Nielsen, Svend BREV FRA: Nielsen, Svend (1850-07)

Svend Nielsen til sin Kone.
1ste Depotcompagni. Nordsjælland.
Sønderborg Juli 1850.

Kjære Kone!

Jeg kan ei andet end lade Dig vide, at jeg er ved Helsen og har det godt; men jeg har det paa en Maade ikke godt, naar Du rinder mig i Tanker, og jeg har saa mange under¬lige Drømme hver Nat; det er mit Ønske baade Nat og Dag, at jeg maatte nyde den Glæde at samles med Dig igjen i mit kjære Hjem, men desværre nu skeer det ikke, at jeg kommer hjem i Sommer. Men Du maa være taalmodig, for min Skyld maa Du ikke sørge, da Du veed, at jeg dog elsker Dig saa høit, min bedste Ven, og dersom Du skulde døe fra mig, saa vilde jeg ønske, at jeg ikke skulde komme til at sætte mine Been paa Sjællands Grund mere, for det vilde blive tungt for mig at komme hjem til mine Børn og ingen Moder have til dem; men Vorherre hjælper os nok og Du maa ikke trøste mig saa ilde, men Du maa endelig tænke paa hvad jeg beder Dig om, at Du ikke skal selv forkorte dine Dage, for Du kan troe, min allerbedste Ven, at min Sorg er ogsaa stor, men jeg maa finde mig i det. Dette har jeg skrevet med mine grædende Taarer, men nu haaber jeg at Du opfylder hvad jeg har bedet Dig saa meget om, min kjære, elskelige Kone, saa gaaer det med Guds Hjælp nok godt. Du skal snart faae et Brev igjen, min bedste Ven, vær kuns bare taalmodig.

Din høit elskelige Mand
Svend Nielsen.