Danmarks Breve

Breve fra danlke Kvigsmænd. 1848-185...

s. I

Breve fra danlke Kvigsmænd.

1848-1850.

s. II

s. III

Breve fra danlke Hvigsmænd,

skrevne til Hjemmet under Felttogene

1848, 1849, 1850.

Samlede af

C. F. Allen.

Udgivne af

Chr. Bruun.

Kjødenhavn.

Forlagt af den Ogkdendatlke Dogyandel (F. begel)

Thieles Dogtrykkevi.

1873.

s. IV

s. V

Fortale

Undet den første slesvigske King opstod den Tanke hos mig, at det vilde være af megen Interesse, om man fra selve Folket kunbe faae et Udtryk for den Aanb og Stemning, som i hiin bevægede og farefulde Tid var raadende hos det. Et saadant umibbeldart, tro og paalibeligt Bibnesbyrd forekom det mig, vilde de Breve afgive, som fra de for Danmarks Ret og Ære kjæmpende Kvigsmænd senbtes til Frænder og Denner i Hjemmet. Jeg var overbeviist om, at Tidens Pulsslag under de skiftende Begivenheder stærkt vilde lade sig fornemme i dem, og at de vilde afgive en Kilde til histovisk Oplysning, der vel var meget forskjellig fra de sædvanlige, men derfor ikke af mindre Detydning. Jeg lod berfor en Opsordving udgaae i de offentlige Blabe om at medbele mig slige Breve til Udgivelse. Den kandt stor Deeltagelse. Mangfoldige Breve, flere Tusinde, bleve inbsendte til mig. Jeg tog strax fat paa Arbeidet med at ordne og forberede et Udvalg deraf til Udgivelse. Det var et ikke ganske let Arbeide paa Grunb af den store Masse Breve, der maatte gjennemgaaes, og den Danskelighed, der ofte møbte ved Dalget; besuden var Fleertallet af Brevene skrevne med en saa daarlig Haand, at Læsningen var særdeles vanskelig; mange maatte afskvives for s. VI at kunne bruges efter Bestemmelsen. Ikke længe efter sik jeg imidlertid en offentlig Ansættelse, som for en lang Tid gjorde Krav paa al min Arbeidskraft. Brevene bleve derfor henlagte. Senere kom adskillige litterære Arbeider til, der ikke lode sig afvise eller udsætte, og som Tiden saaledes skred frem, traadte ogsaa hine Breve og deres Udgivelse meer og meer i Daggrunden for mig. Under den sidste Kvig 1863—64 levede imidlertid Tanken paa disse Breve atter op med fuld Kraft; jeg tog atter Arbeidet for, og en detydelig Deel deraf blev bragt til Ende. Men Kvigen og den offentlige Stemning tog en saadan Vending, at det blev mig utaaleligt at sysselætte mig med disse Breve, til hvis mandige og Haadefulde Freidighed den daværende Nedsiagenhed og Modløshed dannede en altfor skjærende Modsæning: jeg lagde dem atter trøstesløs hen. En Luftning af en bedre og tillidsfuldere Aand har i de sidste Aar atter udbredt sig over vort Fædreneland, saa at ikke længere hiin Grund kunde have afholdt mig fra Arbeidets Fuldførelse; men jeg tvivler alligevel om, at jeg under Sysselærttelse med et andet større videnskabeligt Arbeide havde fundet Stunder dertil. Under et længere Ophold i Syden, som blev mig paatvunget for derved om mulig at raade Bod paa en langvavig Sygelighedstilstand, greb jeg imidlertid gjerne dette Arbeide, der lod sig udføre ved selve de medbragte Breve uden den Mangfoldighed af Hjælpemidler, som et videnskabeligt histovisk Arbeide krævede, og som det ikke var muligt at føre med sig eller paa disse Steder at finde. Saaledes ordnedes og gjordes færdig til Udgivelse det Udvalg af Breve fra Kvigsaarene 1848–50, som herved fremlægges for Almeenheden. Den Tid af en Snees Aar, der er hengaaet siden Udgivelsen først paatænktes, har iøvvigt havt den Fordeel, at adskillige Detænkeligheder, som der kunde være ved Udgivelsen af nogle af Brevene i den nærmeste Tid, esterat de s. VII vare skrevne, ved den lange Tid, der nu ligger mellem Affattelsen og Udgivelsen, kunne detragtes som bortfaldne. — Udvalget er gjort efter bedste Skjøn; blandt det mange Gange slørre Antal as Breve, der ere skudte tilside, findes der vistnok ikke faa, der med samme Føie kunde være optagne som adskillige as de meddeelte; men der maatte tages Hensyn til, at Samlingen ikke blev altfor stor og omfattende. Om Udgivelsesmaaden har jeg kun at bemærke, at hvad der er optaget, naturligviis er aftrykt ordret, men at Meget, som var as ligegyldigt Indhold eller indeholdt Gjentagelser, er blevet udeladt; slige Udeladelser ere detegnede ved nogle Punkter. Retskvivningen maatte nødvendigviis ændres. Skjøndt der sørekom ikke saa Exempler ikke blot paa en ordentlig Retskvivning, men paa det vigtigere, en jævn, klar og anskuelig Fremstillingsmaade, saa var dog i de fleste Tilfælde Dogstavevingen saa slet, at den vilde vanfkeliggjøre Førstaaelfen og paa Tryk tage sig endnu værre ud, end naar Brevet læstes i Haandskvift. Retskvivningen er derfor blevet forandret og læmpet i Overeensstemmelse med den almindelig brugelige. Breve fra Mænd i høiere Stilling ere vel ikke udelnkkede, men Hovedmassen bestaaer dog af Breve fra menige Soldater. At nogle Breve ere blevne medtagne, som ikke angaae selve Kvigen, men den Tid og de Forhold, som gik umiddeldart forvd, Haader jeg man vil undskylde daade formedelst Brevenes Form og Indholdets Sammenhøvighed med det Følgende. — Man maa i denne Samling i Almindelighed ikke søge Bidrag til Kvigens ydre Histovie; om der i denne Retning maaskee ogsaa kan findes et og andet Gnldkorn, er det mere tilfældigt. Devimod ville Brevene troligen skildre de i Hæren til forskjellige Tider herskende Stemninger og Følelfer, saaledes som de fremkaldtes ved og paavirkedes af Kvigens Gang og Fædrelandets almindelige Stilling i hine mærkelige Dage, og de ville ved s. VIII Siden af meer eller mindre ufuldkomne Beskvivelser af Kvigsbegivenheber give et tro Billede af den kjæmpenbe Hærs indre Tilstand og alminbelige Forhold i forskjellige Retninger. Den danske Soldats Væsen og Charakteer vil hevi fremtræde med udpræget Bestemthed. Og ikke det alene. Der aabnes os ogsaa et Indblik i Folkets Indre fra heel anbre Siber. Skjøndt bærenbe Musketten og iført Kvigskjølen, glemte Soldaten ingenlunbe Hjemmet; Tanken om dette forlob ham tværtimod aldvig; Brevene føre os til Hans Hjem, til de der forladte Sysler, til hans Hustru og Børn, til be mange store og smaa Sorger, som Tanken paa dem førte med sig; Gudsfrygt, Nøisomhed, en rolig, fast og modig Beredvillighed til Opoffrelse for Fæbrenelandet til Livets sidste Stund, ere Egenskaber, som finde et simpelt og jævnt Udtryk i bisse Soldater-Breve. Ved Siden heraf fornægter sig heller ikke det gode Lune og den Sindets Munterhed, som seirer over Fortrædeligheder og Gjenvordigheder ved at lege og spøge med dem. Der foreligger her et Vibnesbyrb om det danste Folk, givet af det selv; det har, om jeg tør bruge det Udtryk, i al Ustylbighed skrevet sine egne Memoirer. I denne Henseenbe vil vel denne Samling være uden Sibestykke i nogen Litteratur.

Skrevet paa Corfu 11 Febr. 1869.

C. F. Allen.

s. 1

Første Afdeling.

Breve fra Forskjellige, ordnede efter Tidsfølgen.

s. 2

s. 3

1848

1*

s. 4