Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Elsebe Krabbe (1556-02-28)

28. Febr. 1556.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun har modtaget noget Uld fra Birgitte Gjøe og vil snarest sende Betalingen for den. Hun og hendes Mand have været Gjenstand for Bagvadskelser, hvis Ophavsmænd hun overlader til Guds Straf. Da Tiden falder hende lang i hendes Ensomhed, opfordrer hun Fru Birgitte til at besøge hende, naar Herluf Trolle drager til Jylland. Sender hende et Skrift af Peder Palladius.

Søsterlig, kerlig helssen, til forn screffwed med gud etc. Aller kereste søster, nest alld ke tacksigelsse etc. gyffwer ieg 1 teg ganske kerligen att vede, att ieg nu haffwer anammett tin vid oc selff Iatt veytt hene for my[n] egen ogen, oc saa santt hielpe meg gud, som ieg lod tend vey tett næppelighste mølligt vor, tha veyde hwn intted mere end xiii.j Hallands pund, oc bleff hwn tøsser 2 veyd, før end ieg vylle nøges ther med, oc well ieg gøre myn flyd ther y, som thett vore myn egen, oc vell ieg fly deg peninge thett aller snareste mollig kand vere, ty ieg frøctter saa saare, att ieg skall icke snartt bliffue affue med hene, for ieg haffwer fott hene saa syllig, men bode gud oc tu skall vede, att thett skall icke vere myn skyld i te eller andere maade, hwre teg kand kome til gode, saa lenge ieg leffwer. A. k. søster, som tu oc gyffwer til kenne i tyn scriffwelsse, att thu mener, att thett skall icke alltt saa vere, som meg er fore sagtt, saa ved ieg thett vest, att thett er sanningen, men ieg thror gud saa vell, att hand vnder meg en huesuallelsse fore tend løgn oc flere, som myn kere hosbonne oc meg er løgit paa ittette aar aff thett folck, men i hure thett gaar, tha skall s. 355 ieg aller efftter tenne [dag] fortiene entten thack eller vttack paa herrens hus mere, eptter ieg forsthaar, att en lognere staar saa vell til troendis, men gud skall vere vortt wynde 1 then syste dag med huldhed, vy haffwer tientt vor øffrighed, saa gyffwer ieg gud bode heffn oc straff offwer te løgnere, etc. Myn hiert sør(!), saa thorstu dog intted synderlige forfare ther om, ty thu fanger doch ingen rett sandhed att vede ther om 2 . Myn hiertte søster, ieg kand icke fuld scriffwe deg, saa suarlige lang tyden er meg, synden(!) her Peder drog bortt, gud for syn godhett sende hannom snartt helbrede igen etc. Myn hiertte søster, ieg well icke vyder bemøde deg, men gud gyffwe, thu kwne end gang komme her op, tha kwne en see, att vy haffwer vell then verelsse, en erllig reder maa well nøgis med, gud haffwe loff tyl euiig tyd, huellken gode gud ieg nu oc alltyd beffaller theg mett alle thennom, teg vell vel. Kere søster, gør vell oc syg thiin kere hossbonne oc tyn gode søster Elline, om tu hende tyl ords komer, m gode netther, oc raad altyd offwer meg, som teg bør att gøre etc. Datom Skeedall 3 thampper fredag i faste ar mdlvj.

Elszebe Krabbe.

[Paa en løs Seddel:]

Aller kereste søster, ieg haffwer forfarett, att Herluff vell veil(!) drage att Iwdland 4 . Vore thett tig icke da til for mogett besuering, att thu tha ville kome hyd oc see, hwre s. 356 en fhattiig Hallandsfar lyde her. Thett tør end vere bede(!), end vwener tencker, des bedre, gud vere loffued. Oc ieg vel bestelett med vore bønder paa thene syden Engelholm, att tu skalltt fange bode nattleye oc vone 1 eptter tin egen velli. Velttu haffue nattleye til Poffwel Fyndes i Rebbelbierig 2 strax paa tene svde Engelholm, hand skall fangett att vede, att nor tu komer, skall hand alltyd vere teg til rede. Nor tyne leylighed kunde seg saa begyffwe, tha bade ieg teg ther ganske gerne om, Kere søster, sender ieg teg end lyden thaffle, som doctter Peder Paladius send oc gaff mig 3 , oc beder teg gerne, attu then vellt offwerlesse, gud til loff, ti vy ville med guds naade haallde oss hartt hoss tend, ty hand vyner 4 paa ted sys[t]e, ti ther star saa sc[re]ffuitt: Cristus vincit, Cristus regnat, Cristus imperat. Dend beffaller ieg dig etc. etc.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig fruve, frv Birgitte Herluff Trollis, myn kere søster, ganske kn til egen handtt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXV. 106. — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 52 ff.