Danmarks Breve

BREV TIL: Christen FRA: Lars Jense (1850-08-09)

Lars Jensen til sin Broder.
1ste lette Bataillon. Frederikssund-Egnen.
Den 6te Brigades Leir ved Huusby Skov9 August 1850.

Kjære Broder Christen!

Du kan troe Christen, det var ikke Spøg at marsere 22 Miil fra Glud, en Miil Østen for Horsens, til Flensborg med Oppakning i den strenge Varme, mange gik til de styrtede og døde, og andre blev farlig syge, mig faldt det ikke saa besværligt som mange af mine Kammerater. Terrainet den lange Vei var smukt og behageligt, vi opholdt os kun ved Flensborg i 4 Dage; selve Byen er meget smuk, udmærket Seilads, Folket dansksindet, de modtog os alle med Gjæstfrihed og Glæde. Hvad der især bidrog til at give det Hele et behageligt Ud¬seende var de mange Dannebrogsfaner, der vaiede. Den 23de s. M. drog vi ud af Byen efter Slesvig for at støde paa Forræderne, men naaede dem først den 24de 1½ Miil fra sidstnævnte By Kl. 7 om Formiddagen. Vi styrtede frem med Lyst imod dem, der udviklede sig snart en heftig Kamp, som varede til Klokken 8 om Aftenen. 1ste lette Batallion havde sin Stilling i en stor Skov foran Jsted, der var en haard Kamp i lang Tid, mange af mine Kammerater blev skudt ihjel og flere saarede, det var tungt og sørgeligt at see som det gik til, endskjøndt vi har næret Deeltager saa ofte i saadanne Sce¬ner og er saa hærdet i samme, at det ikke gjør stort Indtryk paa os. Vi fik ikke Slesvigholstenerne til at reterere langt tilbage den Dag; da det var Aften, drog vi noget tilbage for at erholde lidt Hvile og Forfriskning ovenpaa denne Dags Be¬givenheder. Jeg talte imidlertid med Niels, min Broder, for¬medelst han staaer ved samme Brigade som jeg, som til min Glæde befandt sig vel og var fuldkommen rask; vi talte om hvad der forestod os næste Dag, vi vidste sikkert, at Tydskernes

15

s. 226 Stilling skulde tages, hvad det saa skulde koste. Om Mor¬genen den 25de Kl. 2½ rykkede vi atter frem og naaede snart Tydskerne i deres faste Stilling; der blev strax en morderisk Kamp paa hele Linien, der blev fkudt mange Steder i Brand af os, for at faae Tydskerne til at reterere; det brændte rundtom os, Kuglerne peeb og fløi som Snee iblandt os, Granaterne brølede og splintredes om os, Jorden rystede af den rædsomme Kanonade, som vedvarede i mere end 4 Timer. Jeg kan ikke med Pennen beskrive Dig den Elendighed, der var, Du maa selv kunne gjøre Dig et Begreb derom. Jeg veed ikke sikkert, om der blev nogen Døde eller Saarede, som Du kjender. Vi tabte 7 Officerer af vores Bataillon, 3 Kapteiner og 4 Leutenanter, vores høitagtede Kaptein Mathisen ved vores Compagni blev skudt igjennem Hovedet, saa han døde strax, vi føler alle Tabet af ham. Hvor stort Antal der er faldet, veed Du vist bedre end jeg, vi veed ikke meer end vi selv erfarer. Slaget ved Frederits f. A. var meget haardt, men Slaget ved Jsted var meget besværligere, Tabet er vist og noget større. Kampen sidste Dag vedvarede til Kl. 4 om Eftermiddagen, da Tydskerne ikke kunde holde deres Stilling længere, de maatte reterere i Flugt et Par Miil og kunde ikke gjøre mere Modstand; vores Tropper besatte Slesvig og Dannevirket samme Dag. Vi har nu samme Stilling som vores Armee havde 1848, da de blev slagen tilbage. Vi har endnu Erindringer hos os fra den Tid; i Skoven, hvorved vi ligger, maatte Vores reterere igjennem den 23de April 1848, man seer endnu tydelig hver enkelt Mands Gravhøi af Vores, Prøisserne begrov dem paa Stedet, overalt hvor de faldt; paa en Høi kort fra os er 6 Menige og en Kaptein af 4de Dragon-Regiment bleven begravet, som var med at tage de 2 Kanoner tilbage, som Prøisserne havde erobret fra os; Dragonerne har pyntet deres Gravhøi smukt, da de kom dertil. Vi maae nu daglig gjøre Forposttjeneste og gaae paa Arbeide paa Dannevirkes Vold; vi laver Kolonneveie, Skandser og bygger Batterier, Volden bliver svært befæstet. Jgaar maatte vi ligge paa Volden næsten hele Dagen, for¬medelst at endeel af Vores var Vesten paa mod Frederiksstad, s. 227 som er en 3 Miil fra os, for at rekognesere; de støbte og paa Tydskerne, 2det Jægereorps havde en temmelig haard fægtning med dem, hvorved de tabte flere Officerer og mange Menige, jeg veed endnu ei Antallet paa dem. Vi venter paa at skulle trække nærmere til Rensborg og beleire samme; men det lader ikke til, at vi skal forlade vores Stilling. Vi kan paa gamle Dannevirkets Vold see, naar Damptoget gaaer frem og tilbage fra Kiel og Rensborg; vi har omtrent 3 Miil til sidstnævnte By. Jeg har flere Gange været i Slesvig By, det er en stor uanseelig, skummel gammel By, man seer ikkun en eeneste dansk Fane, som vaier paa Gottorp Slot, hvilken vores Commandant har ladet ophænge; Folket kan man ikke forstaae og en ftor Deel er rømt derfra, da de Danske kom. Slottet Gottorp ligger Vesten for Byen, omringet med Vand og Volde, hvilket bliver befæstet som om det var et Castel, der er ringe.Seilads til Slesvig. 5te Brigade, som Jørgen, min Broder, er ved, ligger i Forstaden Frederiksberg, som ligger tæt op til Slesvig. Jeg har flere Gange talt til ham, han har det ligesom Niels og jeg, vi kom til at tale alle tre med hinanden den 25de Juli, da vi slog Tydskerne paa Flugt, da vi avancerede saa hurtig mod Slesvig og Dannevirket; vi glemte alle tre de Rædsler og Besværligheder, vi i de to Dage havde været Vidner til og udstaaet, og var vel fornøiet med vor Skjæbne; jeg havde ikke Tanker om at kunne undgaae Fjendens Kugler den anden Dag, det var og et sjeldent Held for os alle tre, at vi skulde gaae de to Dages Hede saa uskadte igjennem, det Hele forekom mig som en Drøm, da Alting var tilende.

Omtrent igjennem Midten af Hertugdømmet Slesvig fra Flensborg af og Syd paa forbi Byen Slesvig og til Rensborg er en flad Strækning eller Lynghede; den begynder ved Bommerlund tæt ved Byen Bau ved Flensborg, hvor det første Slag stod den 9de April 1848, den er en 2 til 3 Miil bred, og maaskee 10 Miil lang. Det er daarlig Jord, ingen Skov eller Buske derpaa, næsten heelt ubeboet og daarligt opdyrket, det seer ud som en høi Engbund, en stor Deel er beklædt med svær Lyng. Tørv skjæres næsten overalt; hvor der er Byer, tælles s. 228 der gjerne fra 16 til 30 Gaarde, Udflyttere findes der kun meget enkelte og Byer er og meget faae. Deres Bygnings Metode er særdeles komisk; en grundmuret Bygning, som er en 20 Alen bred og dobbelt saa lang, er tilstrækkelig baade til Kreatur- og Stuelejlighed; mange Steder er Ildstedet i Loen, intet Skilrum, ingen Skorsteen, men kun et Par Trækhuller paa Taget, hvor Røgen skal trække sig igjennem. Det er Altsammen noget tydsk Pak, man kan ei tale med dem. I Landsbyen Sjøbye, hvorved vi ligger, er en 30 Stykker Soldater i den tydske Armee, som deels er gaaet frivillig, deels udskrevet, det er saadan overalt deromkring. Vi har ikke været stort længer end ved Dannevirkets Vold; Volden er en opkastet Høide, som er udført i Thyra Dannebods Tid, men nu meget forfalden, der pløies og høstes paa den, den strækker sig mange Mile, fra Slesvig til Hollingstad næsten til Vesterhavet, den er meget nyttig for os for Øieblikket . . . . .

15*

Vi ligger bestandig om Natten i Hytter, som vi selv har lavet, naar vi ikke er paa Vagt, men Vandet løber heelt igjennem dem i dette fugtige Veir, vi have; det er besværligt at være vaade bestandig; vi har ikke været af vores Klæder siden vi reiste fra Iylland og maae a llene leve af vores Naturalforpleining. Nu en Ende paa min Skrivelse, jeg formoder den vil ikke blive Dig kjedsommelig. Jeg lever glad og frimodig blandt mine Kammerater, jeg ønsker Dig en god Helbred og Fremgang i dine Foretagender; jeg haaber endnu engang at komme hjem med Helbreden. Lev vel! Du hilses venskabeligst fra mig. Forglem ikke at hilse Henrik Mortensen tilligemed enhver af mine Bekjendtere.

Din Broder
Lars Jensen.