Nielsen, Ole BREV FRA: Nielsen, Ole (1850-09-29/1850-10-03)

Ole Nielsen Kollerød til sine Forældre.
1ste Reserve-Bataillon. Frederiksborg-Egnen.
Frederiksstad [29 Septemb.—] 3 Oktober 1850.

.... Kjære Forældre!

Idag tegner det til, at Tiden tillader det, at jeg kan faae fuldendt dette Brev, som jeg begyndte paa i Søndags. Gud være Lov og Tak, at jeg kan det, thi siden jeg begyndte dette Brev og til nu har jeg gaaet det igjennem, som visselig ikke i de paa 3die Aar, Krigen har varet, Nogen har seet eller hørt. Nu vil jeg begynde fra i Søndags Aften og til denne Time. Jeg ligger paa Torvet i Frederiksstad og skriver og Kanonkuglerne suser over Hovedet paa os.

I Søndags Aften (29de Sept.) Kl. 7 kom der Ordre at vi skulde stille paa Alarmpladsen, uden at vide hvor vi skulde hen; Kl. 9 marserte vi igjennem Slesvig med en frygtelig Støi og Sang, saa Folk de sagde, vi var ægte Kulsviere. Da vi kom igjennem Byen, kom der Vogne og kjørte os et Par Miil, siden gik vi den øvrige Vei i Regn og Morads hele Natten til om Morgenen Kl. 9, da kom vi til nogle Barakker ved Svabsted, 1 Miil fra Frederiksstad, hvor vi blev til om Mandag Morgen; da marserte vi til Staden omtrent Kl. 10. Da vi kom saa nær, saa de kunde naae os, kom der strax ens. 2423—4 Kugler efter os, men ramte Ingen. Siden kom vi ind paa Torvet, hvor vi laae til Aften, men rædsomt var det, Bomber og Granater sprang over Hovedet paa os og Tagsteen raslede ned, og Huse styrtede sammen, og Byen har brændt siden i Søndags. I Tirsdags Aftes marserte vi ud til Skandserne, hvor vi nu har været paa Vagt i 2 Nætter og 1 Dag. Den første Nat fyrede Tydskerne med gloende Kugler og Bomber ind paa os og Byen, ikke ¼ Times Ophold, flere Steder stod i lys Lue hele Natten. Jgaar Onsdag da regnede Kugler og Bomber omkring os, saa det var frygteligt; 1 Kugle tog Benene bort af 7 Mand af 2det Comp. af vor Batt., men sidste Nat kom kun enkelte Skud fra dem. Nogle og 40 er begravet af Vores, Størstedelen enten uden Hoved, Arme eller Been, endnu kommer flere Kanonskud; Geværerne gaae rask; hvilken Rædsel at høre og see!

16

I Lørdags begyndte de at slaaes; de har blevet ved siden og bliver ved endnu; Tydskerne har skudt Ammunisjon bort for flere 1000 Daler og ødelagt den lille smukke By, deres egne Beboere; hvilke Røvere og Bødler det er; men det maa være paa deres sidste Ende, de tvinger Byerne til at blive dansksindede. De havde 15 Kanoner paa Landet, 3 Kanonbaade og 1 Dampskib i Eideren, vi kun 6 Kanoner, deres 84, vore 6 a 12 Skyts. Idag, da vi kom ind i Byen, havde Borgerne forladt deres Eiendomme og Alt hvad de eiede; mange af Soldaterne haver maaskee faaet af Værdi for 100 Daler hører jeg efter Sigende, men jeg takker Gud, at jeg ikke kom ind paa saadanne Steder, det var at bekomme, saa kunde Begjærligheden maaskee været stærk nok til at forføre til Synd. — Idag har nok Tydskerne faaet Andet at bestille; vor Styrke er nok gaaet paa dem fra Slesvig, derfor holder de nogenlunde inde idag. Tydskerne havde bestemt dem til, at de vilde have Byen, men endnu har de ikke faaet den. Det kan ikke hjælpe at skrive mere om dette, Herren være med mig, da har det ingen Nød, jeg haaber Herren fører Alting til vores Gavn. — Penge har jeg ikke synderlig af, men jeg haaber, de er ikke langt borte; forresten fattes jeg saameget, men det vil jegs. 243tie med. Nu begynder Tydskerne igjen. Farvel! sørg ikke, kjære Forældre.

Eders hengivne Søn
Ole Nielsen.

(fortsættelse af foregaaende Brev.)