, og Enhver følte hos sig selv, hvad hans Pligt mod Konge og Fødetand bød ham. Saaledes befandt ni os nu Alle i den blodigste Kamp, vort Hjerte brændte rigtigt as Iner for nor retfærdige Sag, og vi hørte intet Orb hellene end avanceen, og løb. Vi drog ud af Fæstningen Kl. 1, og han var med, den tappre Karl, at drive Fjenden paa den første og farligste Flugt. Han siger selv, og har sagt det ofte til mig, jeg var saa glad hele Tiden, og da Fjenden begnndte at retirere, var min Glæde uden Lige. Først i den Tid Solen gik op oner den blodige Slette, først da, men desnærre tidsnok, maatte han blegne for Fjendens Kugler. Kort efter traf jeg min Broder, og han beklagede meget Tabet as hans raske Kammerat; han sagde mig hvor farligt Oles Saar var, og jeg frygtede, at jeg aldrig skulde see ham leveude mere. Han var gjennemboret as en s. 180 Kugle, som gik ind under den venstre Skulder og ud under det Venstre as Brystet; det kunde ikke andet end fynes meget farligt. Dog hvor forundret blev jeg, da jeg Dagen efter fandt ham saa rask paa Lazaretet her, at han ønskede at faae Lov at gaae oppe. I 10 a 12 Dage blev han i denne lykkelige og med Hensyn til Saaret saa tilfredsstillende Tilstgnd; dog den skulde desværre ikke vedvare, men i de sidste Dage har han været meget syg. Jeg gaaer næsten hen til ham hver Dag, og det gjør mig faare ondt, at han skal lide saameget. Han er nu ikke alene syg af Saaret, men ogsaa hjertesyg; han kan Intet spise eller drikke, ikke sove, og er derfor ham Tiden lang og kjedelig. Han taler meget om sine Forældre, hvoraf jeg seer, De ligger ham haardt paa Hjertet. Jil derfor med at skrive, mine Kjære! Han trænger ikke til andet end Trøst, og søg at give ham et ret trøstende og opmuntrende Brev. For Deres kjære Søns Skyld søg at faae en kyndig Mand til at skrive et Brev, som kan glæde ham, jeg veed det er det Meste og Bedste, De kan gjøre ham *) De selv med Familie være hilset fra Deres ulykkelige Søn, dog haab til Gud, at han vil snart hjælpe, og glæd Dem ved, at han har gjort sin Pligt mod Konge og Fødeland.

12*

Jørgen Jensen Kyndby.