Trolle, Herluf BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Trolle, Herluf (1564-09-16)

16. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han er nu beredt til at lette, men hindres af Lybækkerne, der vente Tilførsel af Proviant. Han har afsendt Skibe til Stralsund og Lifland. Mandskabet savner Klæder; ogsaa fattes adskilligt paa de Skibe, han i den kommende Vinter agter at lade blive i Søen. Det tydske Mandskab, som han i det hele har lidet til overs for, klager over Sygdom. Han anbefaler tvende Adelsmænd, der have faaet Hjemlov, til Mogens Gyldenstjernes Velvillie. Foreslaar Eftersyn af Skibenes Beholdninger ved Hjemkomsten og Tilsyn med Skibene. Meddeler en Plan om Udskrivning af jydske Bønder, der skulde følge med Hæren og nedsætte sig i Sverige. Han har sendt Kongen Gjenpart af sit Brev til Stralsund og tilskrevet ham om sine Dispositioner. Lybækkerne synes ikke at have Lyst til længere at blive i Søen; ogsaa de danske beklage sig, da Mangel paa Klæder og Penge trykker dem. Krigsfolket kommer med forskjellige Begjæringer, som det hidtil er lykkedes ham at afvise; Skipperne m. fl. begjære Andel i den mulig tiloversblivende Proviant. Om Udrustningen af et erobret svensk Skib.

Mijn ganske wenlige helssen altiid forsendt mit waar herre. Kerre her Magnus, ganske gode wen, tacker ieg thig ganske gernne for migit gott, huilkiitt ieg altiid gernne mit thig fortyenne oc forskylle wiill. Kere her Magnus, geffuer ieg thig wenligen tiill kennde, att ieg waare gernne tiill segils, nu beklager the lybske thom, atthe ingen steds kunde følge, for end the fanger fetalli, huilken the sijger att forventthe huer stund, dog er thend end nu icke komen, thij nødis ieg tiill att forthøfFue. Dog thett gaar syelsompt tiill, att thend stund thend enne tøffuer epther sitt, thaa therrer thend anden sitt vd. Thett er nock sagt, mens kand dog icke gøre ther mere tiill. Kere her Magnus, ieg haffuer afferdegit Claus Skell mit Engelske Mihil ¹Claus Skeel var Høvedsmand paa «Engelske Ketse», som Herluf Trolle her kalder «Engelske Mihil» (jvfr. ovfr. S. 162). Ketse betyder en Art Skib., Oluff s. 273Daa mit Falken ¹Oluf Daa Eriksen, Broder til ovf. nævnte (S. 246) Torben D., havde tidligere paa Sommeren 1564 gjort Tjeneste som Skibschef i Norge, men var altsaa nu sendt til Flaaden i Østersøen; 1565 blev han haardt saaret i Slaget ved Bornholm, 1566 skulde han atter forrette Skibstjeneste; om hans senere Liv vides Intet (Danmarks Adels Aarbog 1890 S. 172). «Falken» var et af de Skibe, der havde tilført Flaaden Mandskab (jvfr. ovfr. S. 256). oc Otthe Galskøtthe mit Gesthen ²Otte Galskyt, Skibschef paa Gejsten (Den flyvende Gejst). att tyenne the suenske, som haffuer there ferge stedt fraa Strolsundt ³Hensigten med at sende disse Skibe til Stralsund maa have været at opsnappe eller, som Herluf Trolle ironisk udtrykker sig, tjene de Svenskere, der vilde passere mellem Sverige og Stralsund.. Ieg haffuer oc screffuit the Strolsunder tiill, som thenne indlagde copij indeholder ⁴Trykt ovfr. som Nr. 107.. Ieg haffuer oc ordeneritt, att Oluff Trundsson mit Eenhornitt ⁵Jvfr. ovfr. S. 256., Aruitt Olsson mit thend hollandske pyncke ⁶Arild Olsen Gvldensø var Chef paa Jomfru-Pinken (Garde, Den dansk-norske Sømagts Hist. 1535—1700 S. 62) eller, som den ogsaa kaldes, Enkhuysiske Jomfru hvoraf Betegnelsen «den hollandske Pinke» (Tegn. ov. alle Lande VII. 650); 1595 blev han Lagmand i Oplandene (Norske Rigsregistr. III. 389). oc Ras[m]us Storm mit skotthe pyncken ⁷Rasmus eller Asmus Storm var Chef paa den skotske Pinke (Garde, anf. St.). atthe skulle løbe tiill Lefflandt paa thett reffuelske och rijske faare wandt, oc atthe skulle lade thom bruge, huor kong. mtt. stattholder ⁸Statholderen Diderik Behr (jvfr. ovfr. S. 97 ff.). Under 2. August skriver Kongen til Herluf Trolle, at Statholderen i Lifland har begjært Skibe og Folk; han beder ham derfor affærdige 2 eller 3 af de fra Norge tilbagevendte Skibe, der nu skulle støde til Flaaden, til Lifland (Tegn. ov. alle Lande VIII. 88). ther och Chrestopher Valkendrup ⁹Christoffer Valkendorf til Glorup, † 1601 som Rigshofmester, var en af de Raadgivere, der medgaves Hertug Magnus, da han 1561 efter sit Ophold i Danmark vendte tilbage til Lifland (Mollerup, Danmarks Forhold til Lifland S. 145). befaler thom, och att bleffue ther y vijnttherlag, om stattholder thett begerer. Naar Normand ¹⁰Jvfr. ovfr. S. 261. komer, thaa skall hand følge mitt.

s. 274Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, huor thetthc folck begynnder att klage sig for kleder, oc ieg befrøtther mig, att ieg ffaar stor plas ¹ɔ: Plads, Plage. mit thom, som skall bleffue her vde, naar som att floden skall løbe hiem. Her fijnndis oc brøst paa tijsse smaa skijff, som ieg acter att her skall bleffue vde. Some klager thom for sigil, som for thog, some for tackell oc some for, att skijben are lack. Naar som att the nu tiill sijges att bliffue vde paa wijntther, thaa wiill klagen bleffue end storre. Ieg kand intit vest screffue om the skiff vnnder Gulland y wyntther, thij ieg formerker, att ther er en grund haffuen, dog kand mand lade ther nogen. Mens ieg acter, att thett skall ware best, atthe holler ther y søen, huortt ²ɔ: hvorhen. varit blesser, vnder Bori[n]gholm, vnder Ølandt, Gullandt oc thend pomerske sijde, tiill att vyntther dreffuer thom y haffnn, thaa kand the søge Gullandt eller ander haffuer(!), huor best kandt wære. Kere her Magnus, her er stor klage blantt thetthe thyske folck for therres sijuge, oc ieg ther mit offuerløbes huer tyme, oc thesse fremede klager, att thenne skorbug, her er komen, att hand fennger ³ɔ: smitter.. Saa haffuer ieg befalit huer hoffuittzmand paa skijben att haffue gott opshende, att ingen siuge sendis hiem vden skellig sijugdom. Saa kand thett intit skaade, att mand kunde haffue ett tiilsyun mett thesse kne[c]tthe, y monittz pendinge ere, nar the komme hiem, atth huilke som icke kand tynne kong. mtt., att mand gaffue thøm therres besoldeng, the haffuer fortyentt, thij ther skall fijnndis mange, som skall entthen lijdit eller intit fortyenne, naar the end ere paa thett besthe. Gud hand hielpe oss, att wij icke lenge trenger tiill thøm, the følger krijg epther for pendinge oc itt fult ⁴ɔ: dovent. leffnit oc gode dage, thett wille the oc haffue. Huor thett icke er, ther wille the icke wære, thett lade the nock paa kennde mit all therres handdell oc wasen.

s. 275Kere ¹Haanden tyder paa, at Brevskriveren her har begyndt paa ny efter en Afbrydelse. her Magnus, ieg lader nu Chrestopher Mogenssø[n] bliffue hoss skijbitt. Hand kand sye thig besked om all ting. Ieg haffuer tald mit ham oc befalit ham att talle mett thig oc myn broder oc beder, att y ville haffue ham betrodt. Willt thw oc wiide hans besthe oc giøre ham gott, hand er en god mand oc waar gode wen. Wiiltu oc hielpe ham tiill gode mit hans leen, hand haffuer thett alt for hartt, och thett er giortt aff had, som ieg forstaar. Hand kand selff beretthe thig all syn leylighedt ²Christoffer Mogensen Hardingmand til Brandstorp gjorde saavel dette Aar som 1565 Tjeneste paa Admiralskibet som Herluf Trolles Lieutenant (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 510); før Krigen var han Slotsfoged paa Kjøbenhavns Slot (Kancelliets Brevbøger 1556—60 S. 348); som Skibschef faldt han 26. Juli 1566 i Kampen mellem Øland og Gulland, og hans Begravelse paa sidstnævnte 0 var Anledning til de forenede Flaaders Forlis; gift med Elline Mogensdatter Godske (Personalhist. Tidsskr. I. 130). Det Len, her er Tale om, er Rygge, Aabvgge, Ide og Raade Skibreder i Norge, med hvilke han 1560 var bleven forlenet (Norske Rigsreg. I. 291, 359); 13. Dec. 1564 bleve de ham forundte afgiftsfrie, saa længe han gjorde Tjeneste paa Holmen (anf. Skr. I. 440 f.).. Ieg haffuer oc forloffuit ham och Oluff Calepes ³Oluf Kalips til Kolberg, der havde faaet Adelsbrev 1550 (Norske Rigsreg. I. 133), gjorde Tjeneste paa Skibet Danske Christoffer; han havde flere Forleninger i sit Fædreland Norge, som hvis Kansler han 1565 fungerede (anf. Skr. I. 455), død 1592 (Norsk Hist. Tidsskr. 2. R. II. 387); gift med Inger Jørgensdatter Litle til Thorshof (Norske Rigsreg. III. 697). paa tiitt gode behag att drage hiem paa nogen tiid. Wij kand icke will om bere ⁴ɔ: undvære. thom lennge, thett er tho gode mend, och mand haffuer thom will y behoff.

K[e]re her Magnus, naar som att gud wiill, att skijben nu komer hiem, att mand thaa lade fetallij screffuer strax gaa y skeffuit oc opscreffue hues fetalli, the haffuer hiem mit sig. Ieg tror, att mand faar gaffn ther aff.

Same ledis att screffuer paa Holmen holler regenskaff mitt huer skepper for huad skeffuit haffde, ther the løbe s. 276vd, oc huad the fører hiem. Ieg haffuer sagt alle skepper thette tiill. Sameledis skall huer skepper[s] høgbods mandt haffue tiill syn mit sitt skijff saa will om vyntther som om someren, thett giøris storligen behoff. Kerre her Magnus, y Iuttlandt er saa mangfoldigt folck, oc fyndis ma[n]ge stheder, ii oc iij besijde en gaardt, ther tiill mett en tho eller iij indesthe eller huss mendt, som lijdit haffuer tiill. Nu wed ieg icke, om thett kand haffue nogen meenig eller fremgang, att mand alt saadantt folck, ther duelig waare, offuer all Danmarck, att mand op bød thom, oc mand flijde thom voben oc werge, lode thom drage mit y Suerrige. Fijnge the nogit, thaa haffude the nogitt, thett skulle wære en rett Hune her ¹Dette Udtryk maa vistnok forstaas som: en Hunne-Hær, en Hær af Hunner.. Wille thett lyckis, thaa haffude mand saa gott aff en iusk bonnde y Suerrige som aff en suensk.

Ieg sennder kong. matt. en kopij aff mit breff tiill the sundesker ²Brevet til Stralsund, trykt ovfr. som Nr. 107. oc screffuit hans kong. mtt. tiill, att ieg haffuer ladit Claus Skell oc the andere skiiff løbitt ther heden, oc att ieg wiill lade Oluff Trundzøn løbe att Lefflandt ³Jvfr. ovfr. S. 271.. Kerre her Magnus, huor ieg kand tyenne thig, gior ieg ganske gernne. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode vnder Boringholm løffuerdagen thend 16 septembres mdlxiiij.

Herloff Trolle.

[Paa et løst Ark:]

Kere her Magnus, geffuer ieg theg wenligen tiill kennde, att mig tyckis, att tisse lybske haffuer icke stor løst tiill att ware her lenge vde, epther som ieg hører, att therris meenige mand siiger. Ieg haffuer nu fortøffuit epther therre prouantthe skeff hartt att xiiij dage, oc the siger, atthe haffuer vesse kundskaff, atthe ere vdløben, oc forventther thom huer tymme, oc intit the komer. Wortt folck tager oc paa att beklage thom fast mod thenne tijd, some begerer loff att købe sig kleder, some siger, atthe haffuer huerken s. 277pendinge eller k[l]eder, oc klagen begynder att bleffue stor, oc her er oc brøst paa ferde mit some. Ieg haffuer aff mitynke een ¹ɔ: endnu, dog. lontt bortt y blantt thetthe fattig folck en iiijc eller vc marck, some maa ieg end faa y gen, oc some icke. Ieg haffuer hafftt møye mit thett folck, som skall thill Leffland, some haffue ventt ther alle honde for oc wille icke ware lenger vde end floden oc anit vdgiortt folck. Dog kand ieg kome thom, huort ieg will, gud ware loffuit. Meg ynkis dog offuer thom, thij ieg sher selff therres leylighed. Ieg haffer oc hollit meyn mit nogen tesse kne[c]tthe ²Meningen maa være, at han har haft de gjenstridige Knægte for sig og talt dem til Rette; men Betydningen af Ordet «meyn» er det ikke lykkedes at finde., ther sest kom, aff the aards pendinge. Ieg frycter, ther er en Iudas y blantt. The haffudit for att setthe oss en ny skeffs ordni[n]g oc artickell, haffude ieg icke tagit thett y tiide. The wille icke waare flere om en tynne øll en the gamlle arteckill ³Efter Skibsartiklerne skulde 30 Knægte være om en Tønde Øl i et Døgn, medens den gamle «Ordinans» af 1536 lod 25 Knægte dele en Tønde Øl (Secher, Forordninger, Recesser osv. 1558—1660 I. 98 f.). oc sagde, att thom vor loffuit gamell krigs brug att hollis, mens thom bleff thend retthe text lest, oc strax bleffue the frome, y huor lenge thett waarer. Ther haffuer oc nogen wærit hoss mig och begeriit, att ieg skall flij thom skortther oc skor fall for pendinge, ieg geffuer thom huad suar, ieg kand, dog thett besthe forst. Krigs foie haffuer mand icke behoff att sende hiid mere paa thene tijdt.

Thesse skepper, styremend, arckellij mesther, høgbods mend haffuer samplegen warit hoss mig oc sagt, att thett altiid haffuer wærit therres gamlle vijss oc wonne, att omerall oc hoffuitzme[n]d haffuer foræritt oc hiulpitt tom nogit tiill vijntther kost aff thend fetallij, the forde hiem, naar skebit kom y haffuen, oc beg[e]rede aff mig, att ieg wille lige saa giøre. Ieg haffuer sagt thom, att ieg trode icke, att s. 278thet kunde ware thom nogen rettighed, oc kunde ther for ingen fortrøstning giøre thom, for ieg fick tald mit fler ther om. Nar ieg komer selff hiem, ville ieg stille mig, som rett skulle wære.

[Paa et løst Blad; ikke egenhændig:]

Kierre her Magnus, giffuer ieg deg wenligenn till kiende, att ieg haffuer hort, att thend suenske barck ¹«Den svenske Bark», Navnet paa et dansk Orlogsskib., som war y Norge, segler well. Beder deg ther forre gierne, att du wille well giøre oc lade hinde vdryste till ett orloffs skijb, thij koning Erich de beste skijb, ther hand haffuer, er icke anditt end fyrblaser etc., oc ieg horer, att then skall segle beder end nogen aff de skijb, wij haffuer her y floden.

Udskrift ²Ikke egenhændig.: Erliig oc welbyrdiig mandt, her Magnus Gyldenstiernne tiill Stiernneholm, rytther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn, myn ganske gode wen, wenligen tiill screffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.