Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Hans Peder Møller (1849-08-01)

Hans Peder Møller til sine Forældre.
Matros. Fange fra Gefion. Tønder-Egnen.
Glykstadt1 August 1849.

Kjære Forældre!

Jeg kan ikke fuldtakke Eder for Eders Brev, som jeg modtog den 31te Jnli. Med stor Glæde læste jeg det og Taarerne randt mig ned ad Kinderne, da jeg hørte, at min Broder var i Live *) eg var sund og rask, som jeg jo næppe havde ventet, for I kan jo troe, kjære Ferældre, da det er min eneste Broder, vilde jeg nødig miste ham. Det vilde have gaaet mig nær til Hjertet, og nu tænker jeg med Gubs Hjælp at Tiden forandrer sig med det Første, og det vilde være en stor Gløde, derfom vi kunde samles Allesammen friske og sunde. Og kjære Ferældre, hvor maae vi da ikke takke den kjære Gub, som fretste os i Farens Stund; ja det maae vi ikke forgtemme, det er allene ham, vi har at takke derfor, og kjære Ferældre, dette lille bekjendte Vers: „Kast kuns Anker her er Grund, Det er godt paa Gud at bygge" o. f. v., det har jeg aldeles ikke forglemt.

Nn ikke mere om dette. I skrev mig til, at Stine har havt Bryllup; der vilde jeg nok have været med, men Omstandigtjederne er ikke saaledes i denne Tid, vi sidde som Fugle i Buret med Perten tillukket for os; det er en forgjængelig Kure, vi haaber dog Alle dertil. Nu Intet videre den Gang uden at jeg er frisk og sund, og jeg beder Eder at hilse Jens Nielsens Familie fra ham, at han er sund og rask og vi haader snarlig at gjensees. Nu være I hilset fra mig, kjære Forældre og Søster, hilser min Familie og alle gode Venner.

Eders oprigtige Søn
Hans Peder Møller.