Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Ole Andreasen (1848-04-14)

Geltoft14 April 1848.

Kjære Venner!

Jeg kan nok vide, at I længes meget efter at hore fra mig, og det glæder mig at jeg har saa megen Tid, at jeg kan give Eder en liden Meddelelse, hvorledes det gaaer mig. Jeg er ved Helsen og det takker jeg Gud for, da det ikke er godt i et fremmed Land at være syg. Vi lever et uroligt Liv, thi siden den 3die April, da vi kom til Sonderborg, har jeg ikke været as Klæderne; man kan ikke i et fjendtligt Land lægge sig til Ro, men maa være færdig til at rykke ud, hvilket Øieblik som helst. I har formodentlig hort om Slaget ved Flensborg, hvor Tydskerne fik det forste Knæk. Deres Tab anflaaes til henimod 1500 Mand Døde, Fangne og Saarede. 800 blev strax fort til Kjobenhavn, men de Saaredes og Dødes Antal veed jeg ikke bestemt. Men jeg veed, at Tydskerne kastede ikke allene Vaabnene fra sig, men de kastede endogsaa Frakke og Hue (som de havde været saa overmodige at sætte et Dødningehoved i Kokarden paa) og løb igjennem Byen som de vare pidskede; nogle skjulte sig i Husene i Byen, men vi opsnusede og fangede mange af dem. Jeg var ikke med i Bataillen; thi 2det Jægercorps havde den venstre Flanke og kom en halv Time forsildig; thi ellers skulde vi have taget de fleste af Tydskerne tilfange eller nedskudt dem, thi det var meest 2den s. 257 Liniebataillon, som gjorde Udslaget, kun en ubetydelig Deel af den danske Styrke. Kun faae Danfke var døde og en 40 Stykker saarede, det var kun lidt imod det Tab, som Fjenden leed. Vi er nu paa Marschen til Slesvig og Rendsborg, og maae ligesaa godt gaae om Natten som Dagen, da vi faa hurtig som mulig ville forfølge dem; men vi standses undertiden, da de borer Prammene i Sænk og kaster Broerne af, for at vi ikke stal forfølge dem faa hastig. Jeg vil afbryde min Skrivelse, da jeg ikke har megen Tid, og jeg har skrevet 2 Breve før, men jeg har ikke faaet dem færdig, for Marschordren lyder, og faa har jeg mattet bryde af. Hvis I havde noget af Vigtighed at ville meddele mig, saa veed jeg ikke bedre end at lade Fuldmægtigen skrive Udenskriften og lade den adressere til Hr. Capitain von Hveberg ved 2det Jægercorps, 2det Compagnie, jeg kan ikke sige noget bestemt Sted, hvor vi bliver, thi idag er vi her og imorgen 4 eller 5 Mile herfra. I har formodentlig godt Veir til at arbeide i, men desværrre, I kan vel ikke. Intet Videre denne Gang, end at jeg beder Jer at hilse alle Bekjendtere fra mig, at jeg er ved Helsen, og jeg onster at I alle maae beholde Helsen til vi sees igjen. Lev vel! det ønskes af mig

Ole Andreasen.