Trolle, Herluf BREV TIL: Frederik 2. FRA: Trolle, Herluf (1564-10-06)

6. Oktbr. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han melder, hvorledes han har ladet hærge og brænde paa Øland i flere Dage og haft Sammenstød med svenske Krigsfolk. Han har s. 280derefter forladt Øland og er efter en meget stormfuld Sejlads, der har medtaget Admiralskibet stærkt, ankommen under Bornholm. Erik Lykke sendes med nærmere mundtlig Besked til Kongen. Han tilraader Kongen at bevidne sin Deltagelse i Anledning af Kejser Ferdinands Død. Gaar i Forbøn for Julius von Sara, der har gjort sig skyldig i Drab.

Etthers kong. maytt. myn gandske vnderdanige och plictige tro tyeniste nu och altijd forsend met wor herre etc. ¹Imellem Herluf Trolles Brev til Kongen af 7. Septbr. og nærværende Brev har han tilsendt Kongen et eller flere Breve, der nu fattes. Thi undervejs paa den Rejse, som Kongen under 10. Septbr. havde meddelt Herluf Trolle, at han agtede at foretage til Slesvig og Holsten (jvfr. ovfr. S. 264), lod han fra Antvorskov udfærdige flere Breve, som henholde sig til nu ikke tilstedeværende Meddelelser fra Herluf Trolle. Med det første af disse Breve, dat. 21. Septbr., stilet til det hjemmeladne Raad, sender Kongen Breve fra Herluf Trolle og Krigskommissærerne og paalægger Raadet at overveje Indholdet og erklære sig derover samt tilskrive Admiralen og Kommissærerne om Resultatet af Overvejelsen. Samme Dag er dateret et Brev til Mogens Gyldenstjerne, hvori Kongen med Hensyn til, at Herluf Trolle har begjæret at faa at vide, hvor længe han skal blive i Søen, udtaler, at han ikke anser det for raadeligt, at Flaaden løber i Havn før Mortensdag, da Fjenden ellers let kunde benytte sig af Flaadens Fraværelse. «Som fornævnte Vor Admiral og formelder om Vort Skib Fortuna, da ere Vi efter hans Betænkende til Sinds det igjen at lade forfærdige og udfly, og efterdi det længe haver tjent, var det det samme Skib større Ære, at det døde ærlig for sine Fjender, end det skulde ophugges paa Landet; thi bede Vi eder og begjære, at strax det kommer i Havnen, at I da lader det forlosse, og efterdi Jacob Bagge haver tilbudet sig at ville det bese og gjøre derom den Undervisning, at det endnu skulde kunne flyes og færdiggjøres, saa at det udi 10 eller 20 Aar mue bruges, Os og Riget til Tjeneste, da bede Vi eder og begjære, at I lader fornævnte Jacob Bagge det besigte og derom siden forfare hans Anslag og Meninge.» Kongen paalægger derhos Mogens Gvldenstjerne at drage Omsorg for, at Skibet bliver forsvarligt istandsat, saa at det i hvert Fald kan holde i 4 Aar eller saa længe den Fejde varer. Det tredie Brev fra Antvorskov er skrevet 22. Septbr. til Herluf Trolle, der har meldt, at han skikker Fortuna hjem og derhos gjør en Forbøn for Skibet. Kongen skriver i den Anledning, at han har paalagt Mogens Gyldenstjerne at lade Skibet istandsætte. Kongen udtaler Ønsket om, at Flaaden bliver i Søen til Mortensdag, men overlader forøvrigt Afgjørelsen af dette Spørgsmaal til Admiralen. Naar han ikke længer kan blive ude, skal han lade en Del af Smaaskibene blive i Søen under Peder Huitfeldts Kommando for at have Tilsyn med, at Tilførsel ikke gjøres Svenskerne. Hvis Herluf Trolle synes det, kan Nattergalen være blandt de Skibe, der blive ude. I en Efterskrift henstiller Kongen til Admiralen at forsøge at sætte Ild paa den svenske Flaade, hvis han ikke kan komme i Kamp med den. (Tegn. ov. alle Lande VIII. 132—36). Giffuer ieg etthers kong. maytt. ydmygeligenn till kiende, att thend 21 septembris gick ieg till segels met s. 281etthers kong. maytt. orloffs flode och kom till Ølandt thend 22 dag septemb., och strax mett thett samme wij lod ancker falle, satte wij folckid y land, epffther som wij till fornn haffde beslutid vnder Borringholm etc. Otthe Rudt ¹Otte Rud, Chef paa «Byens Løve». waar deris øffuerste, Packmor ²Mikkel Packmohr, en tydsk Landsknægt-Høvedsmand, † 1566 (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 293; 2. R. I. 522 f., 526, 550). Formodentlig hørte han til en tydsk Adelsslægt (Kneschke, Allg. Deutsches Adelslex. VII. 31). hans lutenampt, och opreyste siuff fenicker, begynde strax att brende fredagen ³Den 22. September., loffuerdagen, sondagen, mandagen och tijssdagenn till epffther middagen, att wij fick folckid till skijbs om afftenenn. Och bleff ther aff brent alt thend beste partt aff Ølandt till en kircke, heder Rønnested etc. ⁴Om Udstrækningen af Ølands Hærgning er det oplyst, at der ved Ødelæggelsen i 1564 og Aaret forud var afbrændt 370 Gaarde. (Histor. Bibliotek, utg. af Silfverstolpe, VI. 500). Ther bleff skickid nogen suade ⁵ɔ: Eskadroner. rytther fra Kalmar och anditt folck paa Ølandt till vndsettning etc. ⁶Jvfr. Histor. Bibliotek VI. 495., huilcke icke wilde giffue seg vdij sletten, mend altijd holde seg vdij skouffuen y deris fordeell, dog kom wore nogitt y handell mett them, och ther bleff en femten eller sextenn aff wore hageskytther och thend lybske profooss etc. Paa thend suendskis sijde bleff och well saa mange aff deris rytthere, ther bleff och tho theris forere etc., som siuntis att were nogitt. Huem de wore, weed wij icke, fordijsaa wij fick ingenn fanger etc. De dreffue och bort aff weyenn fee och queg, quinder och børnn, saa at s. 282mand aldrij kunde bekomme ett menniske vden tho bønder, som føye beskied wijste att giøre, thennom sende ieg till Øland igien, ther wij drog fra landit, och skreff thennom till paa Ølandt, som thenne copie indholler, som ieg nu sender etthers kong. maytt. ¹Trykt ovfr. som Nr. 109. Y onssdags ²Den 27. September. gick wij till segels fra Ølandt och laa bij y søenn wor kaass att Borringholm, thij weritt waar oss vdij mod. Mellom fredagenn och loffuerdagen om natten ³Natten mellem den 29. og 30. September. kom oss en stor forferdelig storm paa aff sudwest, saa att wij icke kunde holle søen, mens bleffue skijlde att, och huer haffde nock att hielpe sieg sielff. Ieg och femten aff dij andere skijb kom ind vdij Kalmar sundt och satte for aff skier, ther haffue wij hollid thett nu y thenne storm etc. Mandagenn thend 2 octobris erre wij gangen til segels y gudtz naffnn och satt wor kaass att Borringholm, huor ieg acter mett gudtz hielp. att etthers kong. maytt. flode skall samblis vdijgienn etc. Tijssdagenn kom wij her vnder Borringholm och funde Fortune her for oss att haffue huggitt sin stormast vdaff etc. Om natten kom oss stor storm paa och haffuer alstedtz warit, saa att wij haffuer maa rijde sijden for top och tauffuell ⁴Ride for Top og Tavl, drive hid og did for Vinden.. Och epfftherdij att mand icke kand all leyligheden saa beskiedeligenn skriffue, ther forre haffuer ieg afferdigett erlig och welbyrdig mand Erich Lycke ⁵Erik Lykke, Chef paa «Jægeren». mett nogen artickler till ethers kong. maytt, och hand mundligen kand beretthe etthers kong. maytt. all leyligheed etc. Gud almechtigste giffue etthers kong. maytt. att leffue gud behagelig mett stor lycke och seyerwinding offuer alle etthers kong. maytt. fyender och vwenner, och gud hand giffue etthers kong. maytt. lycke och saligheed bode till siell och lijff, amen. Aff etthers kong. maytt. amyrall skijb Lybske s. 283Cristopher ¹Ifølge de kronologiske Optegnelser i Danske Saml. 2. R. II. 191 løb Fortuna, da det var skudt fordærvet, hjem til Kjøbenhavn 21. Septbr. og Lybske Christoffer — hvis Chef var Hans Lauritsen Baden — blev Admiralskib; men ifølge nærværende Brev var Fortuna ved Flaaden endnu den 3. Oktober. fredagen thend vj octoh. anno dominj lxiiij vnder Borringholm etc.

Etthers kong. maytt.
vnderdanige, tro tyenere
Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Huor som att keyserlige mtt. er død, som thett siiges ²Kejser Ferdinand I var død 25. Juli., thaa waare thett gott, att etthers kong. mtt. som en wen mett thett førsthe sennde tiill thennd romske koneng ³Kejser Ferdinand efterfulgtes af sin Søn Maximilian II, der siden 1562 var romersk Konge. thett att beklage,epther thennd vijss oc wonne, som ther hører tiill. Thett kand komme, att etthe[r]s kong. mtt. kand haffue ther gaffn aff, oc waare fyender skaade, thij wenner ere gode att haffue, geffue the icke megit, thaa vnde the gott alligewill. Ieg tuilier icke, att andere pothentatther skijcker ioo tiill romsker k. mtt., ther fore er thett gott. att etthers kong. mtt. icke er thend sisthe ⁴Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm og Caspar Paslich vare i Slutningen af August affærdigede i en diplomatisk Sendelse til flere tvdske Fyrster, bl. a. til Kejseren; de ankom til Wien 24. Oktbr. (Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 504)..

[Paa et løst Blad:]

Aller naadigste herre oc koning, giffuer ieg etthers kong. maytt. gandske vnderdanigenn till kiende, att Iulius von Sara, Powell von Sares broder, haffde bud till meg, att hand haffde att tale mett meg, ther hand motte komme vbehindrit till meg oc fra meg, tha wille hand komme, huilckid ieg icke wijste att necte hannum. Oc ther hand kom till meg, gaff hand till kiende, att hand waar kommen s. 284vdij skade och slagitt en anden vdij hiell och werett ther nochsom foraarsagitt till, och begierede hand aff meg, att ieg wille skriffue etthers kong. maytt., och hand gandske vnderdanigligen ochydmygeligen beder, att etthers kong. maytt. will were hannum en naadig och gunstig herre, och hand beder om naade for gudtz skijld, thett etthers kong. maytt. wille och hielpe hannum till thett beste hoss slect och wenner ¹Julius von Sara, der formodentlig gjorde Tjeneste i Hæren, synes at have rømt fra denne for at undgaa Følgerne af et Drab; om hans Ankomst til Flaaden fortæller den ovfr. S. 244 omtalte Frants Gyldenstjerne i et Brev til sin Fader, dat. Fortunen under Borringholm 13. Septbr. 1564, at en af Flaadens Pinker optog ham under Blekinge og bragte ham ud til Admiralskibet; for at undgaa at blive gjenkjendt havde han afraget sit Skjæg; Herluf Trolle tog ham til Side og sendte strax Bud efter hans Broder Poul, som tog ham med sig ombord paa «Krabaten»; «dette gik saa stille af, at jeg kan ikke skrive eder det vist til, hvad han haver bedrevet; I kunne det bedre forfare, end jeg det kan skrive; dog hørte jeg vel af Julius, at han sagde, at han var tvungen til det, han maatte gjøre» (Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 64). Hans Skovgaard skriver senere til Mogens Gyldenstjerne fra Antvorskov 21. Septbr., at det er Kongen kjært, at Julius v. Sara er kommen af Vejen, og at Fis. Majestæt saa gjerne, at han begav sig enten hjem eller til et andet trygt Sted, som hans Broder vidste Besked med; naar han blot er af Vejen, vil han ikke kunne naas af den dræbtes Slægtninge (Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I)..

Udskrift: Høgbarenn forste, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdij Slesswijgk, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdij Oldenborgk och Delmenhorst, myn aller naadigste herr och k. vnderdanigen.

Orig. med Spor af Segl i Rigsarkivet. Brevet har Paategning om at være modtaget i Flensborg den 23. Oktbr. 1564.