Trolle, Herluf BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Trolle, Herluf (1564-07-11)

11. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han har haft en Samtale med den syge lybske Admiral, der, da Herluf Trolle udtalte Ønsket om snart at brvde op fra Bornholm, fremhævede sin Flaades Mangler med Hensyn til Proviantering og Styrke, men lovede at overveje Sagen med sine Officerer. Forøvrigt drejede Samtalen sig om Behandlingen af Jacob Bagge og de andre svenske Fanger. Herluf Trolle omtaler Lybækkernes Misfornøjelse med, at Kongen tillader fremmede Skibe at sejle paa Narva. Lybækkerne ville gjerne sejle til det revalske Farvand for at hente deres Narvafarere, hvilken Plan han kan gaa ind paa. Han har anholdt nogle Skibe til Narva, hvilket volder ham en Del Besvær; dog vil han nu lade dem sejle. Om Svenskernes Foranstaltninger med Hensyn til Optagelse af Narvafarere.

Kerre her Magnus, ganske gode wen, giffuer ieg theg wenlegen tiill kennde, att sijden ieg screff thig tiill y dag, thaa drog ieg tiill thend lybske omerall, thij hand haffuer ontt y sine ben, att hand icke kand gaa eller komme aff skijffuit. Mit werff waar, att ieg begerde, att vij motthe giøre rede mit thett alder forsthe oc løbe her fraa, att wij motthe nogit vdritthe, mens folkit waar førdt 1 oc someren er, thij jo lennger vij drager oc haler vd, ioo storre bleftuer brøsthen.

Ther paa gaff hand meg suar, att hand ingen steds kunde løbe, for end hand bleffue anderledis stafferedt, beklager sig icke att haffue paa ij aff the besthe orlofts skij(!) offuer lx mand paa huertt, sammeledis att hand for ij dager sijden icke haffude vden j te kød y sitt skijff. Sagde sig skøtt 2 icke vijde, huor hand skulle bekomit. Hues hand nu haffude køpt oc slagtit, kunde icke heller waare vforderffuit nogen stundt 3. Sammeledis gaff hand oc tiill kennde, att hand ventthe och formode en ij orloffs skijff fraa Lybke, oc meentthe, att hand thom io enndeligen motthe forvachthe 4. Sameledis giorde hand thett megit besuerligt nu her s. 201epther atth søge fyenden, vden wij waare sterckere. Saade, som will troligt er, att fyenden forstercker seg bode mit skijff oc folck.

Ieg galf tiill kennde, att mig hobedes mit guds heelp att søge fyenden vden wor spott oc skaade, som vij end nu are staferedt, oc ther som fyenden kome hiid, thaa skulle vij ioo her giore thett samme, oc begerde ther fore, att vij mit thett førsthe motthe giøre rede, oc att vij motthe løbe tiill Hafføø 1, att wij kunde ligge nogit nermer y suenskes therris faare wandt.

Thetthe haffuer hand tagit y beraad att wille beraade sig mit syne skippers och hoffuitz mend oc vij de mig ett suar, huis the giøre wille. Hand kunde ther intit giøre ther tiill forre.

Item sijden talde hand mig tiill om Iacop Bagge oc te andere suenske fanger, om ieg ville geffue ham mit breff, atthe skulle kome tiill Lybke, naar the haffude waritt y Kobenhaffn eller hoss kong. mtt. nogen stund, huilkit ieg vndskiellede mig, att ieg icke kunde beplegte myn herre oc koning, icke wiille ieg helder bepligte mig tiill thend dell, ieg waar icke mand fore.

Saa formanthe 2 hand mig myne førsthe tiillbud, ieg tiillbød ham paa Karlsøø, att ieg thend tiid tiillbod mig, att wille the lade mig same fanger følge, thaa wille ieg tiillsijge thom, atthe skulle komit tiill Lybke y gen fraa kong. mtt., naar som the herrer aff Lijbke thett bege[r]de, huilkit ieg bekennder, att ieg saadant tiillbød, for end kong. mtt. visthe ther nogit aff, me[n]s sijden att ieg haffuer geffuit kong. mtt. leyligheden tiill kennde, waar thett y kong. mtt. hender oc icke y myne, ther fore kunde ieg ingen forscreffning giore y the maade.

Ther nest gaffue hand tiill kennde, att eptherthij att kong. mtt. begerde the iiij personer, Iacop Bagge etc., thaa skulle the alle følgis att, oc the ingen besuering wille mere s. 202haffue mit the arme fanger, me[n]s att ieg wille anname thend enne mit thend anden oc geffue thom mit breff, att same fanger skulle bleffue tiill stede oc icke kome eller geffuis loss vden the herrers aff Lybckis viidene oc willge. Sameledis atthe lybske skulle vforhijnderit fange oc bekome therris randzon for same fanger. Sagde oc ther hoss, atthe haffude oc fattigt folck fangen y Suerrig, som the kunde faa løss for nogen tijsse suenske fa[n]ger oc bodsmendt. Thend lybske omerall sagde och, att Iacop Bagge haffuer giort ham fortrøstni[n]g, att wiille then lijbske omerall giøre ham loss, thaa wiille hand for vijsse ham tho tynner gull for sig all enne. Oc thend lijbske omerall begerde att blilfue same fanger quit mit thett førsthe oc mit breff, som forscreffuit staar.

Her paa haffuer ieg tiilbodit att wille annamme forscreffne fanger oc wiill geffue thom mit breff, att huor som att kong. mtt. icke tiill foren haffuer forwaarit the lybske mit breff och segell, om samme suenske fanger bliffuer randzonit eller skulle randzones, thaa skall the lybskes rett oc rettighed waare ther y vforkrenkit y alle maade. Her paa staar nu thenne handell. Om wij nu kunde bleffue ens om thenne forscreffning, thett wed ieg icke, mens høgt geffuis thett for, oc huad rett er, wiill ieg giøre och intit vijdere. Ieg beder thig gerne, attv vilt lade geffue kong. mtt. tiill kende, att ieg motthe faa kong. mtt. screffuelsse her om, huad ieg skall giøre. Ther ieg kand bleffue till ens mit skellig vilkor, thett wil ieg strax sende thom till Københaffn.

Kerre her Magnus, ieg formercker, atthisse lybske sher nogit mullit vd 1, att kong. mtt. tiillsteder Hamborger oc andere engelske etc. att segle paa Narffuen, epther thij atthe lijbske skijff icke kunde segle tijd for thenne feyde. Thett er oc nogit besuerligt. Om thv ther fore willt geffue kong. mtt. thetthe tiill kende, om ha[n]s kong. mtt. ther fore wille s. 203anholle oc ingen lade segle paa Narffuen vden danske oc lybske.

The lybske wiille oc giernne, att mand kunde løbe paa thett reffuelske faare vand mit thende helle fløde paa thett the kunde faa therres nerffueske skeff hiem. Ieg løber och will mit oc samptycker thett, dog saa att vij først løber frem att Olandt och alt langs thend suenske skare 1, om waar herre wille vnde oss att nederlegge waare fyender paa wegen.

Kere her Mag[n]us, ieg screffuer saa hastigt oc kortt for tijdens l[e]ylighed. Huor ieg kand tyene thig, giør ieg gerne. Sig husfrv oc barn mange gode netther. Ex kong. mtt. orloff flode thend xj iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Kere her Mangnus, ieg haffuer her iiij skiiff anhollit y xiiij dage, wille tiill Nerftuen. The tho haffuer kong. mtt. egit pasbortt, som ieg sender thig en copij aff. Ieg er icke belad 2. Lader ieg thom løbe, thaa sher the lybske surtt, holler ieg thom ann, thaa gior ieg mod kong. mtt. breff Then lybske omerall haffuer sagt ij eller iij gange tiill mig, att therres borger segler intit till Nerffuen, oc therres handell ligger, hand mit syne ligger och skall waare søen tiill forgeffues. Thett sijges her, atthe suenske oc reffuelske skulle haffue nogen iacter for Reffuel oc optager alle, som segler tiill Nerffuen oc forer salt y Suerrig. Om saa er, ved, ieg icke. Ieg hobis att faa tyender y dag eller morgen, om thette veder staar. Ieg lader tijsse tho faare till Nerffuen, epther the haffuer kong. mtt. breff, oc staa therres egen effuentyr.

H. T.

Udskrift 3: Erlig oc welbyrdig mand her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. maytt. till s. 204Dannemarcken stadtholder paa Kiøbenhaffnn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen till skreffuitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.