Danmarks Breve

BREV TIL: Mogens Gyldenstierne FRA: Herluf Trolle (1564-06-18)

18. Juni 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender et haardt medtaget Skib hjem; mange af Skibene mangle Skyts, med hvilket saavel som med Ammunition han beder sig forsynet. Sygdom hærger Mandskabet svært. Der føres Klage over Krudtets Beskaffenhed. Han er ilde tilfreds med det fremmede Mandskab, men roser de danske Folk. Mogens Gyldenstjernes Bud har han strax affærdiget. Han holder stedse Skibe ude at spejde; gaar nu med hele Flaaden til Bornholm. Han ønsker at faa Skibsmandskabet forstærket fra Blekinge og beklager, at han maa ligge uvirksom.

Mijn ganske wenlige helssen mit alt, hues ieg gott for maar. Kerre her Magnus, ther wij waare y handell mit the suenske, thaa fick thetthe skyb Løffuen 1 stor skaade, saa wij kunde icke bruge hennde, for skaden bleffuer bedrit. Ther fore haffuer ieg nu afferdigtt samme skiiff att lobe tiill Københaffn, oc beder gernne, atthw wilt lade thett ferde och flij 2 mit thett førsthe oc sennde thett epther mig. Ieg haffuer faaid 3 Otthe Rud Ackylles oc satt skøttit ther paa, tiill saa lennge att Løffuen kommer vtj gen. Ackylles er migit lack 4 . Kerre her Magnus, her er mange aff tijsse skijff, som fattis skøtt. Ther som att ther waare raad y Københaffn, thaa haffuer wij thett saare welbehoff, thij her er somme skiiff, som haffuer saa gott som intit skøtt. Kerre her Magnus, wiille thw oc sennde oss nogen lod aff alle honnde slaw, som ieg tiill foren haffuer skreffuit om. Wij kunde intit giøre hoss fyenden, for end att wij faar att giøre mit. Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, thend suare s. 163 siugdom her er y blantt thetthe armme folck, thett mand sher stor ynck paa thom. Gud forbarme sig offuer oss oc forlad oss waare synder, hand wende syn wrede oc straff fraa oss och wære oss naadig, amen. Her er bleffuen døde oc y hiel skutt, som thetthe regesther, ieg nu sennder thig, sijden vij løbe fraa Københaffn.

Kere her Magnus, nogen er her, som klager paa mester Hermen 1 , att hand haffuer fangit thom ontt krudt, oc sender ieg Niels Trudzon 2 3 tyner ther aff, att hand kand lade she ther om.

Kere her Magnus, waare ther raad tiill, thaa haffude ieg heller danst folck ennd fremede. Mand haffuer beder hør 4 offuer thom, oc the lader thom oc bruge tiill alt arbed, y huor mand will haffue thom, oc tiill skijbs gore for fyenden, huad gott folck bør att giøre. The lader thom oc noge mit, hues mand haffuer att geffue thom. Ieg wil heller haffue aff thett vdgiorde folck aff landit att bruge tiill skybes end fremede, oc kong. mtt. skall kende sig ther gaffn vtj. Ieg kand icke saa screffuit alt, som thett haffuer sig ther mit.

Kere her Magnus, ieg tacker thig oc for tynne gode screffuelsser, oc for ieg er vforglempt hoss thig bode mit prouiantth oc andit. Ther ieg thett kand fortyenne hoss thig eller tynne, thaa skall thett mit guds hielp icke bleffue forglempt, mens ieg wiill fynndes ther ganske god willig tiill. Thetthe gode selskaff lader sye thig mange gode netther. Wiltw well giøre oc sye Anne mange gode netther och myn tyenesthe paa myne vegnne. Her mit theg gud befalendis. Ex kona;. mtt. orloffsflode sondagen thend 18 iunnij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

s. 164 Kerre her Magnus, thenne breffuesser paa Iorgen Buskes 1 pyncke sijger mig, atthv haffuer befalit ham strax att kome till thig. Ther fore afferde ieg ham strax. Hand kom hyd y iafftes, y dag tijligen fick hand syn besked.

Ieg kand icke anit fornøme, enn the suenske skijb ere ind løben y skæren. Ieg holder thett saa, att ieg haffuer iiij passelige skijb best beseglde 2 , the iij ære Iens Belles 3 , thett fierde er Claus Sk[iells 4 ] mit thend Engelske Kettze oc en sker [bod]. The gaar altiid aff oc tiill mellem skæren oc thette, naar the enne løber fraa skeren, thaa løber the andere tiill. Vij løber nu mit ganske floden tiill Boringholm aff thend orsage, thett andit breff 5 formelder. The iiij skijff oc thend sker bod bleffuer her y gen oc waare paa kundskaff. Thett waare gott, att alle skijff oc iacter, som icke giøres behoff y Vestersøen, atthe kome hid mitt, thaa kunde mand bruge thom till gaffns.

[Paa en løs Seddel; Begyndelsen ikke egenhændig:]

Kierre her Magnuss, heer er stortt brøst for bodzmenndt for thenn siugdom och skrøbeliighed her er, ath ther er mange dødt wdaff thennom. Ther fore haffuer ieg schreffuenn her Werner 6 tiill. ath hand vil thage oss jc mandt wdaff Blæging, thii der findis vel godt søøfarenn folck. Ieg haffuer och saa schreffuit hannom tiill, ath ther hannom s. 165 tattedis folck y stedenn, kann mand sende hannom jc aff dy wdbudzmenndt igienn y thenn sted. Om du och saa ville schriffue her Werner tiill ther om etc. 1 Thv kand icke tro, huor ontt thett gior meg, att wij her legger oc intit vd retther. Ther ieg haffude folck epther myn vilge, alt skulle ieg eede oc dricke mett en anden, y huor ieg toge landt.

Udskrift 2 : Erlig och welbyrdig mand, herr Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadttholder paa Kiobenhaffnn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen till skreffuitt.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Seglet afrevet.