Trolle, Herluf BREV TIL: Frederik 2. FRA: Trolle, Herluf (1562-04-12)

12. April 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Om Opsættelsen af et Svovlhus i Kjøbenhavn og Bygningen af den nye Toldbod i Helsingør. Han takker Kongen, fordi denne har fritaget ham for Kjøbenhavns Len.

s. 94Etthers konge matte, min gandske wnnder danne thienniste altiidtt forsenndtt mett worherre. Aller naadigste herre, giffuer ieg etthers konge matte wnnder danligenn tiill kiennde, att ieg haffuer tingitt mett enn graffuere, att handt paa sinn egnne kost och tærinnghe skall ferdiig giøre och op kaaste aff stranddenn hoss dybett thenn plass tiill thed nye suogellhuss ¹I et Brev, dat. Frederiksborg 18. Marts, havde Kongen paamindet Herluf Trolle om at opsætte det Hus, hvori Brødrene Loitz (jvfr. ovfr. S. 69) kunde lutre det Svovl, de udførte fra Island, saa betimeligt, at det kunde være færdigt, naar de indfandt sig, for at de ikke, imod deres Forpligtelse, skulde tage Anledning til at foretage Rensningen af Svovlet andensteds end i Kjøbenhavn (Tegn. ov. alle Lande VII. 71 f.). Ifølge Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. IV. 211, 213 f., 440, har der været to Svovlhuse i Kjøbenhavn, et i nuværende St. Kongensgade, og et ved Slottet paa den Plads ved Frederiksholms Kanal, hvor nu det af Christian IV opførte «Gamle Bryghus» staar; det maa være det sidstnævnte Svovlhus, der her er Tale om., som etth[e]rs konge matte haffuer befalitt att ssetthe, och skall hanndtt setthe thed paa huilchenn siide thenn nye dam, th[e]r etthers konge matte wiill haffue same hus, och skall hannd haffue th[e]r for xxx daller, ij tr. oll, ij tr. brod, ij siider flesk, j fr. syldt paa etth[e]rs konge matte wegnne.

Samledis giffuer ieg etth[e]rs konge matte och wnnderdanligenn tiilkiennde, att ieg iche kand bekomme nogenn tømmermandt, som trøstther att wnnderstaa ssig att op reysse thed thollhus for Helsingøør ²Jvfr. ovfr. S. 89., iche heller thete suogell huss, naar thenn thiid kommer, om etth[e]rs konge matte th[e]r for wiille lade thalle mett Hanns Lyckoo ³Tømmermand; jvfr. ovfr. S. 83., om hannd kannd ombære ⁴ɔ: undvære. thenn tømer mannd wed naffn Mattias Fasthennow ⁵Formodentlig en Søn eller Slægtning af den bekjendte Klokkestøber Johannes Fastenove (de Fastenoive), fra hvis Værksted en Mængde Klokker til danske Kirker udgik i det 16de Aarhundredes første Fjerdedel (Kirkehist. Saml. 3. R. IV. 243 ff.). I Aarhundredets Slutning forekommer Navnet i Nyborg med Borgeren Frants von Fastenove (Personalhist. Tidsskr. V. 321. Burman Becker, Efterretn. om Familien Baden S. 1)., som faltt och slog seg y Esserum. Tha ssiiger s. 95hannd, att hannd wiill tage seg thed offuer, om etth[e]rs konge matte wiill saa haffuitt. Alder naadigste herre, ieg bethacker och etth[e]rs konge matte paa thed aller ydmiugeligiste och wnnder dannisthe for, att etth[e]rs konge matte nu haffuer naadelligen forskonnitt meg mett thenne befaling. Saa er thed etth[e]rs konge matte gaffnn, att thenn som schall haffue slotthiidtt ept[e]r meg, att handt kommer hiidt mett thed første ¹Herluf Trolle var 1561 bleven forlenet med Kjøbenhavns Len (Følgebrev 5. Maj; Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513—1596 S. 15); men allerede efter et Aars Forløb opgav han Lenet, som det ses af følgende Kongebrev, dat. Frederiksborg 10. April 1562: «Vider, at, som I talet med Os sidste Sinde, Vi var paa vort Slot Kjøbenhavn, og gav tilkjende, hvorledes at I fandt eder hart besværet samme Kjøbenhavns Slot og Len længer at forstaa og derfor underdanigst begjæret, at Vi eder derfran vilde forløve, paa hvilken eders Begjæring Vi da for anden Bestilling, Os den Tid forefaldt, ingen Svar gav eder, da for saadan Lejlighed og efter eders underdanigst Begjæring ville Vi eder med samme Besværing forskaanet have og nu sanctorum Philippi et Jacobi apostolorum Dag førstkommendes [ɔ: 1. Maj] eder derfran forløve og da en Anden udi eders Sted forordinere, og ville Vi herefter som tilforn være eder en naadig og gunstig Herre og Konning, hvilket Vi eder ikke vil forholde« (Tegn. ov. alle Lande VII. 103). 22. Oktbr. s. A. fik Herluf Trolle Kvittans for sine Regnskaber Lenet vedkommende (Reg. ov. alle Lande VIII. 273 f.); hans Efterfølger i Lenet blev Frants Brockenhuus.. Her metth wiill ieg haffue etth[e]rs konge matte mett euiig lycke och wellfartt bode till siell och liiff thenn alsomectigste gud befalindis. Ex Kiøbennhaffnn søndagenn then 12 aprilis 1562.

Etth[e]rs konge matte
wnnder dane
thiennere
Herlouff Trolle.

Udskrift: Stormectigste, høgborne furste och herre, her Frederiick then anden, Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konninghe, hertug y Slesuig, Holstenn, Stormaren och Dytmerskenn, greffue wtty Oldenborig och Delmenhorst, min aller naadigste herre och koning gandtske wnderdanligenn.

Orig. med Segl i Rigsarkivet.