Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Niels Peter Rasmussen (1848-05-30)

Ulkebølle Sogn paa Øen Als30 Mai 1848.

Kjære Forældre, Søskende og Bekjendte!

Atter ere vi her paa Als med næsten hele den danske Armee. Ved vor Afmarch fra Balslev heed det, at vi skulde indskibes i Nyborg og til Jylland; men 1 Miils Vei fra Odense kom en hemmelig Ordre, at vi skulde gaae til Faaborg og derfra tilsøes til Als. Vi bleve oversat tilligemed Garden, Herregaardsjægerne og General Hedemann med sin Stab. Det var den herligste og behageligste Overrejse, som der kan tankes; det behagelige Veir, Fyens skjønne, bakkefulde Kyst, der i sin Vaardragt blev belyst af Aftensolen. Gardens Musikcorps spillede paa Dampskibet, og mangfoldige Sange tonede fra vor Battallions Mandskab, der var pakket sammen paa 3 Jagter, der s. 318 bugseredes af Dampskibet. Alsingerne vare glade over vort Komme, men kunde dog ikke huse os alle, endeel maatte nøies med Qvarteer i den store Sal med det lyseblaa Loft. Den 28de om Morgenen kom vi til Sønderborg, hvor vi leirede os udenfor Byen Kl. 1. Vi skulde denne Eftermiddag atter have en Smule Søndagsarbeide med at vise Tydskerne tilbage til Gravensteen. De Tropper, som kom over førend vi, skød lidt paa dem, saa løb de, og vi af al Kraft bagefter, til Dyppel Mølle, hvor de havde et fortrcrffeligt Batterie, men vort Batterie skød paa det en halv Time og bragte det til Taushed, saa løb Tydskerne igjen ad Gravensteen til. Jeg var den Dag med en Leutnant Knauer paa Eventyr og morede mig fortræffelig. Vi vare 4 Mand og Leutnanten, vi tog en Marketenderbod og gjorde Marketenderen og endeel Flaster Viin til Fange, hvoraf strax endeel maatte miste deres Hals; siden afsøgte vi endeel Gaarde, hvis Beboere modtog os med den største Glæde og gav os alle de Oplysninger de kunde; de klagede just ikke saameget over Tydskerne, men vare dog glade over, at kunne slippe dem; der havde været 130 Mand indstaldede i hver Gaard. Vi gjorde os Haab om at kunne fiske nogle af deres Bagagevogne og løb desaarsag alt hvad vi kunde efter dem; vi vare, da vi saae os om, midt imellem Fjenden, som vi først blev blev, da de sendte en Kugle efter os, men vor kjække Fører forstod herlig at føre os tilbage til vore egne. Vi saae her fra en Bakke, hvorledes Fjenden maatte retirere fra deres Batterier, og hvorledes vore velrettede Granater kunde more deres Kolonner ....

Eders N. P. Rasmussen.