Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Niels Peter Rasmussen (1848-05-09)

Balslev9 Mai 1848.

Kjære Brødre!

. . . . . . Det kjeder naturligviis, det eensomme Liv i Qvartererne, hvor man Intet hører uden Hornets Toner, naar det kalder til Opbrud, i samme Øieblik skal vi saa være færdige og gaae efter Commandoen videre, uden at vide hvorhen. Vi har været 2de Gange i Kast med vore Fjender. Resultatet kjender I bedre end jeg; vores Battallion har ikke været saa uheldig som andre Corps, skjøndt vi ved Slesvig holdt Preusserne Stangen fra Kl. 4 Eftermiddag til Kl. 8 Aften; af flere 1000 Kugler, de spenderede paa os, ramte vist ikke 7 Vore. Vi sparede dem ikke, hvor vi kunde virke med Kraft, men Forsigtighed bød, at drage Armeecorpset tilbage.

Nu maa Gud vide, hvad vi kan vente af Fremtiden, Fjendens Overmagt er overlegen, men Soldaterne ere vist ikke besjælede af det Mod, som vi for vort Fødelands retfærdige Sag. Man lover sig Hjælp af Fremmede, men Gud veed, om den nogensinde kommer, man hjælper bedst sig selv . . . . . Jeg for min Part er i god Couleur og er Soldat med Liv og Sjæl; jeg har hele Tiden glædet mig med den bedste Sundhed og Tifredshed. Lad stee hvad der vil, i Guds Haand ligger vor Skjæbne, vor Ære skal vi vide at hævde; den danske Soldat følger rolig og kjæk sin Fane paa Kampens Dag og priser sig lykkelig, naar han har gode Officerer, der ikke svigte. Jeg er nu udstyret med 84 skarpe Skud, min Riffel styder fortræffelig, s. 316 det kunde være rart, snart igjen at sees med be stive Preussere hinsides Beltet, og om muligt vise dem Veien igjen over Cideren. Preusserne ere strunke udvortes, men jeg troer bløde i Hjerterne; be vare med deres store Overmagt saa spagfærdige ved Slesvig. Gud være med os alle og det gamle Dannemark.

Niels Peter Rasmussen.