Trolle, Herluf BREV TIL: Christian 3. FRA: Trolle, Herluf (1558-08-10)

10. Aug. 1558.

Herluf Trolle til Kong Christian III.

Om Retsforfølgningen mod Peder Oxe.

Mynn ganndske ydmyge, wnderdann oc pliigtiige thienist altiidtt forsent mett wor herre. Aller naadte herre oc konning, werdiis etthers konge matze att wiide, att som ethers konge matte befoll mig att dele Peder Oxe paa etthers konge matze wegne ¹21. Juni 1558 var det blevet overdraget Herluf paa Kongens Vegne at tiltale og forfølge Peder Oxe til Herredsting, til Landsting og for Rigens Kansler (Ryge, Peder Oxe S.123). Om Sagen mod Peder Oxe se Hist. Tidsskr. 5. R. V. 350—55., saa lodtt ieg lesse thenndtt sex wgers paamindellsse nu y onsdags nest forgangenn ²3. Aug. offuer hanum, oc Eskiill Oxe oc Iørgen Brade ³Peder Oxes Broder Eskild Oxe til Løgismose og hans Svoger Jørgen Brahe Tygesen til Tostrup (gift med Inger Oxe). Efter Herredagsdommen af 17. Juni 1558 (i Nyborg), der gik den udeblevne Peder Oxe imod ved at erklære, at han havde tabt sin Sag, indtil han mødte og førte den for Rigens Ret (Ryge, anf. Skr. S. 124 f.), havde han forladt Danmark. motte paa hans wegne mett fuldtmagtt. Huorledis tett forløb tiill landtztingit baade tiiltall oc gennsuar, kandtt etthers naade forfare aff thenne schriifftt, som ieg sennder etthers naade. Oc Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade ware begierennde att wiide oc eskede att høre the tiilltale, som etther konge matze haffuir tiill Peder Oxe. Tha lodt ieg læsse thenne extract, som ieg haffuir wdragiit aff the artiickler, etther konge maze sellff antwordet mig. Ieg sennder etther konge matze oc enn wdskriifft aff samme artiicler, om etther konge matze wiill lade thenom offuerweige tiill sammens met articklerne. Ieg haffuer oc budtt epther lagedagis breffue hoss riigens candzeler oc wiill forføllge delenn epther riigenns rett ⁴Efter Rigens Ret skulde Citanten hos Rigens Kansler erhverve sig først en 6 Ugers Paamindelse og dernæst Lovdagsbrevene, nemlig 15 Dages, 10 Dages og 5 Dages Breve og endelig Straxbrevet (Dsk. Mag. 3. R. I. 186. Det dsk. Vidensk. Selsk. Skrifter 5. R., hist. og philos. Afd. I. 129, 131, 133 f. Jvfr. Secher, Om vitterligheden i den ældre danske proces S. 209 ff.)., som mig forfundiitt er, s. 39paa etthers konge matze wegne. Ieg haffuer oc nu taldtt mett etthers konge matze statholler her Magnus Gyllensternn her om ¹I et Brev til Kongen af 12. Aug. 1558 omtaler Mogens Gyldenstjerne Forhandlingerne paa Landstinget og henviser til Herlufs egen Beretning derom (Adelsbreve i Rigsarkivet XXV. 76)., oc hannom tyckiis gott, att etthers konge matze wiille nu lade forfare mett etther konge matze renthemester, huadt thienist Peder Oxe war etther konge matze pliigtiig aff the andre lenn oc biirck, som handt haffde aff etther konge matze, oc ieg kunde faa ther wiiss beskiedt om, indenn ieg skall gaa y rette for riigenns candtzeler paa etthers naadiss wegne, tha wiill thett giøriss behoff, thij att Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade ackter att føre windisbyrdt, att Peder Oxe haffde sex karle y Suæriige wdij Niells Tackiis feigde ²Dackefejden, det bekjendte Oprør i Smaaland mod Gustav Vasa, varede fra 1542 til 1543 og endte med dets Førers, den blekingske Bonde Niels Dackes Drab. Christian III sendte sin Svoger en Styrke til Undsætning., oc wiille thyæ ³ɔ: tyde. thett ther hedenn, att thett war aff Raffnnsborg leenn ⁴Jvfr. ndfr. S. 40. Peder Oxe havde faaet Befaling til at stille 6 Mand (Dsk. Mag. 3. R. VI. 357).. Huor ther om er, kandt etthers konge matze lade forfare aff the ander (?) hanss forleningsbreffue, diisliigt aff mønster sedler, huor offte handtt haffuir ladet siig mønstre aff Raffensborg lenn. Thett giørss oc behoff, att etthers konge matze wiille lade schriiffue Clauss Huitfeldt ⁵Claus Huitfeldt Ottesen til Krumstrup, Landsdommer paa Laaland og Falster, † 1590, havde i Febr. 1558 faaet Peder Oxes forskjellige laalandske og falsterske Forleninger. tiill, att handt sender mig, huiss schriifftliige windisbyrdtt ther handt haffuer ⁶Hos Ryge (Ped. Oxe S. 146 ff.) findes meddelt «Gjensvar til de Artikle, som kgl. Maj. haver befalet ærl. og velb. Mand Claus Huitfeldt at give Præster og Kirkeværger [til Kjende] paa hans kgl. Maj.s Vegne i Musse Herred»., diisliigt att handt oc sellff møder for riigenns candtzeler, naar wij schulle were y rette, mett huiss mundliige windisbyrdt oc leffuendis røst som handtt haffuer oc icke kandtt faa beschreffuit, epther att Peder Oxe er icke y s. 40lanndit, wdenn etthers konge mattze saa wiill, att mandtt skall steffne Eskill Oxe oc Iørgenn Brade tiill at høre paa, huiss windisbyrdtt mandt wiill tage offuer Peder Oxe, epther att the haffuer hans fulle magtt. Thett wiill oc giøriss behoff, att etthers konge matze wiille sende mig enn wiidiisse aff Peder Oxiiss panthe oc forlennings breffue, att ieg haffuer thendt hoss mig, naar ieg schall gaa y retthe for riigens candtzeler, thij ieg formercher, atthe wiille tha ¹ɔ: tage. giennbreffue, epther atthe biuder thenom tiill rette tiill landztingit. Om saa er, tha giiffuer thett siig snart tiill kiennde, naar lagedagis breffuen ere brutt ²Inden man kom til Straxbrevet, naar de tre Lovdagsbreve vare læste, skulde Gjenbrevet med Modpartens Exceptioner udgaa (Dsk. Vidsk. Selsk. Skrifter 5. R., hist. og philos. Afd. I. 134, 144).. Huor thenndtt dele forløber oc breffuen bliiffuer brutt, wiill ieg altiidtt schriiffue etthers konge mattze tiill. Aller naadte herre oc konning, ieg wiill mett gudtz hiellp y alle maade findis som enn wnderdanig thro oc hørsom thiener, som ieg etthers konge mattze pliigtiig er. Oc wiill nu oc altiidtt haffue etthers konge matze høghett mett siell oc liiff thenndtt allsommecte gudtt befaliitt. Ex Kiøbennhaffnn stj Laurentij dag aar etc. mdlviij etc.

Ethers konge matze
wnderdannige pliigtiige thiener
Herlouff Throlle.

Udskrift: Hogborne, stormecktiiste furste oc herre, her Chriistiann thendt thredie, Danmarckis, Norgiis, Wenndis oc Gottiis koning, herthug(!) Slesuig, Holstenn, Stormarnn oc Diitmerschenn, greffue wdij Olldennborg oc Dellmenhorst etc., mynn aller naadiigste herre oc konningh, ganndske wnnderdannliigenn.

Orig, i Rigsark., Adelsbreve IL. 63. De i Begyndelsen af Brevet omtalte Bilag ere vistnok de to herefter følgende Stykker, der findes i samme Fase. af «Adelsbrevene», henholdsvis som Nr. 52 og 53.

s. 41[Bilag 1.]

Huorledis thenn forfføling er gaaitt, som ieg haffuer giortt paa kng. matt. weignne mitt rigens delle offuir Per Oxe ¹Hermed bør sammenholdes Modpartens Fremstilling hos Ryge (Peder Oxe S. 131 f.)..

Ithem onsdagenn epthir sancte Pedirss aduincwla dag ²3. Aug. lodtt ieg lesse thenn sex vgirss paamindilsse offuir ham paa Sielandsfar landsting.

Tha møtte Eskill Oxe och Iørgenn Brade mett Pedirss fulde magtt, och ther ieg haffde laditt bryde thenn sex vgirss paamindilsse, tha suaritt thij paa Pedir Oxis weignne, och theris fulle magtt bleff lest, først attij bekiennditt for Pedirss rette wernne tyng och wor ther offuir budnne ssom till hanss rette wernne ting att gaa ther y rette paa Pedir Oxiss weignne och eskede thenn dom att høre, som gick y Nyborg, hwilckenn ther och strax bleff lest. Och epthir att dommeen lydiir, att Peder Oxe bør att haffue taptt thij sager, thill hanndt will møde och werre y rette, och thij nu paa hanss weignne biude thøm y retthe, tha mentte thij, att ingen rigens forfølingh burde att gaa offuer Pediir. Thiisligiste esketthe the, atthe motte faa the articklir att hørre, ssom kong. matts. haffde Pedir Oxe fore thill att thalle, tha wille thij gaa y retthe paa Pedirss wegnne. Paa thisse theris giennsuar, tillbudtt och esking waar thij dom och tings vinde begierinde.

Ther till haffuer ieg suaritt paa kongelig matts. veigne, att ieg icke viste thom att verre nogacthiig att gaa y rette, vdenn thij wille bepligtte thøm till att staa thij sager wdtt, huadtt hellir thij vonne eller taptte, som kng. matts. haffde Per Oxe till att talle, huilckitt thij icke wille vden att gaa y rette. Tisligiste epthir att Danmarckis riigis raadttz dom lydir, att Pedir Oxe skall haffue taptt thij sager, thill handtt komir och will verre y rette, tha viste ieg icke att tage nogenn andenn fuldmegtig enn hanom selff, vden kong. [maitts.] saa wille, och epthir att Danmarckis riigennss raadtt haffuer dømptt kog. matt. sager in for rigens rett och sex vgirss paamindilsse vor brutt, tha wille ieg bliffue ther widtt, vdenn landtz domere wille finde migh ther fraa. Mennss paa thett atthe icke skulle haffue thøm att beklage, tha bødtt ieg mig strax y rette mett thøm om alle sager, oc eptther attij eskidtt att høre thij articklir och begierde tingss wittnne, atthij haffde begieritt thøm att høre, tha lodtt ieg artickilnne lesse [i]ndin ting och bodtt mig y retthe och eskitt paa kong. matts. veignne och vor offuerbøditt att aname, om thij ville vdtt legge.

Tha epthir bege parttis, Eskill Oxis och Iørgenn Bradis oc myness, fremssette och suar sagde lands domere oss saa forre, att epther thij s. 42Danmarckis rigennss raadtt haffuir dømptt thij ssager att forfylgis mitt rigens reett och sex wgirss paamindelsse vaar brutt, wisthe handtt icke att finitt ther fraa, och thett ville handtt giffue beschreffuitt.

Mennss om theris tilbudtt att giffue beskreffuitt sagde hann saa, att naar som thij haffide forffultt thett thill fierde ting, som sidwonn er, tha ville han giffue thøm thett, han burde ¹14. Septbr. 1558, da det var Eskild Oxes og Jørgen Brahes fjerde Ting, henviste Landsdommeren Henrik Nielsen Arenfeldt Sagen til Paakjendelse af Rigens Kansler (Ryge, Ped. Oxe S. 134 ff.)..

Item hauffde Eiskill(!) Oxe och Iørgenn Brade thwenne karlle aff Lolanndtt vidtt naffnn Iørgenn Nilssen och Hermen eller Hendrick Holst, ssom thij begieriide att høre theris vittnne, huilckitt thøm och bleff stedtt, menss Eskill och Iørgenn bleffue andirledis thill sinnde, ssaa att ssame karlle kom icke paa tingitt att vittnne ²Hertil har Herluf Trolle egenhændig gjort følgende Tilføjelse: «Tiisse karlle wille wittnne, atthe giorde reysse y Suerrige paa Per Oxis vegnne selff vj y Nils Tackis feyde, oc Eskil Oxe oc Iorgen Brade mener ther mit att beuisse, Peder att haffue giort tyeneste aff Raffnsborg len». — I «Adelsbrevene» (IL. 64) findes en Erklæring af Jørgen Nielsen om, at han i Dackefejden blev sendt selv tredie af Peder Oxe til Sverige, hvilket han ogsaa har bevidnet den foregaaende Dag udenfor Landstinget paa Ringsted Kirkegaard for Herluf Trolle, Henrik Nielsen (Arenfeldt) til Gundetved, Ejler Krafse og Sten Rosensparre..

Thette formerckedtt ieg, att ssame Iørgenn Nilssen och Hermen Ho[l]st wille haffue wntt att giøre reisse y Suerige for Per Oxe y Nilss Tackis feyde, oc att Per Oxe haffde vj karlle paa samme reysse.

Saa er thett gaaitt y ssandhedtt y gaar thill tinge. Skreffuitt y Roskille torssdagenn epter Petrj apostolj dag.

[Bilag 2.]

Epther thij att Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade eskiidtt att høre the tiilltall, som konge matte, min aller naadigste herre, haffuer tiill Peder Oxe, tha leste ieg thiisse articler paa lanndtz tingit y theriiss nerweriillsse onsdagenn epther s. Peders dag ad vincula ³Jvfr. Klagepunkterne hos Ryge, Ped. Oxe S. 142—45. De ere et mindre godt Aftryk af Stykket i Adelsbreve IL. 45, der har følgende Paaskrift: «Kopi af de Artikle, som Herluf Trolle skulde forfølge Peder Oxe for, som vi have bekommet en Hob deraf, den Tid Herluf Trolle lod oplæse dennem til Landstinget udi en II, som vi lode vor Skriver optegne til Landstinget, for vi maatte ikke faa dennem beskrevet af Herluf Trolle eller af nogen, som havde samme Tiltale»..

s. 431. Epther thij att Peder Oxe haffuer icke thientt konge matte oc riigiitt aff Raffnsborg leenn mett x geruste heste oc glaffuenn, som hannum haffde burtt epther hanss forlæning oc panthe breffs lydillsse ¹Jvfr. Dsk. Mag. 4. R. IV. 238 (hvor Aarstallet 1533 ikke kan være rigtigt)., tha eskir konge matte rede oc regennskab mett klare regiister aar frann aar paa all indkomst baade aff wiisse oc wuisse renthe, thiisliigeste all opbyrsiill, som hanndtt haffuer opboriitt y saa mange aar aff Raffnnsboriig lenn, wndirtagiit huiss som drotning Sophie ther aff tiill kommir ²Til det Gods, som Frederik I 1525 tillagde sin Dronning, Sophie, som Livgeding, hørte Ravnsborg (Nye Dsk. Mag. V. 85). 1540 sluttedes den Aftale mellem Christian III og denne hans Stifmoder, at hun aarlig skulde oppebære 600 Mark danske af Ravnsborg Len (Ryge, Peder Oxe S. 142)., thett haffuer sinn beskiedtt.

2. Item esker konge matte huess faldtt, som Pedir Oxe er hanss kong. matt. falitt for groff villd, handtt haffuer laditt skiiude oc skutt paa kronenss skoffue y Lolann och Falsther y modtt hans forlengs breffues [ord] och lydilsse ³Jvfr. Kancelliets Brevbøger 1551—55 S. in. Ryge, Ped. Oxe S. 90..

3. Item eskir kongeliig matt. aff Pedir Oxe hues falld, som handtt er aff rette hans kongelig matt. plectig for eg oc bøøg och andin skouff, som Pedir oc haffuer laditt huge y kronenss skoffue y modtt hans pantte och forlenings breffues lydilsse, siig sielff thill gauffnn och gode; thiisligeste att hann giør stubenn ssaa godtt, ssom hanndtt wor.

4. Item ladiir kong. matt. iske alld vlouffliig beskattning, ssom Pedir Oxe haffuer beskattitt hans naadis vndirssaatte y modtt log och reett, ssom och er y modtt hans forlengs buidts lydilsse.

5. Item ladiir kong. matt. eske huiss fald, som Pedir Oxe er hanss kong. matt. fallenn for kiøbmandttskab, handtt haffuer brugitt y modtt ressessenn och kong. matt. forbudtt, och haffuer Pediir Oxe laditt vdttfore oc vdfførtt kornn y modtt kong. matt. forbutt, enn dog Pediir thett selff wiste och haffde breffu y beffallingh.

6. Item ladiir kongeliig matt. och iske aff Pediir Oxe altt, huess som handtt haffuer opeboritt aff preste och degnne och aff all anden geysseliig renntthe, som kong. matt. burde, tiisliigiste rede och regennskab ther faar aar frann aar, epther thij thett findiis icke y thi rigenskab, ssom hantt kong. matt. giortt haffuer.

7. Ittem ladiir kongeliig matt. eske alle the stall oxenn, som Pedir Oxe haffuer stallitt paa fremitt fodiir y mod ressessen hoss presthiir, s. 44foidiir och anndre, tisligisthe paa kong. matt. foder vdenn kong. matt. weliie och thillladilsse.

8. Item ladir kongeliig matt. eske huiss toll och rettiighedtt, som kong. matt. burde aff thij øxenn, ssom Pedir Oxe haffuer laditt vdtt føre vidtt Rudby vffortollitt, ko[n]g. matt. w[u]iitherligtt.

9. Item ladiir kong. matt. eske huess told oc retiighedtt, ssom Hans Knudssøn haffuer opboritt aff aldtt quig, ssom er wdttfførtt aff Smaa landenn och icke heldir findis att haffue giortt kongeliig matt. regennskab ther for, oc Pedir Oxe haffuer laditt aname aff Hans Knudssøn.

10. Item ladiir kong. matt. eske Halsteds klosthir epther thett iniutarium(!), ssom abedenn lodtt Otte Rottløff och Pedir Oxe y lige maade aname aff Otte Rottloeff ¹1538 forlenedes Halsted Kloster, som hidtil havde staaet under en Abbed (Jens Fugl), til Otto Ratlow til Lindaa (om hvem se Dsk. Mag. 4. R. III. 89); han afløstes 1549 af Peder Oxe (Dsk. Mag. 4. R. IV. 244. Erslev og Mollerup, Danske Kancelliregistr. 1535—50 S. 61 f., 416)., ssom icke hellir er forklaritt y Pedirss regenskab.

11. Ithem ladiir kong. matt. ygienn eske thill ssin rette ssognnekircke thenn by, som Pediir Oxe lagde thill Nilstrup kyrcke, kongelig matt. vuii[t]herligtt, och eskir kongelig matt., huess hanss naade er skett forkortt y ko[n]ge skatt oc landehielp.

12. Item ladiir kongelig matt. iske aff Pediir Oxe huess told, ssom kong. matt. till kom aff heste och quig, ssom ære vdtt førde for Geedisørre, xx β for hesten, ssom icke [er] giortt regenskab for.

13. Item ladir kongelig matt. eske aff Pedir Oxe huess sisse oc toldtt, ssom ko[n]g. matt. burde for øh oc vare, ssom burger y Marieboo, Nybiøbing(!) och bøndir haffuer indfførtt, och Pedir Oxe haffuer sseett y gie[n]num finger mitt och forlatt ²Forlade, give Slip paa. kong. matt. sisse och toldtt, ssom kongelig matt. haffde burtt mett rethe.

14. Item ladir kongelig matt. iske aff Pedir Oxe huess told, ssom kong. matt. haffide burtt och kune thill kome aff øxenn, heste, suin, kornn, erther, wickir, smør, honig, torsk, sildt, ssom Pediir haffuer stedtt bønndir att vdtt føre for ssin fordell oc forlatt kongelig matt. ssisse oc rethiighett.

15. Item ladir kongeliig matt. ygien iske aff Pedir Oxe fyliste for huess tømir, ssom Pedir Oxe haffuir faaitt aff iordegnne bøndir y modtt kong. matt. forbutt, kong. mat. vuitherligtt.

16. Ithem ladir kongelig matt. eske aff Peclir Oxe alle thij bøndir ssonner, ssom Pedir Oxe haffuir ssoltt aff kronenss, klosther och kirckenn[s] godz, ssig sselff thill fordell, oc icke findis y hanss regennskab.

s. 4517. Item ladir kongelig matt. eske aff Pedir Oxe huess godtss, ssom Pediir haffuir bekomitt aff Mariebo klosther, Halstedtt klosthir oc flere, ssom icke wor tiss megtiige vden ko[n]g. matt. beuiling, oc ther mett giortt ko[n]g. matt. oc kronenss ennmerckiir vuffridtt.

18. Item ladir kong. matt. ygienn eske aff Pedir Oxe alle thij iordegnne bøndir gaarde och iordir, ssom han haffuer soltt andre bønndir och tagitt ther penndinge forre och icke findis y hanss regenskab, han haffuer giortt kong. matt.

19. Item ladir kongelig matt. eske skell oc fyliste for huess kircke kornn, som Pedir Oxe haffuir faaitt aff kircke[r]nne och icke giffuitt ther for, ssom thett galtt andirstedir ther y landitt, och forskickitt thett vdin landtss, sig sselff thill beste, oc icke giortt ther kongelig matt. rede forre.

20. Item ladir kong. matt. eske rett aff Pedir Oxe for pendinge, han haffuer tagitt for ectteskabs ssager y mod kresteliigtt skiell, oc for mange, han haffuer komitt fra erre, liff och gods formidilst falske oc lofflige(!) neffninger.

21. Item ladir kongelig matt. eske, huad rett er, oc fyliste for vtilbørlig husholing, ssom er hulitt paa Gedssøør och Siørupe ¹Gjedsør havde Peder Oxe i Forlening, uden Tvivl siden Aaret 1552 (Kancelliets Brevbøger 1551—55 S. 150; jvfr. S. 238 og Ryge, Ped. Oxe S. 91, 96). Med Sørup var han forlenet 1547—49 (Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513—1596 S. 101), men han maa senere have faaet dette Len igjen og havde det lige til 1558 (jvfr. Ryge, Ped. Oxe S. 94, 117). hanss kong. matt. till skade.