Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Ole Christian Sørensen (1848-06-01)

Haderslev1 Juni 1848.

Inderlig elskede Kone!

Jeg takker Dig mange Gange for dit Brev, som jeg med stor Glæde modtog i Leiren ved Christiansfeld den 31te Mai, just da vi skulde bryde op til Afmars. Det glæder mig meget s. 287 at høre, at I alle lever vel, og det Samme kan jeg ogfaa tilmelde Dig, jeg er baade sund og frisk og min Tandpine er Gudskelov ogsaa forbi og jeg lider siet ingen Nød, undtagen den Længsel, jeg bær efter Eder. Men jeg haaber ogsaa der snart skal blive en Forandring; vi kom igaar her til Byen, og idag, det er Christihimmelfartsdag, ligger vi over her og maasiee vi bliver her længere, det veed jeg ikke, thi vi faae Ingenting at vide førend det skal skee strax. Folk er her i Byen meget tydsksindede, de ønsker helst, at vi skulde tabe Slaget, men jeg beder den gode Gud ikke vil opfylde deres Øuske. Jeg blev igaar tilligemed 7 andre Jægere, en Dragon og en Dyrlæge indqvarteret hos en rigtig tydsksindet Smed; han havde forladt Kone og Børn og reist med Tyskerne, men Konen var flink nok, hun gav os baade Spise og Drikke gratis, og vi laae ogsaa i en Seng, som var meget kjærkommet for os. Der var iaftes en stor Kommers af Soldaterne, som løb omkring i Byen og opsnappede alle de tyske Faner, de kunde opspørge, ligesom forhen Betjenterne tog Brændeviinstøi her i Jylland; især vare Husarerne faa meget graadige paa disse Faner; der kom en heel Deel Husarer og Dragoner stormende ind der hvor vi loserede, og paastod, at de vidste de havde tyske Faner. Konen sagde at de havde ingen, for Manden havde taget dem med, men det vilde Husarerne slet ikke troe, de gjorde dem hele Huset mægtig og føgte overalt og forlangte, at vi skulde hjælpe dem, men det vilde vi ikke, thi vi havde ingen Ordre dertil og de Andre havde ikke heller, men de gjorde det af Kaadhed; men vi syntes, det var bedst at have Fred, saa længe vi kunde, og især da Folkene vare faa gode mod os, om ogsaa denne Godhed var mere af Frygt end af Agtelse for os, det var os jo lige kjært, ttaar vi havde det godt. Husarerne fandt ingen Fane der og maatte gaae med en lang Næse. Idag kom der en stor Mængde Tropper hertil, de fleste reifte igjennem Byen og videre fort, men en stor Deel blev ogsaa indqvarteret her i Byen, og derfor maatte vi andre skifte Qvarteer. Vi kom nu 24 Mand til at ligge i Qvarteer hos en Bager, og vi faaer idag alt det Hvedebrød, vi vil spise, og Øl, s. 288 Brænbeviin og Kaffe. Vil det saalebes blive neb, saa ønskede jeg gjerne, jeg maatte blive her til Freden var sluttet, men det bliver der nok intet af med; men vi har dog havt en god Helligdag; de har ikke alle havt det saadan, thi vi har hørt en stærk Kanontorden ikke langt borte, men vi har enbnu ikke faaet nogen Underretning om dette Slag. Vi hører hver Dag Kanonskud, og jeg kan ikke nægte, at Blodet jo varmes i os, naar vi hører bet. Den første Gang jeg hørte det, blev jeg noget bange, men nu længes jeg snarere efter, at vi kunde komme med og det kunde faae Ende igjen. De siger, at der falder mange Tyskere hver Dag og kun meget faae Danskere, det siger de Dansksindede, men de Tysksindede siger det Modsatte, hvem skal man vel troe? men man skal jo haabe det Bedste, og jeg har ogsaa virkelig det Haab, at vi kommer godt fra det, og den gode Gnd give, at jeg snart maatte komme snud og frisk hjem til Dig igjen, min inderlig elskede Kone, thi Du er min største Længsel; jeg længes jo ogsaa meget efter vore kjære Børn, og beder Dig hilse dem fra mig; skriv mig snart til igjen og lad mig vide, hvorledes Alting gaaer til og om Ræbild fik Skøvlerne, og hvordan det gaaer med Tørvene, om de er gravet alle. Det glæder mig meget, at dine Naboer ere saa tjenstagtige mod Dig, tak dem paa mine Vegne og hils dem og alle gode Venner fra mig, at jeg har det godt, hils især vore Forældre og Søskende fra mig, sørg ikke, kjære Kone, men vær veb et frisk Mod og lev vel! det ønskes af din til Døden tro Mand

Ole Christian Sørensen.