Danmarks Breve

BREV TIL: Corfitz Ulfeldt FRA: Herluf Trolle (1559-12-29)

29. Decbr. 1559.

Herluf Trolle til Corfits Ulfeldt.

Beretning om den til Danmark ankomne Biskop af Osnabrücks Udtalelser om svenske Forhold, og Raad om at indlade sig noget nærmere med ham.

Wennligh, kierliigh hiilssenn forsenntt mett wor herre. Kiere Korffiitz, gode wenn, huadt som thw kantt haffue thiennisthe oc gott aff, giør iegh altiid gierne, oc giiffuer tiig venligen tiill kiende, atth iegh formercker, att thenne besp 2 s. 55 er ett megett practeker 1 hoffuitt y all behendiighedt oc lestiighedt. Oc ther for vor iegh y sinde att draghe tiill myn alder naadigste herre oc koningh oc vnder retthe hans kong. matt., huess som iegh haffuer hortt aff bespenn, oc epther s. 56 att kong. matt. er nu dragen tiill lantthe Holsten, tor iegh icke nu draghe offuer, mens viill schriffue tiig thett tiill, att thw viiltt sighe hanns kong. matt. thett. Dogh viille iegh icke, att thett skulle kome for flere endt for kong. matt. oc raadiitt. Item førsthe affthen ther bespen kom tiill Kiøbenhaffnn, gick høgborne førsthe hertugh Magnus 1 tiill bespen y hans herberghe. Ther the vore nogett drucken oc vore opstanden fran boriitt, tha gick bespen tiill hertugh Magnus. Iegh hollt migh saa ner, att iegh hørde, huadt the talde. Bespenn sagde, att kong Gøstaff viille selffuer haffue altt thett, ther y landett vorre, oc att ingen motthe haffue ther nogett aff for k. G., oc sagde siigh att wiille, att k. G. haffde then 4 dages kaalde siughe, oc att then skulle stinghe hanum hiertiitt aff. H. Magnus sagde: ethers kierliighedt vedt veil, att ther komer saa manghe kalff skiindt tiill torffuit som oxe huder, myn broder kongenn oc iegh vnder k. Gø. gierne att leffue lenghe mett fredt. Thette hørde ingen vdenn the selffuer oc iegh. Item en bespens thiennere, som staar hanum for bordtt, en frandssos, kalliis Pȩcardt, som handt stodt hoss Eriick Rossenkrands 2 , oc ingen talede tiill hanum, tha sagde hanndtt tiill Eriick: kong Gøstaff haffuer suariitt 3 , att handt skall riiffue the iij kroner aff thett danske vabenn 4 . Eriick sporde, huor handt kom ther tiill, att handt viille sligtt siye, oc handt suariitt huerckenn mer eller mindre. Then tiidt att hertugh Magnus badt bespenn gode natt, begeredt bespenn, att handt motthe kome hertugh Magnus tiill ordts om morgenen. Huess tha bleff taliitt, haffuer her Magnus vell schreffuitt kong. matt. s. 57 tiill om, iegh vor ther icke hoss, thy iegh drogh aff by. Bespen vor y Roskielle y iull oc drogh ther icke aff før y onsdages 1 , oc drack hartt y ij daghe 2 , oc y adskiilligh tiider tha haffde handtt thene tale tiill migh. Anden iulle dagh att morgen haffde bespen budt epther migh oc begynthe att siighe, att kong. matt., myn alder naadigste herre, torfftthe intiitt gott forssee siigh tiill kong Gøstaff, dogh torfftthe kong. matt., myn aller naadigste herre, ingen frycktt haffue for k. Gø. ynogen maade, thy att handt begynder aldriigh intiitt modt Danmarck, oc thett allene aff then orsaghe, att handt er saa kariigh, att handt icke viill spiilde eller voge pendinge, mens huor handt ellers kunde giøre nogett, tha lader handt thett icke. Iegh sagde, att thett forssaa myn naadige herre, kong. matt., eller vij danske oss icke tiill, k. G. icke heller haffuer giiffuett ther orssaghe. Bespen sagde, att wy danske motthe tro thett, om wy wiille, oc sowrdt, att thett vor vesseligen santt, oc sagde, att ther som att kong. matt. viille kiende bespen for then, handt ville verre hans kong. matt., tha viille hans naade siige kong. matt. aldt then handell oc leyliighedtt mett megen anden handell oc pracktheker, som same besp vedt att haffue veriitt lenghe vthy handell vden landtts, oc huor aldt tingisth staar oc siider samens, oc sagde siigh att kunde thiene kong. matt. ydermere her y, endt nogen anden. Bespen lodt siigh oc høre, att handt vesthe the venner att forskaffe kong. matt., myn naadigste herre, y Suerriighe, ther hans kong. matt. skall haffue gaffnn aff, oc att handt viille thienne konge matt., myn naadigste herre, y huor handt kunde. Iegh suarede oc sagde, att ther som hans naade beuisthe konge matt., myn naadigste herre, nogen viilghe eller thienisthe, tha bleffue thett well tiill tacke, oc hans kong. matt. kandt oc vell skiønne paa velgerningher, mens att bespen skulle verre saa ondt kong Gøstaff, kunde iegh icke tro, epther s. 58 att ko. G. er hans naades moder broder, oc her Peder Brade bespens broder 1 mett flere hans n. blodtts foruanther ther y Suerriighe, oc sagde, att iegh haffde hørtt, att kong Gøstaff gaff hannum lxm daller. Ther tiill suarede bespen, att thett vor sanden, att handt vor lxm daller tiill sagdt, for handt kom nu ther y landett, oc att ther wor borne ij tr. ther aff y hans herberghe, nu handt vor y Suerighe, oc kong Gøstaff lodt taghe thenum ther vdt igen, bespen vuittherliigtt. Siden gaff k. G. hanum ijm daller for hans kaasth oc theringh, hans naade giorde ther indt y landett. Bespen sagde oc, att hanns n. haffuer nøtt k. Gø. mer ontt att endtt gott, thy att bespenn haffuer intiitt faadt aff kong Gøstaff for siitt mødernne, oc huatt vrett ko. Gø. haffuer giortt hanns naade oc hans n. fader, greffuen van der Høw, thett ville hans n. befalle gudtt oc en gangh viisseliigen tencke ther paa, nar then tiidt komer. Bespen sagde, att ther som h. n. fader, greffue van der Høw, haffde tagett en andenn endt k. Gøstaffs søsther oc icke fornedriitt siig, tha haffde bespenn thenne dagh veriitt kiørførsthe oc bescop y Kolnne, ther viisthe hans naade godtt oc stor beskedt om. Ther h. n. haffde taldtt thette mett migh, badt hans n., att iegh wiille haaldett hoss migh selffuer oc motthe bliiffue ther vedtt, dogh badt hans naade, att iegh ville siighe kong. matt., mynn naadigste herre, hans naades viilliigh thiennisthe, mett huess gott h. n. formotthe, nar iegh kom tiill kong. matt. Bespenn talede oc om y blantt anden talle, huor vbestamptt ett regementthe ther er y Suerriighe. Landett skall deliis y iiij førsthe dømer, hertugh Erick konghe tiitthell oc erff førsthe y Suerriighe oc hertugh y Oplanden, hertugh Iohann erff førsthe y Suerriighe hertugh y Aaboo oc Norlanden, then 3 erff førsthe y Suerriighe oc hertugh y Fyndland, then 4 førsthe oc hertugh y Smaalandenn 2 . s. 59 Bespen tallede oc om anden vbestond, som iegh icke kandt skriiffue, oc lodt handt altiidt, som handt wedtt saae siigh for the suenske 1 , som handt haffde mett siigh, mens huess aluorre vor eller icke, kandt iegh icke wiide. Nar the suenske hørdett, tha loffuett handt Sueriighe megett. Kiere Korffiitz, thetthe viilthw giffue kong. matt., myn alder naadigste herre, oc raadiitt tiill kiennde. Oc iegh wiille raadett, att kong. matt., myn aller naadigste herre, giffuer siigh selffuer y tall mett bespen, oc att hans kong. matt. beuisser hans naade nogenn veluillighedt 2 . Dogh skall kong. matt., mynn alder naadigste herre, icke tro formegett, desligisth vare siigh for hanum, nar hans kong. matt. taler mett hans naade, thy hans naade er lestiigh oc giiffuer acktt paa ens anssectt, huor mandt mener, huess mandt taler mett hanum. Kiere Korffiitz, huor iegh kandt thienne tiigh, giør ieg gandske gierne. Kiere Korffiitz, tale fliitteligen mett cantzeler 3 om thene besp, thy handt kiender slighe behende practesserde folck fasth bedre, endt baade thw oc iegh eller nogenn anden. Oc iegh viille, att konge matt., myn aller naadigste herre, lader cantzeler giiffue siigh y handell mett bespen, thett skall well giøriis behoff. Giør vell oc siigh cantzeleren oc alle gode venner manghe gode netther paa mine vegne. Ex Korssør fredagen then 29 decemb. mdlix.

Herloff Trolle
tiill Hyllerytzholm.

Samtidig Afskrift i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Ark., Breve 1559. Afskriften, der har været lagt sammen som et Brev, har Paaskriften: «Her Mangnus Gyldenstierne, retther». Den er altsaa tilsendt ham til Efterretning. Han har noteret paa den: «Korffytz er tyl skryffuit om byspen aff Ossenbriig.» — Trykt hos Rørdam, Histor. Kildeskrifter II. 500—4.