Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Skovgaard FRA: Herluf Trolle (1564-09-08)

8. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Hans Skovgaard.

Flaaden har i længere Tid ligget for Vindstille; han mener ikke at have forsømt noget i den forløbne Sommer, men Vejret har været Fjenden gunstigt. Han haaber, at Forholdene ville bedre sig og sætter i alt sin Lid til Gud, som vist vil hjælpe, naar man ikke taber Tilliden til sine egne Kræfter. Om Johan Skovgaard.

s. 267 Wenlig kerlig helsen altiid forsendt mit waar herre. Kere Hans 1 , frennde oc bole 2 , tacker ieg theg ganske gernne for meegit gott, som thw meg altiid giortt oc beuest haffuer, huilkett ieg oc altiid gernne y gen mit theg fortyenne wiill y alle maade, ther ieg kandt. Kere bole, ieg wed intit synnderligt att screffue theg tiill paa thenne tiid. Wii haffuer nu leggitt herbørløss 3 her vnder Boringholm sijden y sondages xiiij dage. Waar skijll mit guds hielp skall icke fijnndes, att vij haffuer forsømmit en tymme thenne helle sommer, saa offtthe som leylighed haffuer warit. Wæritt haffuer hollit megit mit the suenske y iaar hertiill. Naar gud wiill, thaa bleffuer thett anderledis oc betthre. Guds gerninger ere alle gode oc retthe, oc oss bør att nøges mit, huad gud giffuer, oc meg tuiler als intit, att gud ioo giffuer oss seyer offuer waare fyender, och gud giffuer oss fred, naar thett er hans gode ville. Hand wed thend besthe tiid, oc hand sørger for oss. Welle vii mere forlade oss paa gud oc thro oss selffue, thaa bleffuer thett well gott. Gud geffue, vij forstode rett thett gamlle sprock, att før suiger the suornne end the bornne. Per Laale drog icke heller langt fraa maalet, ther han sagde: hand maa tiill rompen, ther kooen eyer 4 . Y waar danske krønicke staa och:

s. 268 Thett er alt santth, vest oc druett 1 ,

som staar y gammel mands talle.

Thend ene raffn hugger aldri andens øge vd,

y huad the skriige eller gale.

Naar katten oc musen giør bode ett,

thaa pleyer gode bonde att thabe,

vden hand ser ther paa full brett,

thaa holies hand for en aabe 2 .

Kere bole, saadan gamlle gode lerdom eere altiid nøttige att følge, mest naar best giøris behoff. Mand kan oc well mit lempe komme ett eg y en humble seek oc ett glauen y genum ett vongeledt 3 . Kerre bole, thyn broder Iahan 4 s. 269 holder ieg nogit hartt, saa ieg er ham ett hartt herskaff. Thet sker dog icke aff onde; thett thro west. Meg hobes end nu, att gud wiill hielpe oc giiffue os seyer oc locke offuer ware fynneder, thett geffue oss gud. Giør will och sijg alle gode wenner, canttzelij broddre och wenner mange gode netther paa myne vegnne. Hermit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. tiill Danmarckis omerall skijff vnder Boringholm, fredagen thend 8 septembris mdlxiiij.

Thyn frende oc bole
Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand Hans Skougardt, kong. mtt. myn a. n. herres secretario, myn kerre frennde oc bole oc gode wen wenligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Indkomne Breve til Oversekretærerne 1563—1660. — Trykt i «Dannebrog» 1854, Nr. 47.