Trolle, Herluf BREV TIL: Frederik 2. FRA: Trolle, Herluf (1564-06-26/1564-06-28)

24.-28. Juni 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har modtaget Brev fra Kongen, hvem han giver Underretning om de Foranstaltninger, han har truffet. Det er nu hans Hensigt, mest for Lybækkernes Skyld, at sejle til Bornholm; der er stor Sygelighed paa Flaaden, hvorfor han højlig ønsker friske Folk. Øland mener han det ikke rigtigt at besætte. Om Jacob Bagges Beretninger angaaende Kong Ériks Magt og Krigsplaner. Tilraader at lade Indfald ske i Sverige fra Norge. Fredsbetragtninger. Om Sylvester Francke. Jørgen Brahe er paa Grund af Svgdom hjemsendt. Han ønsker at blive af med Jacob Bagge.

Ettherss kong. maygtt. min ganske vnderdanige willie och plichtiige tieniste nu och altiid forsenndt med vor herre. Aller naadigste herre, ieg beder och begierer, thett gud almechtigste vil giffue etherss kong. maygtt. raad, liicke och eenn erliig seyerwinding offuer all[e] etherss kong. maygtt. fiender och wuenner, sitt helliige naffnn tiill loff och ære och thiisse land tiill fredt och rohliighed, ath thiisse try konge riiger motthe were och bliffue eth riige wnder etherss s. 166kong. maygtt. regimente, och ath gud vil regere etherss kong. maygtt. mett sin aand och naade, oss aile, y thiisse try riiger boor, tiill gaffnn och goede, huilckit gud och wisseliigenn giøre wiill, och meg aldelis inted tuiffler ther paa. Allernaadigste herre och konning, ieg haffuer faait etherss kong. maygtt. schriffuelsse och copie aff thenn leyde, som etherss kong. maygt. haffuer giffuit Per greffue, saa wil ieg mett gudz hielp wdj alle maade rette meg ther effter 1. Och ieg haffuer forordinerett erliig och welbiirdiig Clauss Skiæll, høffuitzmandt paa thenn Engelsk Ketz, ath hand mett try andre lenss Byldis iagter skal ware her paa paa thette fare wandt. Ieg lader och Ieffuer Iuell 2 och Otthe Gallskytth 3 løbe s. 167wnder thenn pommerske siide, ath dy och skulle y liige maade ware ther paa. Ieg mett thenn heele flode lober her fraa och tiill Borringholm, thii dy liibske becklager thennom, ath thett er them icke mueliigt ath søge fiendenn, før end dy kommer tiill Borringholm, och ath de bliffuer anderledis stafferitt ther, saa wil ieg mett flodenn holle meg altiid y de swenskis fore wandt, saa de icke skulle komme nogennstedz thenn wey frem wdenn rettferdigett och beskied tiill tiilbørliige wiisse 1, och thett gior meg ondt, ath wy haffuer liigitt her saa lenge, och inted haffue kunde wdrette. Mett gudz hielp tha skal wy icke lenge spare wore fiender, thette første mueliigt er, wille wy søge them, och gud skal hielpe oss, som hand altiid haffuer giortt. Haffde icke dy liibske becklagitt theris brøst saa hartt, tha skulle wy altt haffue nogitt forsøgtt etc. Ieg kann icke schriffue etherss kong. maygtt. thenn store siugdom, her er iblant thenn mennige mandt, mest blant bodzmend och bøsse skytter, gud hand wende sin straff fraa oss. Och giøris thett wel behoff, ath wy finge fersk folck y the siugis och affdødis stedt, som ath ieg haffuer schreffuitt her Magnuss Gyldennstierne tiill etc. Ther som ath her Werner 2 icke haffde ath bruge the wdbudz karle, y Rotthnebye 3 liigger, tha kunde ieg thage them ind wnder Haffnnøø 4. Ther ieg siidenn finge nogenn flere the wdbudz mendt enthenn aft Siællandt eller Iudlandt, tha kunde ieg sette them y landt eennstedz y skierne, huor som ath leiiliigh[ed]enn best begiffuer, och giøre fiendenn eenn stoer forskreck och skade, maa wel skee mere, end mand kann tro, effther thenn leiliighed och liicke, ther gud vil giffue. Ieg haffuer icke wille røre nogitt wed Ølandt, for end ieg kunde giøre ther nogitt, som bestandigt kann were. Well staar thett tiill ath thage ther brandskatt eller komme bønderne tiill ath swerrie, menss thett er wbestandigt, wdenn ieg haffuer nogitt folck ath lade s. 168hoess them, tha hobis meg med gudz hielp ath behollitt, och the swenske skulle icke kunde faa thett igienn. Ieg wil med thett første haffue mitt bud tiill Ølandt och schriffue them tiill etc. 1 Sammeledis sieger och Iacob Bagge, ath all kong Ericks handell staar ther paa ath samble altt sith folck wdj Wadsthenn 2 emellom Tiideweyenn och Hoelweyenn 3, och wil paa eenn gang møde med all sin macht paa Hoelweyenn eller Tiideweyenn, effter som ath hand hører, ath etherss kong. maygtt. thager sitt thog, och sieger hand, samme weye ath were saa foruaritt med skantzer, boluerck och broer 4, thett hand meener, athy skulle were wuindelige. Och Iacob Baggy thaler stortt bode om kong Ericks macht, hans wogennborg, stateliige skøtth och stoer fordeell, och sieger, ath dy skal ingenn modstand skie for end aff dy tho weye, Hollueyenn och Tiideweyenn. Her aff maa mand tro, huess mandt wiill, mens altt ere thett tiid ath haffue sin sag y acht och see sig forre etc. Etherss kong. maygtt. haffuer och førre thalitt om, ath Chrestenn Muncke mett flere norske skulle och drage ind y Swerige. Ther etherss kong. maygtt. thett nu saa wille haffue, tha er thett nw thendt retthe tiidt, och dy norske skulle och findis ther willige tiill effter thenn skade, som dy haffuer liidt aff dy swenske, och thett skulle med gudz hielp gaa liickeliigenn och wel tiill paa etherss kong. maygtt. wegne 5. Aller naadigste herre, Iacob Baggy haffuer Iatt seg høre, atth hand haffde alle beskied med seg schrifftligen thenn fredz handell belangitt tiill Rostock, och ath hand vel veed, huor s. 169all handel y Swerig tiill staar y alle raadslag, och sieger, ath Swerige haffuer møst hoffuidett, nw the haffuer møst hannom. Ther fore maa etherss kong. maygtt. altt haffue hannom y etherss kong. maygtt. foruaring. Menss om thenn fredz handell, tha er ingenn tiing bedre eenn fredt. Om thett nogerledis kandt skee wdenn spott och skade, tha er fredt best, menss fredtstandt paa nogenn tiidt tiener aldelis intedt, entenn enn goed euig fredt eller och, som thett er, tiill gud will giøre thett bedre, och meg twiffueler intedt, ath gud io wil giøre her eenn goed ende paa, sitt hellige naffnn tiill ehre och sine christenne tiill fredt och roo etc. Om Syluester Franck 1, som etherss kong. maygtt. haffuer schreffuit meg tiill om, tha skall hand med gudz hielp icke heller komme forbij, menss ieg befrocter meg, ath effterdj hand haffuer sligt wdj sinde, ath hand tha skal holle seg langt wdaff veyenn och thenn kaass henn ath Femmernn, mendt først gud vil, ath de skyb kommer fraa Norge, som etherss kong. maygtt. haffuer schreffuitt om, siidenn vil ieg medt gudz hielp wel ware thett, ath thett skal icke skee, ath nogenn skal seygle y Østersøøenn wdenn etherss kong. maygtt. forloff. Gud almectigste, som haffuer giffuitt etherss kong. maygtt. liicke och seyer wdj Norge och wdj Swerige bode tiill landt och wandt, hand giffue etherss kong. maygtt. s. 170eenn weldig offuerhant och gudz mact offuer alle etherss kong. maygtt. fiender och wuenner, thett insker och beder wy alle wdaff hierttid, och insker thette gode selskaff alle sammenss etherss kong. maygtt. tro tienere y alle wnderdanighed etherss kong. maygtt. fiender och wuenner(!) och wille ther tiill hielp aff altth theris mact oc formue, som de plictige erre. Her med vil ieg haffue etherss kong. maygtt. mett siæll och liiff thenn ewige barmhiertiige gud befalendis tiill languarendis och roliigt regementhe etc. Aff etherss kong. maygtt. orloffs flode vnder Karssøø sante Hanss baptiste dag anno dominj 1564.

Etherss kong. maygtt.
wnderdanige
tro tiener
Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Aller naadigste here, giffuer ieg etherss kong. maygtt. gandske wnderdannig tiill kiende, ath erliig och welbiirdig mandt Iørgenn Brade 1 haffuer weritt siug en tiid lang, och end nu er, saa hand icke kann lenger were tiill søess, for gud vil, thett bliffuer bedre mett hannom, gud were hans hielp, huorfore ieg paa etthers kongl. maygtt. wegne will lorløffue hannom, ath hand maa drage hiem etc. Och vil ieg sette eenn andenn hoftuitzmandt paa skybett y hans sted igienn, naar hand drager fra skybett. Hand holtt seg emodt etherss kong. maygtt. fiender saa wel som alle the andre gode mendt som eenn erliig manndt, och erre dy meg y alle maade liidige och følgactige, ath ieg thacker gud och thennom. Wy ginge till segels wed Karlsø nu y løffuerdags tolff slog, och haffuer altid werid vnder segell vdi di suenskis fare wand baade wed then syndre och norre ende paa Ølandt. Meg haabis att komme i morgen met gudtz hielp till Borringholm mett e. k. ms. orloffs flode. Ieg saae thett gierne, att e. k. 111. finge Iacop Bagge mett thet første, hand giør her intid gaffn etc. Skreffuid onsdag aff e. k. ms. orloffs flode den 28 iunii 1564.

s. 171Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den andenn, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdii Slesswig, Holsteen, Stormarnn och Dittmersken, greffue vdi Oldenburgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Samtidig Afskr. i Rigsark., Adelsbreve LVII. 92. Bagpaa har Herluf Trolle med egen Haand skrevet: Copij aff breff till kong. mtt. — Efter Aftrykket i Danske Magazin III. 190 ff. er tilføjet Slutningen af Efterskriften: «Wy ginge … 1564», som ej findes paa den løse Seddel, samt Brevets Udskrift.