Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Niels Peter Rasmussen (1848-12-08)

Skodborghuus8 December 1848.

Kjære Fader og Moder!

Jeg har nu en Tidlang ikke hort Noget fra Eder, det skulde derfor glæde mig meget, om det snart maatte behage Eder at strive mig til, hvorledes I har det, og om der er passeret nogle Nyheder paa Eders Egn. Fra mig vil I ikke kunne vente noget af Vigtighed; de Nyheder, et personligt Bekjendtflab giver til Stof, er jeg her blottet for; en simpel Hedeegn med sine sandede Marker, som den trædfke Lyng endnu gjor Menneflene Brugen deraf stridig, giver ikke Stos til at fylde store Breve med. Opholdet her er langt fra ubehageligt, de gjæstfrie og velvillige Beboere behandle os honnet, men Tjenesten er streng for de Menige, der hver 3die Dag gjor Feltvagter. Det er ingen Narrestreger i et saadant Veirligt, hvor Regn og Taage med barske Vinde fra Vesterhavet daglig gjcester os. Jeg gjor Tjeneste som inspektionshavende Officeer i et Vagtdistrikt, der indskrænker sig til en Spadseretour daglig. Det er jo igrunden Ingenting; men jeg har nogle Dage ikke været ganske vel, der vel meest har sin Grund i de climatiste Forhold. Nordflesvigerne kommer hver Dag og sporger: kommer de Danste ikke snart, det er dog underligt, selv kan vi dog ikke jage Tydskerne væk; Gud veed, hvis Skylden er, Kongens er det ikke, for han opgiver os ikke, det har vi hørt, derfor s. 325 lod han Ministrene gaae, det har vi spurgt. I Flensborg veed de ogsaa, at Frederik den 7de vil nedlægge sin Krone til Fordeel for Sverrigs Konge, hvis han as Overmagten bliver tvungen til at afstaae Slesvig. Saaledes kommer de Dannemark hengivne Slesvigere dagligen for at føge trøstende Efterretninger paa denne Side Kongeaaen, men ingen faae jeg endnu modløs, eller der i fjerneste Maade egentlig mistvivlede om, at vor retfærdige Sag fkulde ikke feire; de opregner med Stolthed Talstørrelsen paa den danfke Armee, som den vistnok ikke er; de yttrer deres Misbilligelse over vore blaae Vaadenfrakker; nu ligner I jo de tydfle Kjæltringer, før kjendte vi Eder langt borte, vore Karle med de kjære røde Trøier, de star ogsaa Tydflerne slemt i Skriv snart.

Niels Peter Rasmussen.