Danmarks Breve

BREV TIL: Mogens Gyldenstierne FRA: Herluf Trolle (1556-03-16)

16. Marts 1556.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om Forhandlinger mellem Peder Oxe og hans Sødskende paa den ene og Mogens Gjøes Arvinger paa den anden Side om Snapperup, s. 29 der er i Mogens Gyldenstjernes Værge, men kræves tilbage af hine som hørende til Torsø Gods, uden at de ville tage mod Vederlag derfor.

Kærre her Mogens, besynnderlige gode wen, ieg tacker theg ganske gerrnne for alt ærre oc gott oc wil thett gernne fortyenne oc giøre, hwad som thu kand haffue tyeneste aff. Kærre her Magenus, giffuer ieg teg wenligen til kennde, att wy ware forsamlede y dag mit Per Oxe oc hans sysken om wdleggelsse for Snaperup, mens ther waar aldelis ingen handell paa ferde mit nogit vederlag, wden atth the faar thett samme Snaperup 1 . Siiden war for handell, atther som s. 30 wy andere her Mogens Giøyes arffuinger wille alle samptligen thaalle theg til, thaa wille Iahan Oxe lade thett saa s. 31 lenge op staa, atth tett komme til ende theg oc oss y mellum, thaa wille hand oc staa oc gaa mit oss y thend sag for en søster paart; ther som att wy kunde naa Snapperup, thaa skulle wy legge ham thett same vdt, mens ther som wy icke kunde naa thett, thaa wille hand siiden tage fiileste aff oss y andit gods 1 , huilkit wy icke wille indgaa att thalle theg til, mens ther som hand wille haffue fyllesthe y andit gods, thet som skelligt kunde ware eller gode mend kunde tycke, thaa wille wy gernne giøre strax fiileste, fore vy drage her aff by. Ther mit skyldes wy att y iaffthen, oc the bleffue nogit fortornit ther offuer oc bødis oss pendinge oc begerde Thorsø gods oc Snaperup y gen oc mentthe, atthe wille forfølge theres sag mit oss mit thend s. 32 høgeste rett. Saa kand tu nu selff mercke, att all handelen staar, att mand giør siit beste, att mand kand skylle tig vid Snaperup, oc ieg frøcther, atther som therres anslag gynge fore sig, atthett skall staa nøge, attu bleffue ey aff mit thett. Mand søger y alle maade, att thett kand beuisses, attett war Heneke Sestedt tiil skiifftt for ett pant oc icke for eyendom. Seden vil mand til herritz oc lands tyng, rigens kanzeler, saa geller icke resessen att heffude paa pantt oc icke heller nogen heffd eller loes, som er giort paa pantt. Her kand tu nu selff betencke alting viider, en ieg kand screffue, mens tu skalt mit guds hielp altiid fynde mig sand oc thro til att giøre thett, tu kand haffue tveneste aff.

Kære her Mogens, saa ere vy skylde att y dag, oc formercker, atte aether nu att følge oss mit rigens delle. Y morgen, naar otthe slaar, om gud vil, møder wy andre her Mogens Gøyes arffuinger y helligestus 1 att handlle, huad wy ville nu giøre enthen om vdlegge eller huor sagen kand gaa, mens huad ieg kand handlle thig til thett beste, skaltu ingen tuelff haffue paa. Kære her Mogens, wy motte icke faa att wiide, huilkit gods Per Oxe oc hans sysken haffue faid eller the selffue haffue aff Thorsøø pantt, icke heller ville the lade oss wiide, huilkit gods the end nu kreffuer. Ther som atther waare nogen raad til, att mand kunde forfaare, huad the haffue aff same gods, thaa ware thett m[e]git gott oc kunde end hielpe y sagen.

Item om Snapperup, thaa kand ieg icke andit fynde vden y en kopy, som ieg vdscreff icke lenge siiden en stedt, atther saa staar ij garde y Kallsøø oc en gard vedt Kalsø, oc staar intit naffn, huad thend gard skall hede. Ther som att ma[n]d kunde gaa thett quit, atthend gard skulle icke were Snaperup, thaa haffude sagen ingen nød. Velle tu screffue mig besked om Snaperup 2 ved Kalsøø eller oc ey. s. 33 Manden, ther y bode, hed Salemand 1 , som tu kand she y ttet regester, ieg sender theg, om tu kunde lade forfare om gossit y thette regesther, om the Oxer halfe thett eller ey.

Kare her Mogens, ther som att Iahan Oxe paa syne oc syne broders vegne esker fiileste ther til tinge, attu kulle(!) tha fly mig thett at viide, att ieg kunde biude op oc giøre fylleste. Kere her Mogens, ieg handlede y dag paa tyn siide saa viitt, som gud gaff nade til. Om gud vil, y morgen vil ieg lige saa giøre, huad gud vil, oc giøre mit beste, att vy kunde staa hoss tig och tu hoss oss, epther thj atthe haffuer nu slagit oss all handel vd om fyleste oc vederlag. Kare her Mogens, scriff mig nu besked til saa megit som mugeligt er, oc brænd eller forwar thette breff, til vy fyndis. Chrestopher Ottessen 2 lader sye thig ma[n]ge gode netther oc syn villeghed. Hand war hoss y hellegestus och hørde wor samgang. Ian Fris 3 war paa Per Oxes vegne offuer handelen. Kare her Mogens, giør wil oc siig tyn kare husfrv ma[n]ge gode netther paa myne vegne 4 . s. 34 Byrgitte lader sye thig ma[n]ge gode netther. Huor ieg kand tyene teg, giør ieg ganske gernne. Her mit tig gud befalendis. Ex Kobenhaffn mondagen epther domi[ni]cam lætare 1 mdlvj.

Herloff Trolle.

Orig, uden Omslag i Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsaml. (Trolle). Paa Foden af Brevet har Modtageren skrevet: Herluff Trolle tvl egen hande (?).