BREV TIL: Frederik 2. (1562-08-11)

11. Aug. 1562.

Indberetning til Kong Frederik II fra de danske Gesandter i Lifland om Forhandlingerne angaaende Sonnenburgs Overlevering til Danmark.

Durchleuchtigster, grossmechtigster, hochgeborner furst, gnedigster konig vnd herr, negst vnderthenigster erpietunge vnsers gehorsamen pflichtt willigen dienstes. Ewer kon. mayt. mugen in vnderthenigkeit wir nicht Vorhalten, das wir vff die vorgehende prepartion, sso durch Diderich Behren mit dem hern vogt zur Soneburgk geschehen ¹Efterat Frederik II 1560 havde erhvervet Præsentations- og Udnævnelsesretten til Stiftet Øsel med den dertil hørende Del af Fastlandet, Wieck, og Biskoppen, Johan von Münchhausen, kort derefter havde afstaaet Øsel og Wieck til Kongens Broder, Hertug Magnus, indlod denne sig i Strid med de tvdske Ordensriddere i Lifland, der fra den anden Kant stadig truedes af de fremtrængende Russere; det var hans Hensigt at udvide sit Herredømme til Reval Stift med det dertil hørende Abbedi Padis, Landskaberne Harrien og Wirland samt Slottene Leal og Pernau. Det lykkedes ogsaa Hertug Magnus at fratvinge Ordenen Reval Stift; men da Russerne snart efter under deres Fremtrængen ogsaa besatte Wieck, blev det ham paa Grund af Mangel paa Penge til at lønne Soldater for umuligt at holde sig længere i Lifland; Reval faldt fra ham, og træt af sin Stilling drog han tilbage til Danmark i Februar 1561, efter at have sluttet en Stilstand i Pernau med Ordensmesteren, Gotthard Kettler. Nogle Maaneder efter vendte han dog tilbage, da hans Broder Kongen paa Enkedronning Dorotheas Forbøn havde givet sit Samtykke dertil; men forinden havde han (4. Maj 1561) maattet underskrive et Forpligtelsesbrev, hvorved han blev fuldstændig bunden overfor Kongen; en Statholder fik Afgjørelsen af alle vigtige Beslutninger. Stilstanden med Kettler blev forlænget til 1564. Til Statholder udsaa Kongen Diderik Behr til Stelling, en bremisk Adelsmand (Svoger til Johan v. Münchhausen), der tidligere havde været i dansk Tjeneste og nu var Stiftsfoged paa Øsel og Befalingsmand paa Arensburg, Øens stærkeste Borg og Biskoppens sædvanlige Residens (Danske Mag. 4. R. III. 79). Behr fik Befaling til at vedligeholde Venskabet med Stormesteren og at søge at formaa denne til at udvexle Stiftet Kurland — en Trediedel af Landskabet af samme Navn — for Slottet Sonnenburg, Ordenens faste Borg paa Øsel, til hvilken en betydelig Del af Øen hørte; hans Hovedopgave blev dog at indlede et venskabeligt Forhold til Rusland og at formaa Czaren til at anerkjende Danmarks Fordringer paa Harrien, Wirland og Reval. Imidlertid havde Forholdene i Reval medført Sveriges Indblanding i Liflands Forhold; Russernes Erobring af Narva havde foranlediget, at mange Handelsskibe gik dertil i Stedet for til Reval, som til Gjengjæld opbragte Skibene til stor Harme saavel for Sverige som for Danmark. Da nu Polens Overhaand tagende Indflydelse i Lifland ogsaa truede Reval, vendte Byen sig i sin Nød til Sverige, hvis unge Konge, Erik XIV, lovede Bven sin Beskyttelse, naar den vilde give sig under Sveriges Krone, og afsendte en af sine dygtigste Statsmænd, Clas Christersson Horn, som skulde indlede Underhandlinger med denne Underkastelse som Basis. Forholdene i Staden vare meget brogede; det befæstede Dombjerg holdtes besat af Ordenens tydske Lejetropper og Slottet, hvis Fløjstbefalende var den tapre Caspar von Oldenbuckom, havde hemmelig aabnet sin Port for en polsk Styrke. I Løbet af et Fjerdingaar havde imidlertid Horn (f. omtr. 1520, Øverstemarskal, død 1566 som Friherre og Admiral; se Biografiskt Lex. öfver namnkunnige svenska man V. 222 ff.) ved sine Underhandlinger bragt det saavidt, at Byens Raad opsagde Ordensmesteren Huldskab og Troskab og tilligemed Harrien og Wirland hyldede Kong Erik; snart efter overgav Oldenbuckom efter Belejring Slottet. Hermed var Hertug Magnus’ Herredømme i Reval for bestandig tilintetgjort; Sverige beholdt trods Danmarks Protest sine nye Besiddelser og besatte yderligere Klostret Padis, som Ordensmesteren ved Forliget i Pernau havde indrømmet, men endnu ikke udleveret Hertug Magnus. Det blev nu af største Betydning for Danmark og Hertug Magnus at komme i Besiddelse af Sonnenburg, dels for at faa Eneherredømmet paa Øsel, dels for at hindre Sverige i at sætte sig fast der. Frederik II befalede derfor Diderik Behr heller at indtage Slottet med Magt og nedrive det end tillade Sverige eller Polen at komme i Besiddelse af det. Den ovenfor omtalte Plan at udvexle Sonnenburg for Stiftet Kurland tiltalte hverken Stiftsstænderne eller Hertug Magnus, uagtet der herom førtes Underhandlinger 1561 med Kettler og 1562 med Polen, efterat Ordensstaten var bleven opløst og var kommen under Polen. For at føre disse Underhandlinger var det, at Frederik II 19. Juni 1562 befalede Herluf Trolle at ledsage Diderik Behr til Lifland (Tegn. ov. alle Lande VII. 164; Instruktion af 27. Juni 1562 trykt i Archiv für die Geschichte Liv-, Estund Curlands. Neue Folge XI. 324 ff.); med dem fulgte Dr. jur. Albret Knoppert, Professor ved Kjøbenhavns Universitet, en Mand, der af og til blev brugt til diplomatiske Sendelser (død 1576; Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621 I. 623 ff). En vigtig Fordel var dog alt i Juni 1561 vunden derved, at Ordensfogden paa Sonnenburg, Henrik Wulff, kaldet Ludinghausen, havde lovet Diderik Behr, at Slottet ikke skulde komme i nogen Andens Hænder end Frederik II’s, og i Januar 1562 havde Kettler i Forventning om, at Forhandlingerne om Udvexlingen skulde lykkes, gjort den Indrømmelse, at en dansk Besætning maatte lægges paa Borgen; hertil gav ogsaa Henrik Wulff sit Samtykke og lod sig udnævne til Kongen af Danmarks Statholder paa Sonnenburg. Først 1564 overgav han omsider Slottet til Danmark (Mollerup, Danmarks Forhold til Lifland S. 164—65). vnd s. 100ewer kon. mgt. wir im iungstgethanen schreiben vnderthenigst vormeldet den 9 Augusti alhier zur Arensburgk mit gemelten hern vogt die vnss beuholene handlunge vorgenhommen vnd ime negst ewer kon. mayt. gnedigst zuentbieten vnd begrussunge ew. kon. mgt. gnedigste neigunge kegen ime vff das vleissichste angezeiget vnd vormeldet, vnd dieweile die handelunge mit seiner ehrwird. rhat, vorwissen vnd willen solte angestellet vnd auch seiner dar inne mit dem besten in alle wege gedacht werden, haben wir von derselbigen mittel vnd wege, daruff der handel bei dem s. 101gewesenen hern meister ¹Gotthard Kettler. vorzunhemen vnd zurichten wer, vorzuschlagen anfenglich begeret, domit ehr, zuuor vnd ehr darinne schlislich etwas vorhandelt, allenthalben befridiget vnd seines gebietes halben rechtmessige vnd gepurliche erstatunge erlangen muchte. Darautf er sich entlieh alsso ercleret vnd diese vnuorgreiffliche vorschlege gethan: erstlich wan er ein stucke geldes, odder sso das schwerlich wie wol vormutlich auffzubringen wer, etzliche landtguter in Churlandt fur die abtrettunge seines gepietes erlangen muchte, oder zum letzsten, sso er zum theill mit gelde zum theil aber mit landtgutern alsse nemblich mit einem hausse Neuborgk genanth muchte abgelegt werden, wolte er in pilliche handlunge sich einzulassen vnbeschwert sein. Vnd hatt sich der her vogt letztlich erpotten, da alle handlunge vber zuuorsicht entsehen vnd vnfruchtbarlich abgehen wurde, wolte er doch das hauss Soneburgk in keines andern gewaldt, es wurde ime dan gewaltiglich abgedrongen, ohne ew. kon. mgt. vorwissen kommen lassen, in vnderthenigster hoffnung, ew. kon. mgt. ime in der noth nicht vorlassen, sonder gnedigst schutzen vnd hanthaben werden, des er sich s. 102vngezweiffelt in disen geschwinden vnd fherlichen leufften zu ew. kn. mgt. vnderthenigst vorsehen vnd vertrösten will. Er hatt sich auch vorwilliget in den nothfhall, sso der suedisscher oberster ¹Clas Christersson Horn. etwas feintlicher weise widder ime anfangen vnd ime mit gewaldt vberziehen wurde, ew. kon. mgt. regementh vnd wapen zu sich vff das hauss Sonneborgk zunhemen, sso sterck alss es die notturfft erfordern wurde, dem er alsso gewislich nachzusetzen Zusage gethan hatt. Was wir, gnedigster konigk vnd her, weiter in dieser sachen bei vnsern gnedigen fursten vnd hern, hertzogen Magno etc., vnd dem gewesenen hern meistern beschaffen werden, ewer kon. mgt. mit erster gelegenheit solches vnderthenigst zuuormelden wir in keinen wege vnderlassen werden. Was auch fur newer zeitunge vnss glaubwirlich(!) furkommen ist, haben ew. kon. mgt. in inligende vorzeichnuss gnedigst zuersehen, vnd was desshalben vorzunhemen die hohe noth erfurdern will, ew. kon. mgt. gnedigst zubedencken wir vnderthenigst willen heimgestellet haben, dieselbige hiemit dem almechtigen in seinen gewaltigen schutz bei christlichen koniglichen regementh, langwirige leibsgesuntheit vnd alle gluckselige wolfhart lange zu fristen vnd zuerhalten gantz getrewlichen beuhelende. Datum vff der fherstedte Torckhoff ²Formodentlig et Færgested i Arensburgs Nærhed. den elfften augusti anno etc. mdlxij.

Ewer kon. mayt.
vnderthenige gehorsame
Diderich Behr
zu Stoltige.
Herloff Trolle
zu Herloffsholm.
Albrecht Knopper.

[Paa et vedlagt Blad:]
Zeitunge.

Es hatt vnss heuth einer Hans Schnatbawm ³Hans Schnatboem eller Johan Snattboem, der kaldes «Amtmann auf Lode», synes at have været en paalidelig Tilhænger af den danske Konge, i hvis Interesse han ses at have indhentet Efterretninger (Bienemann, Briefe und Urkunden zur Gesch. Livlands IV. 167 if., 254 ff.)., ew. kon. s. 103mgt. diener, sso noch innerhalbe achte tage binnen Reuel, darhin er allerley zuerfharen geschickt whar, gewesen, berichtet, das gewisse zeitunge von Stockholm gen Reuel kommen auch den burgern darselbst ire hantttirunge darnach zurichten offentlich vorkundet worden, das zwisschen den konig zu Schweden vnd dem Moscouiter ein friede vff 20 ihar behandelt vnd auffgerichtet sel der gestaldt, das der Moscoviter Wirlandt, der Schwede aber Harrien behalten soll, vnd solten ssie sich beide kegen den konig zu Polen etc. vnd den orden vorpunden haben. Vnd ist auch derhalben eine richtige scheide von einen russisschen baiaren den Statthalter zu Narue zwisschen Harrien vnd Wirlandt vffgerichtet, das alles, was vff iene seith der weissen Ahe, russisch, was aber vff dieser seith derselben Ahe gelegen, schwedisch sein vnd bleiben solle, das alsso die arme vnderdruckte Wirisschen vber gethane Zusage vnnd beschehene vortröstunge erbarmlich vorlassen vnd sich nuhn den Russen zu vndergeben notwendiglieh gedrongen werden ¹Det samme Rygte om en Overenskomst mellem Sverige og Rusland paa de her angivne Betingelser omtales i et Brev af 4. Sept. 1562 (Archiv für die Geschichte Liv-, Est- u. Curlands. Neue Folge XI. 348). Det nævnte Grændseskjel die weisse Ahe er et Aaløb «Wittena»..

Derselbe russissche baiar ist den 3 augusti zu Reuel einkhommen vnd statthch von dem Statthalter darselbst empfangen worden, vnd hatt der Russe alle die schwedissche gefangene mit sich gebrocht vnd ohne alle entgeltnuss frei gelassen.

Item das der Schwede das lehen alten Kolcke einem edelmhan Rute genant vnd den newen Kolck einen andern schwedisschen edelmhan solle vorlhenet haben, wie sich dieselbigen habe vorlauten lassen ²Gammel og Ny Kolck vare danske Lensgodser i Nærheden af Reval, nu indtagne af de svenske Tropper (jvfr. Mollerup, Danmarks Forhold til Lifland S. 42). Den svenske Adelsmand Rute er formodentlig den Henrik Ruthe, der gjorde Tjeneste i Horns Tropper (Archiv für die Geschichte Liv-, Est- und Curlands, Neue Folge VIII. 329, 331).. Zwo dorffer aber von s. 104emselbigen gute vber die weisse Ahe gelegen solte sich der Russe zugeeigent haben. Es hatt auch ein rittmeister Valentin Kittel dem Schweden zustendig fur die wharheit berichtet, das der hertzog von Finlandt ¹Johan, Hertug af Finland, som senere stødte sin Broder, Erik XIV, fra Thronen og blev Konge af Sverige under Navnet Johan III. I Efteraaret 1562 ægtede han Catharina Jagellonica, Søster til Kong Sigismund II August af Polen. mit seinen broder den konig auffstortzig worden vnd mit vnwillen von ime abgescheiden sein. Mhan sagt, das er bei der kunig. durchleuch. zu Polen vmb audientz angeworben habe, die ime solte abgeschlagen sein.

Der schwedisscher oberster Clawes Christierson ist fur achte dagen von Reuel mit alle sein krisvolck abgezogen vnd, wie mhan sagt, fur den Wittenstein gerucket, welches hauss ime auch schwerlich entstehen kan, dieweil das ahn profiant vnd andern dingen mangel fur handen vnd die zufhur vorlegt ist. Auch ist Iaspar von Oldenbuckem vor vierzehen tagen von dar gefordert vnd ahn die kon. dr. zu Polen etc. bescheiden, dar er auch gewislich hingezogen.

Diss ist das gemeine geschrei binnen Reuel, vnd ist auch allenthalben landtruchtig, das aber Caspar von Oldenbuckom wie gemeldet von den Wittenstein von der kon. dr. zu Polen etc., ehr der Schwede darfur gerucket, abgefordert ist, geberet vns allerlei nachdencken, insonderheit weil solchs auch zuuor mit Padiss vnd darnach mit der newen Pernaw, daruon der her von Dhon ²Borggreve Heinrich von Dohna, Broder til de fra Danmarks Historie bekjendte Brødre Frederik og Christoffer von Dohna, var polsk Krigsøverste under Hertug Gotthard Kettler og faldt ved Pernau 1563 (Tegel, Erik XIV’s historia S. 82. Grosses vollständ. Universal Lexicon VII. 1165). gleicher gestaldt fur die eroberunge abgefurdert wart, geschehen. Es lassen sich die hendel ansehen, als wen ein collusion darunder wer, den sonst der konig zu Polen etc. den dingen vnsers s. 105erachtens leichtlich hette furkommen konnen. Vnd wil derhalben die hohe noth erfurdern ein sonderlich fleissig auffsehen vff diese lande zu haben, dan sich die dingen alhie wunderlich vnnd seltzam ahnlassen, wie ew. kon. mgt. wir weitleufftigern bericht in kegenwertigkeit daruon zuthun in vnderthenigkeit nicht vnterlassen konnen, ew. kon. mgt. gantz vnderthenigst bittend, dieselbe diss vnsers trewhertzig, wolmeinend, emselligs, vnterthenigst bedencken nicht anders dan mit gnaden auffnhemen wolle etc. Datum vt in literis.

Wir haben einen gewissen botten ahn Thomjss Wrangel ¹Thomas eller Tönnies Wrangel var Foged og Forstander for St. Brigittas Kloster ved Reval (Archiv für die Geschichte Liv-, Estund Curlands, Neue Folge VIII. 10, 336 f.)., vorwesern des stifftshauss Reuel, mit brieffe abgeferdigt. Wen der widderumb zu vnss in Churlandt kommen wirt, werden wir weitern bescheidt erfharen ew. kon. mgt. furderliche vnderthenigst zuuormelden.

Orig, i Rigsark., Lifland A. Det kgl. Statholderskab vedrør. 1560—62. — Samme Haand har skrevet Alt, ogsaa den Brevet vedlagte «Zeitunge». Efterskriften er skrevet med andet Blæk.