Møller, Peter Thielsen BREV FRA: Møller, Peter Thielsen (1849-08-08)

Peter Thielsen Møller til sin Familie.
3die Dragon-Regiment. Uge i Nordslesvig.
Hveisel 8 August 1849.

Kjære Broder og Familie!

. . . . Jeg er endnu Gud være lovet frisk og sund og har det saa godt, som jeg efter Krigens Besværlighed kan forlange det, og Gud give, at jeg snart maatte spørge det Samme fra Eder igjen. Vi ligger nu her i Hveisle 2 Mile Nordvest for Veile, og vi holder Feltvagt hver ottende Dag Vesten for Veile, og vi haaber snart at de skulle blive aldeles indtrukken, skjøndt de dog ikkuns haver en ringe Tro til Slesvig-Holstenerne, at de saa hastig vilde give ester, og saasnart vi haver ophørt med Feltvagterne, venter vi Kongen hertil for at holde Revye, og saa vil det gamle Mandskab vistnok strax blive hjempermitteret; men for mig er der ikke at tænke paa dette for det Første, thi vi skal jo vist til at begynde forfra til Foraaret med Krigen. Vi beklager os meget, at vi ikke maae faae Lov til at besætte det Slesvigske unber Vaabenstilstanden; thi det skal jo, som I vel veed, besættes af svenske og prøissiske Tropper. Jeg er enbnu meget dansksindet og kan ikke, Kjære Broder, andet end være det, thi eftersom Tyskerne haver huseret her, saa maa det være et underligt Menneske, der vilde holde med dem, thi de haver kuns liden Ære af deres Besøg; Barbarie, Røven, Plyndren og Stjælen hørte til Dagens Orden, ja de vil endog sige, at de haver ihjel hugget vskyldige Børn og banket værgeløse Folk. Iblandt dem, som klinger værst i de Danskes Øren, ere Bairerne, Slesvigholstenerne og de saksiske Garder; Prøisserne haver paa flere Steder opført dem meget godt. Jeg haaber ogsaa, at Eders Bye og Omegn er ligesaa dansksindet som hidindtil, gid jeg snart maatte spørge dette fra Eder. Jeg ønstede ogsaa gjerne at vide, hvor Lorents Peter har værets. 191iaar, da jeg har hørt at han er sluppen for dansk Tjeneste, men jeg haaber dog ikke, at han er gaaet med Tyskerne. — Siden vil jeg slutte Brevet med det Ønske, at Danmarks retfærdige Sag maa seire, at vi snort kunde komme tilsammen igjen i Fred og Rolighed, thi da vilde vi have meget at fortælle hverandre, som Pennen ikke formaaer at skrive. Jeg vilde kuns nu ønske, at vi maatte faae os lige saameget seet omkring i Holstein, som jeg nu har seet mig om i Slesvig, Iydland og Fyen, saa var jeg godt tilfreds. Siden nære I og lille Jes og hele Husets Folk hilset paa det Venligste as mig, jeg er

Eders
oprigtige Ven og Broder
P. Thielsen Møller.