Jensen, Jørgen BREV FRA: Jensen, Jørgen (1850-08-03)

Jørgen Jensen Kyndby til sine Forældre.
1ste Espingol-Batteri. Nordsjælland.
Hørup paa Als 3 August 1850.

Kjære Forældre!

. . . . Vi venter hver Dag paa Ordre til at afgaae herfra; og da alt Skytset ligger paa Søen i smaae Fartøier, saa kom¬mer her rimeligviis Dampskibe hertil, som kan føre det Hele til Ekernførde paa en meget kort Tid. Ja vil Lykken være med os, da kan vi, Dagen efter vi reiser herfra, sende Tydfkerne nogle af dem fra ifjor ind i Rensborg. Skjøndt jeg meget godt veed, at vi hverken faaer det saa roligt eller saas. 222godt i Nærheden af den Røverrede, som vi har det her paa Als, her i Danmarks yndige Paradis, saa har jeg dog en brændende Længsel efter at komme derop, og Aarsagen kan I, kjære Forældre, vist let begribe. Thi før vi kommer til Rens¬borg, før veed vi der bliver ingen Lindring for de mange Tappre, som alt staae hinsides den gamle Dannevirke og ven¬ter med Længsel paa vor Hjælp. Ja, kjære Forældre, ogsaa I har Aarsag at ønske, vi snart maae see Rensborg; thi I skal vide, at idet jeg skuer Rensborg Fæstning med alle de Farer og Møisommeligheder, som der venter os, i det Samme øiner jeg med Guds Hjælp ogsaa en Ende, en god Ende paa denne skrækkelige Tid. Ja I kan nok tænke, mine Forældre og Ven¬ner, at jeg ønsker snart en Ende paa Krigen, for at jeg kan faae det kjære Sjælland igjen at see, men I kan ogsaa nok vide, at jeg endnu ligesaa lidt som nogentid ønsker anden Ende derpaa, end hvad der er overeensstemmende med Danmarks Ӕre, overeensstemmende med de Fordringer, som en Armee tør- vente, der saadan trodser Døden, som de danske Krigere ifjor ved Frederits, og endnu mere iaar den 25de Juli ved Isted. I har vist hørt det for længe siden, har vist hørt mange skrække¬lige Rygter om denne blodige Kamp, hørt at Danmark har tabt sin modige og uforsærdede Schleppegrell med mange andre Tappre, men I har maaskee ikke hørt, at denne Kamp paa Liv og Død i 18 Timer, at denne blodige Leeg endte med en fuldstændig Seier, sya fuldstændig, at vore fortvivlede Fjender ikke oftere tør vove en Kamp i aaben Mark, ikke oftere tør prøve paa at fordrive de Tømmermænd, som arbejder saa ufortrøden paa at sætte Ledet for vort deilige Vænge. Har I ikke hørt vor Armees omtrentlige Tab, saa vil jeg fortælle det saa godt som jeg efter flere sammenlignende Beretninger har kunnet er¬fare det, nemlig: 12 døde og 73 saarede. Officerer, 104 døde og 2300 saarede Underofficerer og Menige, mellem 400 og 500 Fanger. Altsaa den danske Armees Tab har den Dag været omtrent 3000 Mand, hvoraf det dog maa bemærkes, at over 1000 ere let saarede, og at Fangerne rimeligviis om kort Tid vil blive udvexlede. Kjære Forældre, jeg begyndte med at glædes. 223Eder ved det Budskab, at begge Eders Sønner var ved frit Mod, og det var allene den store Feil af mig at bruge saa store Omsvøb, før jeg ligefrem berettede, at jeg igaar fik Brev fra Ole, dateret Slesvig den 30te Juli, hvori han fortæller mig, at han lykkelig og vel har overstaaet Kampens Farer, og at han endog efter Kampen endnu er ved godt Mod, kun ven¬tende paa, at denne Kamp var den sidste eller at den vilde følge snart efter. See, kjære Forældre, saadan tænker alle Danmarks Krigere, og derpaa bygger jeg det Haab, at Dan¬mark om kort Tid vil vinde en afgjørende Seier og derpaa en hæderlig Fred .....

Lev vel! kjære Forældre og Søskende, kun Gud kjender, hvad jeg næste Gang faaer at berette Eder og hvorfra det fkal skee, dog med Tillid til Gud, for Danmarks retfærdige Sag, gaaer jeg uforsagt Fremtiden imøde. Mindes altid Eders

Jørgen Jensen Kyndby.