Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Morten Larsen (1850-08-03)

Morten Larsen Benneboe til sin Familie.
Nordsjælland.
Hollingsted3 August 1850.

Kjære Forældre og Søskende!

Da Tiden tillader mig at skrive, saa vil jeg lade Eder vide, hvorledes jeg haver det og hvorledes det gik mig i den sidste Kamp for Fædrelandet. Det gik mig jo, Gud være lovet, meget heldig, at jeg ei i mindste Maade blev berørt af nogen¬somhelst fjendtlig ødelæggende Kugle, endskjøndt det var en haard Kamp. Vi kom i Jlden Klokken 4 og var saa i stærk blodig Kamp til Klokken 11, da havde vi dem drevet af en stor Tørvelyng og tillige en lille Skov og de stod godt paa den. Da besluttede vores Kommanderende, at vi skulde have en lille Hvil; næppe vare vi blevet samlet, førend Fjenden begynder at trænge stærkt paa igjen med en svær Kanonild, især fra deres faste Batterier i den store Skov; men de blev strax svaret fra den danske Side af, og man hørte de tappre lydende Ord fra en¬hver Officeer: Rask frem Folk, vi vil hævne os paa den oprørske Hær! Der blev da opvakt en svær Ild og vi gik saa rask frem imellem gloende Jern og Bly til Klokken var henved 5 om Eftermiddagen; da rendte Fjenden saa stærk, at man næppe kunde see ham, igjennem Slesvig og uden om Byen, hvilket som helst. Men, kjære Forældre og Søskende, lader os opsende vores Hjertens Tak til Gud, at han bevarte os to Brødre, og hvilken Glæde det var for mig at jeg kom til at tale til min kjære Broder efter saadan et blodudgydende Slag. Men, kjære Forældre, jeg kan ikke sige, eftersom det var første Gang, at jeg var rørt, for det anede mig ikke, at det var Livet det gjaldt om, for det var for mig, som det var kuns Øvelser paa Nørre Fælled. Men desværre, naar jeg nu tænker paa, hvor mange brave Kammerater der segnede til Jorden for mit Øiesyn, da kan det give et Indtryk paa mit Hjerte, at jeg s. 221 derved takker Gud hjertelig for min Redning, og jeg vil ogsaa forlade mig paa hans Redning, for deraf seer man, at hvem Gud vil bevare er uden Fare, i hvor han end gaaer. Kjære Forældre og Søskende, jeg vil ogsaa lade Eder vide, hvorledes min nuværende Stilling er. Det er i en Bondeby som hedder Hollingsted, hvor jeg ligger en tre Fjerdedeel Miil fra Fjenden, og jeg haver det godt, en god Helsen, god Levemaade, for de Bønder er gode ved os; men det er vel meest af Frygt. Men vi er ikke fri nogen Tider, hver anden Dag er vi paa Felt¬vagt udenfor Byen, og hver anden Dag paa Piketvagt i Byen. Jeg glæder mig dog derved, at Gud haver givet mig min Hel¬sen, at jeg kan gjøre min Skyldighed tillige med mine Kam¬merater til mit Fødelands Gavn. Og dermed ender jeg min Skrivelse med -venskabeligste Hilsen fra mig Eders hengivne Søn og Broder

Morten Larsen Benneboe.