Larsen, L.H. BREV FRA: Larsen, L.H. (1849-08-19)

Fredericia19 August 1849.

Kjære Forældre!

Jeg maa idag med et sorrigfuldt Hjerte nødes til at bedrøve Eder ved denne Efterretning. Jeg har hidtil i mine forrige Breve trøstet Eder i Henseende til Ole og har ogsaa selv havt en god Tro, men da jeg for 8 Dage siden kom fra Fyen, havde han havt Feberen, som jeg har fortalt i det sidste Brev; men jeg troede dog, at der kunde være Redning, men nu er der ikke mere Haab. Han bliver hver Dag daarligere, men han har ikke nogen Smerter, han ligger ganske rolig. Jgaar var Lars Jensen og jeg derinde og talte med ham, han mente, at det var bedst jeg blev et Par Dage endnu, inden jeg fkrev; men idag var jeg derinde, og da laa han og sov og lignede mere Død end Levende, og Sygevogterne sagde, at han kunde ikke tale de sidste 4 Timer og har ligget ganske rolig, og jeg maatte saa forlade ham uden at tale et Ord med ham, og med Guds Hjælp varer det ikke længe, førend at Herren hjemkalder ham; men jeg beder Eder at bringe hans Moder denne sørgelige Efterretning og trøste dem saa godt som mulig. Ole han trøstede sig ved, at hans Søskende vare ved den Alder, at de kunde forsørge sig selv, og hans Moder haabede han kom ikke til at forlade sin Stilling, og mente ikke at han behøvede at bede Kammerherren om, at Niels kunde blive ved Teglværket, og han kunde heller ikke skrive; han tænkte vist ikke igaar, at han saa snart skulde tabe sig. Han har ikke faaet Pengebrevene, og jeg tænker, at I kunne tilbagekalde dem der hjemme fra; han har faaet 2 Rbd. af mig og iforgaars fik han 1 Rbd. af Feltpræsten, og dem har han endnu, men naturligviis dem kan man ikke gjøre nogen Fordring paa. Hans sivile Klæder har jeg ikke faaet nogen rigtig Bested om, men de ligger indpakket paa Als og Tornysteren er ved Corpset. Hans Begravelse kan jeg ikke hædre mere end den bliver hædret efters. 284Reglementet; jeg vil lade sætte et lille Kors paa hans Grav til en liden Erindring for dem, som beseer det hæderlige Gravsted, som senere vil blive beæret med en Stølte. Nu vil jeg ende min Skrivelse med en kjærlig Hilsen til hans Moder, Søskende og alle Bekjendtere, som I saa snart som mulig vil lade det vide, men vær kuns tålmodig og trøst Eder ved, at han efter Omstændighederne ikke har lidt saa meget som man troer, og nu snart vil forlade denne kummerfulde Verden. — Eders Brev fra den 11 te har jeg bekommet idag. Lev vel! det ønskes af mig

L. H. Larsen (Draaby).