Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Niels Peter Rasmussen (1848-05-19)

Balslev i Fyen19 Mai 1848.

Kjære Forældre og Søskende!

. . . . En heldig Skjæbne har ført mig sammen med gode Venner og Bekjendtere i dette Qvarteer; Muurmester N. og C. V. ere indqvarterebe her i Nabobyen. Vi besøger hinanden imellem og tager os en fornuftig Bolle Punch; V. er rigtignok en Smule Rekrut endnu, med lidt Feber, men det vil ikke vare længe, inden han fatter den rigtige Couleur. Hr. N. beder at hilse sin Kone, om hun vil behage at skrive, og fortælle, hvormange Gange at hun har skreven, for han venter, og fortæller, at han selv er i bedste Velgaaende .... Jeg veed meget godt, at I maler Rædslerne med langt farligere Farver end vi, der er vant til at staae for Knald og see Døden under Øine, men det er ogsaa et Haandværk. Der træffer idetmindste af Tydskernes Kugler af 600 kun een. Der gives Folk, som har feet spøgelseagtige Syner, at deres Kugler gaae sikkert og langt, men jeg har as Erfaring faaet Troen, at danste Soldater i Farens og Alvorens Øieblik staae langt over Tydskerne, og deres Vaaben kan fortræffelig gjøre lyst i Fjendens Rækker. Vel ere de Tydske talrige, men en uretfærdig Sag med den skjændigste Grundvold vil de sætte igjenncm mod os, den svagere Magt; men der er en høiere Magt, der er en retfærdig Gud, til ham sætter de brave Danste deres Haab, naar Han er med os, hvo kan saa være mod os? og han lader os seire over de troløse Skurke, der har udspændt s. 317 deres rænkefulde Garn, selv lige til Thronen, og som har ophidset det tydske Folk imod os og bragt Krigens Rædfler over vort dyrebare Fødeland. Men hvem vil vel gaae iretle med Forsynet, der saa ofte leder det Onde til det Gode. Nøden lærer Folkene at kjende deres gode og svage Side, og knytter alle Klasser nærmere til hinanden, til det de sknlle være Brødre og Søstre, uden Hensyn til Stand og Stilling . . . . . . . For mig beder jeg at I er ganske rolige, jeg føler mig lykkelig ved det Kald, jeg har at udrette i Forening med saa brave Kammerater, med saa god en Helbred og saa retfærbig en Sag, som det er bleven vor Lod at forsvare. Lad komme hvad der vil, i Guds Haand hviler min Skjæbne. Lev Alle vel, og striv mig snart til om Egnens Nyheder o. s. v., hvorledes Skimlerne har det, hvorledes Kornet staaer, om min Sekreteer ikke springer, og holder godt Huus med mit Værktøi. Hils Alle, lykkeligt Gjensyn! Eders

Niels Peter Rasmussen Viemose.