Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Ole Nielsen (1850-10-04)

Koldenbyttel4 Oktober 1850.
¼ Miil fra Staden.

Kjære Forældre!

Da jeg endnu ikke har faaet afsendt dette Brev fra i Søndags, vil jeg endnu skrive et Par Ord. Idag Kl. 8 marserte vi ud til den nævnte By, hvor vi blev indqvarteret, men ikke længere end til inat Kl. 2, saa skal vi atter ind under Kugleregnen i 48 Timer, som nu har vedvaret i 7 Dage. Tydskerne har skudt 8000 Kugler og Bomber ind i Byen i den Tid, Tirsdag og Onsdag 1500 Skud hver Dag. De har skudt Ammunisjon bort for 100,000 Rdl., Størstedelen paa deres egen Bye, dog vel rettet efter os, men os har de ikke gjort saa stor Skade uden ødelagt nogle Mennesker; vore Batterier har de jo sløifet om Dagen, om Natten har vi bygget dem op igjen. Med deres Infanterie har de ikke stormet synderlig frem, men Geværilden har gaaet uafbrudt baade Nat og Dag. Gud veed hvor mange Dage det skal blive ved; det er rædsomt at tænke paa saamange Dage at være under Fjendens Kugler og at skulle til det Samme igjen. Det er besværligt i 3 Nætter at ligge under aaben Himmel med Straae under sig, og kan ikke see Andet for os; men saa maae vi sove et Par Timer ad Gangen og saa gaae op at varme os igjen, naar Pladsen er til det; men i 2 Nætter har jeg ligget og staaet paa en Plet, staaet en Time og ligget en, sove kunde man ikke faae Ro til, naar Kuglerne fløi omkring os. Vi laae Dag og Nat og morede os over at see de gloende Fugle, om Natten at krydse paa tværs og langs over os, og om Dagen at see der faldt en Skorsteen, der et Huus og undertiden lettedes Jorden under os; men Mangel paa Flesk og Brød kan jeg ikke sige s. 244 bi har lidt. Man kan næsten have Aarsag til at beklage de Jndvaanere, som saaledes er ødelagte, men de har selv kostet Kanonbaadene til Tydskerne og skjænket dem flere Dele, men de har lavet Riis til deres egen Rumpe.

Det er en meget smuk Egn, det Ditmarsken; Jorden er ligesaa feed som Smør, en Mængde Stude har Beboerne, Bøndergaardene er som Herregaarde, og dygtig rige.

Mine Skjorter og Strømper er simpelt; jeg har kun et Par gamle Sko at gaae med i dette Morads; et Par tynde Støvler har jeg, de var ødelagt paa en Dag; saasnart jeg faaer Penge er jeg nødt til at kjøbe mig et Par Støvler, hvis jeg kan faae dem. I haver vel modtaget det Brev, som jeg forlangte 10 Daler i, 5 til mig og 5 til min Slof. Slutteligen er jeg ved Helsen og et frit Mod, Herren sørge for alt Andet. Farvel, kjære Forældre, og sørg ikke. Hils Bekjendtere og Venner. Levvel, kjære Forældre og Peder, det ønskes af

Eders oprigtige Søn
Ole Nielsen Kollerød.